mandag

Arme Riddere

Arme riddere er en nem måde at få brugt en rest daggammelt, hvidt brød på, hvad enten det skal være dessert eller lidt godt til kaffen.
Det tager kun et øjeblik, at fremstille et fad arme riddere, som i tilgift får huset til at dufte dejligt, - nærmest lidt juleagtigt.

Prismæssigt ligger fremstillingen af arme riddere i den absolut lave ende i forhold til bagerbrød.

I USA er arme riddere kendt under navnet french toast.




ARME RIDDERE

skiver af daggammelt franskbrød eller andet hvidt brød
mælk (sødmælk, letmælk, minimælk eller skummetmælk)
1 æg
kanelsukker
smør eller mgr.

Læg brødskiverne i mælken et øjeblik og lad dem suge noget af væden, men endelig ikke for længe, da de bliver for bløde at arbejde med.
Pisk ægget ud i resten af mælken og vend brødskiverne heri. De skal være godt sølet ind på begge sider. Dyp nu brødet i kanelsukker og steg dem på begge sider på panden.
Server arme riddere skåret i trekeanter med syltetøj til.

VELBEKOMME

1 kommentar:

  1. Sikke en fantastisk side du har her! Det eneste, der er ærgeligt ved den er simpelthen, at jeg ikke har opdaget den noget før! :) Jeg ELSKER mormormad og dine opskrifter - inklusive denne opskrift på arme riddere (som var det jeg i første omgang ledte efter) er helt fantastiske! :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.