tirsdag

pommes frites

Pommes frites er slet ikke nogen nyere opfindelse. Pommes frites er allerede at finde i franske kogebøger fra anden halvdel af 1700 tallet. I Danmark var friterede kartofler længe forbeholdt den finere kogekunst og i anden halvdel af 1800 tallet ses de første opskrifter på franske kartofler, d.v.s. kartofler udskåret som skrå eller tynde skiver, der blev kogt i fedtstof.

Pommes frites, d,v,s, stænger kogt to gange, mødes første gang i fru Nimbs kogebog fra 1888, hvor kartofler skåret ud i stykker 1/2 cm tykke og 4-5 cm lange og derefter koges 2 gange i klaret oksetalg er benævnt "pommes de terre frites."

Pommes frites hørte dengang til sjældenthederne og var forbeholdt finere restauranter og private middagsselskaber, hvor der var kogekone i køkkenet.



I 1950erne åbnede den fashionable restaurant "Wivex" i København en cafeterie-afdeling, hvor oksehøjreb, bearnaisesovs og pommes frites blev solgt til en pris, så almindelige mennesker kunne være med. Her og lignende steder var det håndskårne pommes frites.

Det virkelige gennembrud kom dog først nogle 10-år senere med fødevareindustrien og fast-food kulturen. Pommes frites blev til pomfritter. 

kilde : smagogbehag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.