fredag

Champignon a la creme

Champignon a la creme eller som den rigtigt hedder, Champignon a la Russe, er god på et stykke ristet franskbrød alene eller fantastisk tilbehør til mørbradbøffer. Champignon a la creme på ristet brød  fik jeg for nylig på restaurant med et glas kølig hvidvin til. Rigtig dejlig i sommervarmen.


CHAMPIGNON A LA CREME

Champignon
smør
piskefløde
citronsaft
salt
hvid peber

Mængde af champignon beror på et skøn, men champignon har det med at forsvinde under tilberedning, så sørg for, der er nok i færdig tilstand. Smør er ca. en god spiseskefuld. Fløde er mellem 1/4 L og 1/2 L.

Helt friske, hvide champignon børstes, efter at rodenderne er skåret af. Smelt en god klat smør i en gryde og kog champignon heri sammen med lidt salt ca. 20 minutter. Tag svampene op, kog suppen godt ind uden låg og kom svampene tilbage heri. Dæk shampignon med tyk piskefløde og småkog dem uden låg til fløden bliver jævn. Det kan tage nogen tid, da det skal ske ove meget sagte ild. Smag til med en smule citronsaft, salt og hvid peber.
Læg nu et tykt lag champignon a la creme på det ristede brød og server straks. Kølig hvidvin er næsten obligatorisk til.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.