tirsdag

Tomatgræskar

Tomatgræskar og græskarsalat er endnu to muligheder for at stifte behageligt bekendskab med denne bombe af antioxidanter i den tilstundende græskarsæson. Det er gamle, næsten ukendte måder, at tilberede græskar på.  Belønningen ligger både i variationerne af tilberedning af græskar og den gode virkning grøntsagen har helbredsmæssig, så det er bare med at komme i gang. - Og husk ! Der er meget mad i et græskar, så der er mulighed for at prøve samtlige græskaropskrifter og finde frem til ens favoritopskrift.


TOMATGRÆSKAR

Høvlet græskar
tomatpuré
salt
peber
paprika
en hvid opbagning til sovs af mgr., mel og mælk

Opbag en hvid sauce af lige dele mgr. og mel. Spæd op med mælk. Når saucen har den rigtige konsistens, tilsættes tomatpuré. Smag til med salt, peber og paprika og tilsæt græskarret. Kog det hele godt igennem, men ikke itu. Græskarkødet skal kun være mørt. Denne gemyse spises sammen med kartofler til al slags kogt og stegt kød, også til spejlæg og æggekage.

GRÆSKARSALAT

skiver af græskar
saltvand til kogning

marinade :
olie eller mayonnaise eller sur fløde
eddike
salt
suker
peber

Kog græskarskiverne i saltet vand til de er møre, men ikke udkogte. Køl skiverne af. De skal være helt kolde, før de anvendes i salaten.  Bland marinaden eller tilsmagt mayonnaise og tilsæt græskarskiverne.

VELBEKOMME

mandag

Græskarpandekager

Græskarpandekager og græskarsuppe, to spændende retter fra fortiden. Et større græskar leverer råvarer til flere retter og kan deles, hvorved stykkerne kan ligge i køleskabet i nogle dage. Men pas på at emballér dem godt, da de ligger og væsker. Græskarpandekager skal nu spises samme dag, de er bagt, hvorimod færdiglavet græskarsuppe kan holde sig mere end en dag i køleskab og er god at have til en nem for- eller hovedret, afhængig af om der skal fyld i eller ej. Den smager rigtig godt med ristede franskbrødstern i.


GRÆSKARPANDEKAGER

Græskarkød
lidt mælk
salt
æg

Græskarkødet høvles på det fine råkostjern. Så laver man af det, ægget, salt og mælken en ikke for tynd pandekagedej. Bages ligesom almindelige pandekager. Mængden af æg og mælk afhænger af mængden af græskarkød. Før serveringen bestrøes pandekagerne med flormelis. (melis er ikke så godt her).

GRÆSKARSUPPE

Lige dele græskar kød og æbler i terninger
lidt salt
lidt sukker
det nødvendige vand

Frugtterningerne koges møre i vandet, saltes og sukres efter behag. Det hele gnides gennem en sigte og hældes over ristede franskbrødsterninger.

VELBEKOMME

Jeg kan ikke modstå fristelsen og bringer her opskrift på en ikke spor dansk ret, men derimod en gammel mexikansk ret, der nok er kendt hos os, men ikke udbredt, ........ nemlig CHILI CON CARNE.
Her i huset elsker vi chili con carne og den skal være stærk, så stærk, at den virkelig snerper og munden sat i brand. Det er et temperamentspørgsmål og chili kan selvfølgelig anvendes efter smag og behag.
 Desuden er det en god og afvekslende måde, at anvende et pund hakket oksekød på, som så ofte er på tilbud i supermarkedet.


CHILI CON CARNE

500 g hakket oksekød
2 hakkede løg
knust hvidløg efter smag (kan udelades)
lidt olie
1 ds. flåede, hakkede tomater
1 lille ds. koncentreret tomatpuré
2 ds. røde kitneybønner
salt
peber
chilipeber

Brun oksekødet godt i olie, nøjagtig som til en kødsovs, tilsæt de hakkede løg og lad dem klare med. Tilsæt hvidløg, hakkede tomater, tomatpure, salt, peber og chilipulver efter behag. Lad nu retten simre en halv times tid og tilsæt så kidneybønnerne. Det hele skal have en lidt "tør konsistens". Det må ikke være løbende med tomatsauce.
Varm retten godt igennem og server ristede brødsnitter til.

Retten kan holde sig flere dage i køleskabet og bliver kun bedre af, at blive varmet op.

VELBEKOMME

søndag

GRÆSKAR

Græskar, hvis sæson i Danmark er august-december, er i familie med agurk, melon og squash findes i snart alle størrelser, faconer og farver. Græskar er rig på kalium og folat.
Når der skal vælges græskar er det klogt at se efter, det er et tungt og fast græskar med en hård skal og så skal det selvfølgelig være modent.
Græskar anvendes ikke blot som syltet, men også som mos og kan med fordel bruges i gryderetter og supper og så i mere ukendte gamle retter.

Græskar hører til de grøntsager, som har et stort indhold af carotenoider, bl.a. betacaroten. Videnskabelige undersøgelser har vist, at denne form for caroten øger immunforsvaret mod både bakterie- og virusinfektioner. Desuden har græskar en gavnlig virkning på kræft, hjerteanfald og grå stær. Det kan da kaldes en sidegevinst til nogle ellers interessante retter af denne gamle, lidt beskedne grøntsag, der ikke i sig selv smager af vanvittig meget. Derfor må den også krydres godt.
Skal der derudover nævnes en speciel anledning. der serveres græskarmos, må det være i den amerikanske pumpkin pie, der traditionelt nydes på Thanksgiving Day og i julen i USA.


Vi lægger ud med 2 oldgamle retter af græskar, som paverne meget gerne spiste i det 16. århundrede, nemlig græskarmos, som er en særdeles velegnet ledsager til al slags kogt og spræng kød og såmænd da også til stegt.

GRÆSKARMOS I

kød af et meget modent græskar
lidt sødmælk
en lille bitte smule salt
lidt sukker
revet ingefær
lidt kardemomme eller vanilie

Græskarkødet dampes med lidt mælk til det er mørt og gnides drefter gennem en sigte. Så tilsættes salt, sukker og krydderier.
Spises til kogt, sprængt kød.

GRÆSKARMOS II

modent kød af et græskar
kraftig oksekød eller kødsuppe
lidt smør
hakket persille
en anelse hvidløg knust med salt
peber
eller : hakket persille, hakket kørvel eller karse, hakket skalotteløg, ingefærpulver og salt

Græskarkødet skæres i små stykker, tilsættes en klat smør og lidt suppe, krydderierne, salt og koges møre. Så gnides det hele gennem en sigte.
Spises til al slags kogt kød.

VELBEKOMME

lørdag

Ferskenmarmelade

Ferskenmarmelade er en både dejlig og god måde, at få brugt en kurv ferskner eller to på, når man som jeg  faktisk hvert år høster store mængder frugt på mit lille ferskentræ. Det er et sydvendt espaliertræ. Kloge hoveder har angiveligt fundet ud af, at det optimale, hvis man vil have ferskner i haven, er et fritstående træ og så kommer det lidt an på, hvor i landet man er bosat.


Træet blomstrer og sætter masser af frugter, som modner hen i august måned. De har desværre en meget kort holdbarhed, når de først er plukket. Vi forærer til højre og venstre og propper maverne til det yderste. Alligevel står vi med en masse frugter, der skal bruges her og nu.
Også i butikkerne er det nemt og forresten billigt, at købe en bakke ferskner og forvandlede dem til herligt, gyldent marmelade. Det er selvfølgelig udenlandske ferskner og disse ferskner matches nemt af de danske.


Ferskenmarmelade, laver jeg efter opskriften i den grønne syltebog. Nogen gange har jeg tilsat lidt kanel, - en smag der klæder fersken og nogle mandelsplitter.

FERSKENMARMELADE

1 1/2 kg friske ferskner
evt. 1 dl. vand
1/2 kg melis
1 lille brev Rød Melatin (jeg følger opskriften på Melatinposen)

Fersknerne skoldes og flås, stenene tages ud. Frugtkødet skæres i stykker og overhældes med vandet, hvis de ikke er saftmodne. Frugten bringes i kog under låg og koges sagte nogle minutter, til den er mør. Det meste af sukkeret tilsættes og koges med 10 minutter. Melatin og resten af sukkeret blandes godt og drysses langsomt i under omrøring. Kogetid : 2 minutter. Marmeladen hældes op og bindes til.

Dejligt at have til de mørke vinterdage.


Lidt fatcs om ferskner

Ferskner indeholder bor, - et spormiddel i rigelige mængder. Bor ser ud til at påvirke hjernens elektriske aktivitet i retning af større hjernebølgeaktivitet. Mangel på bor gør derimod folk sløve.
Anbefalet dagsdosis nås nemt ved at spise et par æbler og 100 g jordnødder om dagen. Desuden indeholder broccoli, pærer og druer rigeligt med bor.

fredag

Thehorn med mandeldrys

Thehorn er hurtig fremstillet. Det er weekend, så lav om nødvendigt dobbelt portion. De skal nok blive spist. Himmelsk til en kop the, men da sandelig også til kaffen.


THEHORN MED MANDELDRYS

250 g mel
250 g kold mgr.
1 dl kærnemælk
3-4 revne, rå æbler
150 g marcipan
1 æg
50 g perlesukker
50 g hakkede mandler

Begynd med at smuldre mgr. i melet og ælt det sammen med kærnemælken. Lad dejen hvile 1 time. Den kan med fordel laves dagen forinden og overnatte i køleskabet. Del dejen i 2, rul ud og skær dejen i 8 "lagkagestykker". På hvert stykke lægges lidt blødgjort marcipan og lidt revet æble. Rul hornene sammen fra den brede ende. Sæt hornene på en bageplade med spidsen nedad og bøj til et horn. Pensles med æg, sukker og mandler.
Bages ved 200 grader i 15-20 minutter.

torsdag

LAGKAGE

Det handler om lagkage. Når det kommer til den søde tand, er lagkagen svær at komme udenom. Denne, den dag i dag, højt elskede kaloriebombe, som de fleste af os har et eller andet forhold til.
Med billedet af gårdsdagens cafébesøg på nethinden, står tydeligt kaffedrikkende kunder ved de små hyggelige borde og stort set alle bevæbnet med en theske i hånden og et stort stykke flødeskumslagkage af en anselig højde på kagetallerkenen. Nogle enkelte har valgt den brune version og nogle få sætter tænderne i marengslagkagen. Det er tydligvis den hvide flødeskumslagkage, lagt sammen med 3 lagkagebunde og masser af flødeskum, iblandet forskellige stykker syltet frugt, der virkelig rækkes over disken. Folk ser aldeles salige ud og ingen tænker vist på at tælle kalorier under seancen.
Caféen er skam også kendt for sine lagkager, der trækker folk til fra store dele af Fyn. Det er et yndet sted, at indtage sin eftermiddagskaffe .........og indrømmet, folk på 50+ er i overtal.

Dengang i 50erne, spiste man sandelig også lagkage, når der var den mindste anledning. Min største erindring om lagkage er fødselsdagslagkagen med lys i, som fødselaren havde æren af at puste ud, serveret efter bollerne og brunsvigermanden til diverse børnefødselsdage. Disse lagkager var ofte dækket med hvid glasur og drysset med kulørt krymmel. Fyldet bestod som regel af en vaniliecreme og syltetøj.


I vore dage, er der fantastisk mange lækre opskrifter på lagkager, som er helt uimodståelige. Ugebladene bringer jævnligt opskrifter på disse, samtidig med, at det går fra mund til mund. Derfor denne helt, klassiske fødselsdagslagkage, som børn i 50erne og 60erne fik den serveret ved børnefødselsdage. Den er enkel og syner måske ikke af meget ved siden af de overdådige lagkager, der serveres i dag, men den bringer minder.
Bundene kan købes færdige i ethvert supermarked, men vi kan også hurtigt bage dem selv.

LAGKAGE

bunde (3 stk.)
3 æg
125 g sukker
2 spsk. vand
1/2 tsk. hjortetaksalt
50 g mel
70 g kartoffelmel

Pisk de hele æg godt. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt og pisk videre, indtil dejen er skummende og let. Tilsæt vandet. Sigt hjortetaksalt og de to slags mel sammen og vend dem derefter forsigtigt i dejen.
Dejen bages i tre bunde på bagepapir eller i lagkageforme, som skal være smurt godt. Bages 6 minutter ved 225 grader.

creme
2 æg
2 spsk. sukker
2 1/2 - 3 tsk. mel eller maizena
2 1/2 dl mælk
1/4 stang vanilie eller 1 tsk. vaniliesukker

Pisk æggene godt med sukkeret og pisk melet i. Bland med den kolde mælk og vanilien. Bring cremen i kog under piskning og lad den koge godt igennem. Rør af og til i cremen under afkølingen. Den skal være helt kold ved brug.

syltetøj
flormelis
lidt kogende vand
kagekrymmel

Læg lagkagebundene sammen med et lag syltetøj og et lag kagecreme mellem hvert lag. Rør en glasur af flormelis og kogende vand. Vær varsom med vandet, der skal næsten ingenting til i forhold til mængden af flormelis ! Regn med ihvert fald 1/2 pakke flormelis. Smør hurtigt glasuren over lagkagen og drys straks med krymmel som pynt, før glasuren størkner.
Ikke ekstravagant, men præcis sådan som mange, der var barn i 50erne og 60erne husker en lagkage set med barneøjne.

"Conditori La Glace i Skoubogade, København har et ordsprog som siger :
Kager, kunst og kærlighed kvæler al besværlighed."

onsdag

Leverpostej

Leverpostej er pålæg med mange tilhængere. I 1992 blev leverpostejen kåret som danskernes foretrukne pålæg.
Det var franskmanden Francois Louis Beauvais, der i 1847 fik tilladelse til at sælge svinekød tilberedt på fransk fra sin butik på Østergade i København, som præsenterede os for leverpostejen, men den var ret dyr i starten. Så gik det stærkt. Nu kunne leverpostej erhverves hos høkerne og viktualiehandlerne og snart faldt priserne.
Storeksport af bacon til England efterlod store mængder svinelever i Danmark.
Omkring år 1900 etableredes egentlige leverpostejfabrikker og ca. 1960, blev vi præsenteret for leverpostej i foliebakker, som vi kender dem i dag.


I starten var leverpostej symbol på arbejderfamiliernes kost. Siden har vi alle overgivet os til denne lækre nationalspise. De fleste husholdninger har deres egen opskrift på leverpostej, som, om ikke andet, mange steder kommer i brug omkring juletid.

Leverpostej kan laves som afbagt og i en variant, hvor ingredienserne blot blandes sammen. Den sidste er både den nemmeste og den mest brugte. Den kan tilsættes ansjoser eller ej. Det er et temperamentspørgsmål.

LEVERPOSTEJ

500 g hakket  lever
500 g hakket spæk ( det går fint med det halve af hensyn til kalorieindholdet)
2 løg
2 spsk. mel
2 æg
4-5 kopper mælk
1 1/2 tsk. salt
peber

Den hakkede lever og spæk blandes og resten af ingredienserne røres i. Dejen kommes i smurte forme og bages ca. 1 time ved 160-170 grader.
Hvis den bliver for mørk på overfladen, lægges et stykke staniol over resten af bagetiden.

LEVERPOSTEJ OPBAGT

250 g hakket lever
25 g mgr.
50 g mel
2 dl mælk
1 æg
1 tsk. salt
1/2 tsk. peber
1/2 tsk. allehånde

Lav en hvid opbagning af mgr., mel og mælk og tilsæt den hakkede lever, æg og krydderierne. Hæld dejen i en smurt form, som sættes i vandbad og bages i ovnen ca. 1 time ved 160-170 grader.

Server et stykke leverpostejmad med rødbede, asie, agurk, sky eller som lun leverpostej med champignon og bacon.
I mit barndomshjem skulle der være sky på leverpostejen og ikke hvilken som helst slags sky. Den eneste sky, som duede, var den, slagtermester Karls kone fremstillede af den tiloversblevne sky, når der var stegt flæskesteg til salg i butikken.
I dag har ethvert supermarked industrielt fremstillet sky, som ikke har noget med rigtig sky at gøre. Den er billig og i mangel af bedre, ryger den da også i indkøbskurven.

VELBEKOMME

tirsdag

Hvidløgssauce

Hvidløgssauce og andre brave retter med hvidløg var skam også på programmet dengang først i 50erne.

Før vi går igang med hvidløgssauce, - så se lige her, hvad man dengang skrev om hvidløgets sundhedsgavnlige egenskaber :  Stor opstandelse i Kolding. Læge Kirstine Nolfi har holdt foredrag i Dansk Kvindesamfund om råkost og folkesundhed og anbefalet at spise hvidløg. Det er vejen til sundhed. Forskellige sygdomme forsvinder, når man begynder at spise hvidløg. Og nu sutter de altså for fuld kraft i Kolding.
Man så i et blad, at tandlægen vendte hovedet bort fra en patient. Han var ved at gå til i hvidløgslugt. Barbersvenden holdt sig for næsen og vekslede forstående blikke med mester, som stod i begreb med at sæbe en Nolfi-tilhænger ind. Ja, selv den unge kone værgede fra, da hendes hvidløgstinkende mand ville give hende et godnatkys. KOLDING VAR I OPRØR.

Fejlen var, at doktor Nolfi anbefalede sine troende tilhængere, at de skulle sutte på hvidløget. De må heller ikke bides.
I alle sydlige lande var hvidløg også dengang et folkesundhedsmiddel. Man fik hvidløgsdråber for forskellige sygdomme, man spiste hvidløg for at undgå tyfus, man tog dem mod orm og åreforkalkning og så smagte og smager de stadig pragtfuldt i megen mad.


Et gammelt råd fra dengang lyder : Lugter De engang for meget af hvidløg, så skyl munden med en slurk rå mælk, det hjælper som regel med det samme.
- Og en gammel hovedregel lyder : Hvidløg skal altid snittes meget fint og bestrøes med salt. Derefter trykker man med kniven løgene og saltet sammen til en masse, akkurat som en creme.

Efter al den hvidløgssnak vil vi gå igang med opskriften på hvidløgssauce. Den kan spises til al slags kogt kød og æg. Jeg kan nu nok komme i tanke om andre ting, denne sauce vil være velegnet til. Prøv selv !

HVIDLØGSSAUCE

30 g smør
30 g mel
1-2 fed hvidløg
salt
4 dl vand eller brun suppe eller suppe af kødekstrakt
peber
10-20 g smør

Af 30 g smør og melet laves en opbagning, hvidløgscremen tilsættes og svitses lidt. Så overhældes det hele med væsken, krydres efter behag, koges godt igennem og gnides gennem en sigte. Før serveringen røres 10-20 g smør i. Smørret kan udelades.
Når der står gnides gennem en sigte, er det lidt nemmere i vore dage, blot at anvende en stavblender.

GOD APPETIT

mandag

Sellerisalat

Sellerisalat på den gammeldags facon egner sig godt som tilbehør til varm mad. I vore dage anvendes sellerien som regel rå og revet i  moderne sellerisalat, men da vi beskæftiger os med gammeldags dansk mad, er det opskrifter fra det gamle danske køkken, som er i højsæde.


Det med selleri har vi haft fat i tidligere, - et absolut enten eller, hvad angår smag for selleri.

Ritzau skrev i sidste uge, at hver femte mand ikke kender en knoldselleri af udseende, - det især blandt yngre mænd. 1.000 danskere blev bedt om at udpege forskellige grøntsager og her vidste næsten hver femte ikke, hvad en knoldselleri var. Blandt kvinderne var det 9 %, der ikke kendte en knoldselleri. Historien melder intet om, hvorvidt de er i stand til at identificere selleri, når den optræder tilberedt, - mon ikke de er ?
Køkkenchef på Kong Hans Kælder, Thomas Rode Andersen mener ligefrem, at denne uvidenhed er tragisk. Om det er tilfældet er tvivlsomt, men knoldselleri har altid stået på menuen i Danmark og den indgår da også i mange moderne retter.

SELLERISALAT PÅ GAMMELDAGS MANÈR

200 g selleri i tern, kogt tilpas mør i let saltet vand
50 g makaroni, kogt tilpas mør
1 æble i tern
mayonnaise, smagt til med salt og sukker

Smag mayonnaisen til med salt og sukker. Tilsæt æbletern, de kogte selleritern og makaronistykker, når de er blevet kolde. Bland alle delene sammen og pynt salaten med karse.
Mayonnaise er anvendt skønsmæssig.

søndag

Skinkefugle

Skinkefugle lavet af kalv til trods for navnet, serveret i sovsen med en god kartoffel og en klat ribs- eller solbærgele til er vel egentlig en søndagsret, men nu om stunder kan skinkefugle sagtens serveres til hverdag også.


SKINKEFUGLE

skiver af skært kalvekød fra køllen (størrelse som skiver til benløse fugle)
skiver af røget, kogt skinke (frokostskivers tykkelse)
hakkede shampignon (rå eller dampet let i fedtstof)
salt
peber
lidt hakket persille
mel
kalvesuppe eller vand
smør eller margarine

Mængde afhænger af hvor mange, der skal spise med, men beregn 2 skinkefugle pr. person.

Kødet bankes let til 1/2 cm tykkelse, saltes og pebres. Hvert kødstykke belægges med en skive skinke, overdrysses med champignons og lidt persille, rulles og ombindes med garn. Fedtstoffet smeltes i gryden, så kommer rullerne i og brunes godt over det hele. Når grydens bund er brun af kødets ristede saft, pudrer man hurtigt med lidt mel, overhælder med suppe eller vand, så alt er knapt dækket. Låget lægges på gryden og det hele snurrer godt sammen over svagt blus, til det er mørt. Man kan før serveringen tilsætte saucen lidt sur eller sød fløde. Er sovsen for tynd, jævnes let med meljævning.
Serveres med kartofler eller ris samt en skål ribs- eller solbærgelé.

VELBEKOMME

fredag

Jordbærsyltetøj

Jordbærsyltetøj eller jordbærmarmelade, forskellen på disse er blot konsistensen. Jordbærsyltetøj er noget mere løbende end marmelade. Det lader sig let regulere ved at følge anvisningen på Melatinposen. Ellers er fremgangsmåden stort set den samme.


Jordbærsæsonen med start i begyndelsen af juni er stort set forbi for denne gang i Danmark. Der er ikke set danske jordbær i butikkerne et stykke tid, hvorimod bær fra både Tyskland og Belgien stadig dukker op og det til helt andre priser end tidligere på sæsonen. Først på sommeren kunne en bakke danske jordbær erhverves for omkring 20 kr, - de udenlandske for 10-15 kr. Det er der vendt op og ned på. I øjeblikket koster jordbær fra udlandet omkring 35 kr. bakken og det er måske lige i overkanten, hvis det er til til grød eller jordbærsyltetøj.

...... Men se forleden dag faldt jeg over et tilbud på frosne jordbær i mit lokale supermarked. Bærrene var frosne, men hvad gjorde det, de skulle alligevel koges og anvendes til jordbærsyltetøj. Et par poser med hver 1,2 kg til 14,95- kroner kom i indkøbsvognen. Det er bundpris, - ja faktisk koster bærrene omregnet under 7,50 kr. bakken. Det mest morsomme var dog oprindelseslandet. Det var noget så eksotisk som Kina. Det skal nu ikke komme bærrene til skade og jeg fik da også fabrikeret det lifligste jordbærsyltetøj med en rigtig god smag og en dejlig duft.

Her følger opskrifter på henholdsvis jordbærsyltetøj og jordbærmarmelade. Opskrifterne er fra Melatinposen . Efter det har jeg en tilståelse !

JORDBÆRSYLTETØJ

1 kg jordbær
500 g sukker
1/2 - 1 tsk. Rød Melatin

Jordbærrene renses og skæres i mindre stykker. Koges mør i ca. 5 minutter . Sukker tilsættes under omrøring og koges med i 2 minutter. Rød Melatin blandes med 2 spsk. ekstra sukker og tilsættes den kogende frugt under omrøring. Koges i 2 minutter, skummes og hældes på Atamonskyllede glas, som omgående lukkes.

JORDBÆRMARMELADE

1 kg jordbær
500 g sukker
1-2 tsk. Rød Melatin

Nøjagtig samme fremgangsmåde som ovenstående, blot lidt mere Rød Melatin i.
Det er faktisk uhyre enkelt at fremstille sin egen marmelade eller syltetøj, så benyt jer af det, nu alle de dejlige bær er fremme.

Jeg har en passion for mikroovnen og bruger den ved enhver given lejlighed, hvor jeg kan se mit snit til at springe over, hvor gærdet er lavest og jeg tilstår, det har jeg også gjort i dette tilfælde. Der er den fordel ved mikroovn, at opvasken bliver noget mindre og man undgår, at skulle have komfuret igang.


Følgende fremgangsmåde blev benyttet til fremstilling af jordbærsyltetøj fra mikroovn :

Posen med de frosne jordbær, 1,2 kg ialt hældes i en mikroegnet glasskål. Ind med dem i mikroovnen ca. 15 minutter ved fuld effekt til de er kogt (tildækket). Nu røres sukkeret i og koger yderligere et par minutter og tilsidst drysses Rød Melatin i, iblandet et par spiseskefulde sukker. Det hele røres godt og koger yderligere 2 minutter. Færdig og klar til at hælde på glas. Det kan ikke være nemmere og resultatet står mål med gammeldags fremstilling i gryde.
Èn ting skal man blot huske, når der arbejdes med mikroovn. - Skåle m.m. kan blive meget varme.

Jeg ved godt, at opskriften er baseret på 1 kg jordbær. Sukker- og Melatinmængden holder alligevel uden at forringe resultatet.
I de gamle opskrifter i f.eks Den Grønne Syltebog, tilsættes jordbærrene citronsaft som geleringsmiddel (pektin). Ikke at smagen bliver meget anderledes af det, så hvorfor ikke gøre det lidt nemt og bruge et tilgængeligt geleringsmiddel fra industrien, der samtidig med det skal være hyggeligt og rart at fremstille sine egne produkter, harmonerer med de flestes travle hverdag.

torsdag

Fynsk flødeost

Fynsk flødeost er en gammel fynsk egnsret. Den smager dejligt med purløg og radiser til, men et stykke ristet rugbrød med fynsk flødeost og en god klat syltetøj på er heller ikke af vejen. Opbevar den ikke for længe, da holdbarheden er begrænset. Forresten skal den nok blive spist.


FYNSK FLØDEOST

2 L kærnemælk
4 dl fløde
salt
kommen

Kog mælken op ved svag varme. Beklæd et dørslag med et tyndt klæde og stil det hele i køleskabet til næste dag. Ælt ostemassen med salt og kommen. Kommen kan dog udelades. Rør så fløden godt i. Det er synd at kassere vallen, som kan bruges i bagværk.
Server fynsk flødeost på ristet rug- eller franskbrød eller på et stykke et groft brød med purløg og radiser eller syltetøj.

VELBEKOMME

onsdag

Hybenmarmelade

Hybenmarmelade sælges i forskellige varianter, fremstillet industrielt. Der er nu ingen grund til at færdigkøbe hybenmarmelade, hvis man som jeg syntes, det er hyggeligt at lave den selv.
Hybensæsonen står snart for døren og det er vældig hyggeligt at begive sig ud i naturen, evt. nogle stykker sammen for selv at hjembringe råvaren til et godt produkt, der skal fylde op på hylderne til de mørke vinterdage med mindet om en god sommer og eftersommer.


Hyben indeholder store mængder C vitamin, alene det, gør dem til en eftertragtet spise og så smager de jo godt, - men indrømmet, det tager lang tid, at befri dem for kerner og blomst. Så kan man jo sidde flere sammen om arbejdet og lade snakken gå, des større bliver glæden, når der tages hul på lækkerierne.

Min første tysklærer boede i 50erne nær ved på en stor hjørnegrund med en vældig hybenhæk omkring. I hybensæsonen skulle man passe på, for det lykkedes altid for nogle store skolebørn at bemægtige sig nogle hybenkerner, det, der blev kaldt for kløpulver og det var ikke spor morsomt, at få dem ned ad ryggen.

Der skiftes mellem to opskrifter år efter år. Opskriften fra Den Grønne Syltebog og opskriften fra fra Frøken Jensens kogebog, den er med æbler. I år bliver det den fra Den Grønne Syltebog.

HYBENMARMELADE

1 1/2 kg hyben eller 750 g rensede hybenskaller
1/2 L vand
saft af 1 citron
500 g melis
2-3 tsk. Rød Melatin

Blomst og stilk klippes af friske hyben, der derefter flækkes. Kernerne fjernes. Hybenskallerne skylles, hakkes fint på bræt eller blender og koges under låg i vand og citronsaft ca. 15. minutter. Det meste af sukkeret tilsættes og koges med 10 minutter. Melatin og resten af sukkeret blandes omhyggeligt, drysses i frugten under omrøring og koges med 2 minutter. Marmeladen skummes, fyldes i Atamonskyllede glas og bindes til med det samme.

I mit barndomshjem spiste vi ikke kun hyben som marmelade på et stykke brød. Ofte var der hybenmarmelade på bordet til en varm middagsret.

tirsdag

Sveskelommer

Sveskelommer er en ældgammel, ganske anderledes dessert, som jeg fandt i den gamle kogebog.


En masse unge kokke m.fl. gør meget for at udvikle nye spændende madopskrifter, men det er faktisk sjovt at gå på opdagelse efter nogle af de gamle retter, vore forfædre tilberedte og så er de endda ofte både velsmagende og billige at lave.
Måltiderne var generelt noget tungere i tidligere tider, men ofte må der bare en lille drejning til og man har et velsmagende og næringsrigt måltid. Opskriften her på sveskelommer er den originale opskrift.

SVESKELOMMER

Udblødte svesker uden sten

dej :
500 g mel
30 g gær
1/4 L mælk
1-2 æg
lidt salt
125 g sukker
reven citronskal eller stødt kanel
lidt smeltet smør eller mgr.

Gæren, sukkeret, mælken og lidt mel røres til en tynd dej, der hæver i 15 minutter. Derefter iblandes de øvrige sager og det hele æltes til en fast og smidig dej. Den slås til den løsner sig fra grydens vægge. Hæver nu i 1-2 timer. Så udrulles dejen og udstikkes til runde pletter, der belægges efter størrelse med 1-3 svesker. En anden dejplet lægges på, siderne knibes meget godt sammen og disse små lommer hæver igen. De hævede lommer koges i kogende saltvand lidt efter lidt - ikke for mange på en gang - til aller er færdigkogte. (Som regel efter nogle få minutter. Se på uret, tag et stykke op og prøv det). Lommerne drypper af, lægges på et varmt fad og overhældes med rasp, der er brunet i rigeligt smør og de betrøes med sukker. Eller bestrøes bare med sukker og spises med en frugtsauce til.

mandag

Farserede tomater med rugbrød

Farserede tomater med rugbrød er en meget gammel måde at spise varme tomater på. Retten kan tilberedes i ovnen eller i en gryde.


FARSEREDE TOMATER MED RUGBRØD

Store, meget faste tomater

fars :
rugbrød udblødt i vand eller suppe
hvidløg knust med salt
merian
peber
hakket persille
hakkede rå eller smørdampede Karl-Johan svampe eller kantareller
1 æg

Ovenpå tomaterne slæres et låg og frugterne udhules ikke for dybt. Fyldet blandes til en nogenlunde halvstiv dej, fyldes i, men der skal være plads til hævningen. Låget lægges på og frugterne stilles på en bradepande eller på et ildfast fad med olie eller smør og steges i ovnen. Kan også steges i en gryde.
Serveres med kartofler.

    HOS CAMILLA PLUM PÅ FUGLEBJERGGAARD

Det handler om tomater, økologiske tomater i et væld af varianter, ca. 25 sorter ialt. - Røde tomater, mørke tomater, gule tomater, lyse tomater. Store tomater, små tomater, ovale tomater, runde tomater og alt det midt imellem.


Det er lørdag og vi går rundt på Fuglebjerggaard sammen med Camilla Plum. Det første, der skal ske er en orientering om dagens program. Det foregår i lysthuset, hvor dagens arrangement afholdes. Vi ruster os til havevandring med en kop kaffe eller et glas hjemmegjort lemonade. På vej til de to store drivhuse, passerer vi et orgie af frodige planter i den enorme, økologiske køkkenhave. Der er pres på gennem drivhusene, thi 40 mennesker igennem samtidig, kræver lidt tålmodighed. - Og undervejs skulle vi jo nødig gå glip af guldkornene, Camilla strør om sig.
Tomater i mange varianter, ligeså chili er her i overflod.


I lysthuset kan det hele prøvesmages, så er det nemt bagefter at vælge sig de sorter ud, som interesserer mest, men det er da svært at vælge, da alle sorter har en ting tilfælles, - nemlig smag. Skal de være søde eller mindre søde ?
Camilla taler sig bramfrit varm og svarer med stor entusiasme på spørgsmål, samtidig med hun deler ud af en enorm viden om tomater og forresten også om basilikum. Hun fortæller, hvorfor tomater, købt i butikkerne, ofte ikke smager af noget. Hvordan man selv tager frø fra en tomat, hvordan man nipper en tomatplante, passer tomatplanter og alle de mange andre praktiske ting, der er at gøre, når der dyrkes tomater om det så er i vindueskarmen, ved husvæggen eller i drivhus.
Der er rig mulighed for at købe frø og planter på stedets økologiske planteskole.

Camilla laver sammen med Niels 2 slags salsa og naturligvis er der smagsprøver af disse og andre egne produkter.

Efter tre begivenhedsrige timer tager vi alle fra Fuglebjerggaard, mættet af indtryk og så har jeg endda ikke omtalt cafeen med hjemmebagt brød, gårdbutikken og den økologiske planteskole. Hunden, missekatten, kattekillingerne og gårdens andre dyr. Det skal opleves.

søndag

Spejlæg i madeirasky

Spejlæg med madeirasky er faktisk en frokostret, som jeg husker den fra barndommen og serveret på et stykke ristet franskbrød med en ostebid bagefter, skulle frokosten være hjemme. Sovsen kan også smages til med sherry eller portvin.
- Et lille fif, hvis der skal spejles flere æg ad gangen. Slå alle æggene ud på en tallerken, inden de hældes over på en opvarmet pande, rigelig dækket med fedtstof. Lad æggene stivne over forholdsvis svag varme uden at blive brune.


SPEJLÆG MED MADEIRASKY

æg
smør eller mgr. til stegning
skiver af ristet franskbrød
ca. 2 dl. kødsuppe
20 g kartoffelmel
salt
madeira, sherry eller portvin

Lav en brun sovs af ca. 2 dl. suppe og 20 g kartoffelmel. Smag til med salt og madeira, sherry eller portvin og hæld sovsen op på et fladt fad. Spejlæg, lagt på et stykke ristet franskbrød lægges i sovsen.
Syltede drueagurker eller en asie smager godt til.

VELBEKOMME

I går gæstede jeg Camilla Plum i Nordsjælland for at lære / høre en masse om tomater, tomatdyrkning og tomattilberedning. Mere herom i morgen.

lørdag

Stegte Ål

Stegte ål er en overordentlig luksusspise og noget sæsonpræget. Højsæsonen for ål starter til august og fortsætter ind i efteråret.


Ofte ses stegte ål på menuen på restauranter, som nu f.eks forleden dag i Dragør Nyt denne annonce fra café Espersen :

          Lørdag den 14. august
ÅLEGILDE PÅ CAFÉ ESPERSEN
      - godt med snaps som altid
               Bordbestilling
        - kun få pladser tilbage

Vi steger nu selv vore ål og det på følgende måde :

STEGTE ÅL

Ferske ål, så mange som pengepungen tillader, thi de er dyre
mel
salt peber
rigeligt smør eller mgr. til stegning

Skær ålene i tilpas lange stykker, ca. 8-10 cm og dyp dem i melet, tilsat salt og peber. Varm panden godt op og lad fedtstoffet bruse af. Panden skal være helt dækket af fedtstof før stegningen (ingen bare pletter). Læg ålestykkerne på panden og steg dem gyldne på alle sider. De steges ved jævn varme, for at de kan blive gennemstegt. Vend dem kun én gang og stik ikke i dem.

Server stegte ål med stuvede kartofler eller kartofler og persillesovs. Om der skal en dram eller to til er en smagssag.

VELBEKOMME

fredag

Rulleæg

Rulleæg er i virkeligheden en form for pandekager. Denne gamle, noget sjældne opskrift står i den gamle bog, sammen med andre æggeretter. I virkeligheden en meget tidlig forløber for vor tids fyldte pandekager. Endvidere står der :

"En kurv med friske æg, hvor ser den indtagende ud. Hvor appetitlig omfatter den fine hvide eller gule skal ikke det dejlige, lækre indhold."
"Æg er både sunde og velsmagende og en kilde til at berige husmoderens fantasi."



RULLEÆG

To æg til hver person, meget lidt fedtstof, helst smør. Æggene saltes og piskes meget godt. Lidt fedtstof kommes på pandekagepanden, og når den er hed, hældes en grydeskefuld af de piskede æg på. Når massen er stivnet, lægger man den meget forsigtigt på et fladt, ildfast fad eller tallerken, syltetøj smøres på og æggemassen rulles straks. Det fortsætter man med, til alt er forbrugt. Derefter stilles fadet nogle minutter i den hede ovn, så rullerne bliver lidt sprøde. Det hele overdrysses før serveringen med rigelig flormelis, krydret med vanilie. Diabetikere får æblemos i stedet for syltetøj og revne mandler som flormeliserstatning.
Man kan også fylde rullerne med gemyser, skinke, rester af stegt kød, fisk og lignende. Så overdrysser man efter behag med reven ost.

torsdag

Melon-ferskensalat

Melon-ferskensalat er en rigtig lille lækkerbidsken. I 50erne serveredes den som en delikat forret til en bedre middag. Det går da sandelig også an i vore dage. Ellers kan den nydes solo en varm dag, hvor man trænger til noget læskende. Melon-ferskensalat kan sagtens laves i god tid, da den skal serveres iskold fra køleskabet.


Tidligere, før køleskabet kom til, klarede man sig med et isskab. Der blev hentet store isbokke på ismejeriet eller hos fiskehuset på havnen. Blokken blev anbragt i en beholder i skabet og for hver gang lågen blev åbnet, smeltede lidt af isen så det var med at tænke sig om, før man åbnede.
Det var et sidespring - blot for at sandsynliggøre, at muligheden for også dengang at kunne servere iskolde ting fra køkkenet eksisterede.

MELON-FERSKENSALAT

1/2 kg ferskner (500g)
melonsnitter
sukker efter behag
1/8 L hvidvin

1/4 kg (250g) af fersknerne skæres i skiver, den anden del presses gennem en sigte og blandes med vinen og sukkeret. Melonskiverne skæres i terninger. I en glasskål lægges ferskenskiverne og melonterningerne og overhældes med ferskenvincremen. Stilles meget koldt. Også melonterninger, hindbær, sukker og sherry brandy som salat smager udmærket.

Hvilken type melon der foretrækkes til melon-ferskensalat er en smagssag. De kan alle bruges. Den store import af meloner fra det sydlige Europa - og især fra Spanien og Israel giver nogle muligheder med Cantalupe-melonen og netmelonen som sikre vindere. Honeydew-melonen, der blev udviklet i Californien i begyndelsen af 1900-tallet og frembragt i Israel i 1960'erne er navngivet efter Ha-Ogen kibbutzen. En nyere sort er galia-melonen, som er noget større end Ogen.

se også hvordan en moderne melonsalat tilberedes her

I mellemkrigstiden var danskerne blandt dem, der spiste flest meloner i Nordeuropa og for handelsgartnerne blev melonen en værdifuld vare, der i højsæsonen afløste jordbærrene.

onsdag

Melonkoldskål

Melonkoldskål med hvidvin og apollinaris er dejlig forfriskende og kan med held serveres alene eller som en forrét året rundt. Små brødcroutoner på toppen vil kun klæde retten.


Opskriften her er gammel, men bestemt stadig aktuel. Der er ikke angivet nogen bestemt type af melon, så det er efter eget valg.

MELONKOLDSKÅL

melonskiver
sukker
hvidvin
apollinaris

En del af melonen presses gennem en sigte, den anden halvdel skæres pænt i terninger. Puréen hældes i en suppeskål, sukkeret, vinen og melonterningerne tilsættes. Det hele blandes godt og stilles koldt. Før serveringen tilsættes apollinaris'en.

tirsdag

Fyldt Melon

Fyldt melon er den perfekte dessert i sommervarmen og så kan den tilberedes i god tid, da den skal serveres iskold. Festlig ser det jo også ud. I det hele taget er der ud over fyldt melon, mange spændende måder at servere melon på, mere herom de næste dage. Samtlige opskrifter er fra en opskriftsamling, dateret 1951.


Endelig kan fyldt melon serveres året rundt, da import muliggør adgang til meloner alle årets måneder.

FYLDT MELON

1 melon
ferskner
pærer
æbler
brombær
hindbær
bananer, hvis man har
sukker
nogle dråber citronsaft
lidt hvidvin eller cognac
melonens egen saft

Blandingen kan selvfølgelig varieres efter ens egen smag.

På melonens top afskæres et låg, kernerne og saften kommes på en sigte, så saften kan dryppe af, kernerne fjernes. Melonen udhules forsigtigt, og dens i små stykker skårne kød blandes med de andre bær og frugtterninger samt med melonens egen saft, citronsaften, hvidvinen eller cognac'en, sukres godt og fyldes i den udhulede melon. Låget sættes på og frugten stilles meget koldt i nogle timer.

lidt om melonen


Melonen stammer fra Ostindien. De er meget varmekrævende og det satte en naturlig grænse for dens udbredelse nord for Alperne. Det var først, da varmebedet i slutningen af 1500-tallet blev opfundet, der blev forudsætning for at dyrke meloner i Nordeuropa.
I begyndelsen af 1600-tallet opstod "melonklokken", som var en klokkeformet beholder af glas. Den blev sat over de sarte planter og flyttet efter behov. Senere kom små flytbare drivhuse med den fordel, at de kunne ventileres.


I begyndelsen af 1600-tallets første del kom melonen så til Danmark. Block skriver i sin havebog fra 1647, at melonen har samme karakter som agurker, men det er ikke til at de vil "artis hos os, thi de vil ha' en varm og frisk luft, dersom de skal bære."


Oprindelig var det herregårdshaverne, der dyrkede meloner, men handelsgartnerne gjorde det muligt for almindelige mennesker at spise melon. Havde man råd og kunne betale de dengang dyre frugter, var muligheden til stede.


Danske gartnere koncentrerede sig om den gulkødede netmelon, men tiltrak også nye sorter, der egnede sig til danske forhold, med focus på skaltykkelse, så de kunne tåle transport. I 1908 indførtes forhøjede importafgifter på meloner, ferskner og abrikoser, hvilket satte yderligere skub i dyrkningen af meloner i Danmark.


I vore dage, dyrkes ikke mange meloner i Danmark, hvorimod en anselig import foregår fra det sydlige Europa med Spanien og Israel i front.


Først i 1700-tallet begynder opskrifter på meloner at dukke op i danske koge- og især syltebøger. I første halvdel af 1800-tallet blev der serveret frisk melon ved de store middagsselskaber. Dens plads var mellem suppen og fisken. I slutningen af århundredet blev melonen til en decideret dessert.
I dag anvendes meloner i såvel forretter som i desserter, drinks og snacks.

mandag

Fyldte Paprika

Fyldte paprika eller som vi i vore dage kalder dem, peberfrugter, var også at finde på middagsbordet i min barndom, fyldt med en kødfars. Med Ungarn som udgangspunkt har man i århundreder dyrket paprika, som blev brugt til det, vi kender som krydderiet stødt paprika. Hylstrene blev sjældent brugt som grøntsag dengang. Forøvrigt indeholder peberhylstrene mange flere vitaminer end andre grøntsager, tomater iberegnet.
Egentlig stammer dette medlem af natskyggefamilien fra Sydamerika og blev i 50erne dyrket i omtrent 30 arter i Ungarn, som var hovedsædet for paprikadyrkning. Det var i Ungarn og Balkanlandene, forskellige retter af paprikaen udvikledes.


Opskriften her på fyldte paprika er efter gammel originalopskrift og beregnet til 6 personer.

FYLDTE PAPRIKA

12 grønne, middelstore paprika (peberfrugter)
1 stort, hakket løg
persille
250-300 g fint hakket råt svinekød
hvidløg knust med salt
peber
1 æg
2-4 spsk. tør, dampet ris
tomatsauce eller tomatpure

Stilkene skæres af som låg og hylstrene udhules. Sagerne blandes godt og fyldes i frugterne, dog ikke mere, end at der bliver plads til, at fyldet kan hæve sig. Stilkelåget sættes på og hylstrene sættes tæt ved hinanden i en gryde eller kasserolle. De skal stå deri, ikke ligge.
Tomatsaucen hældes over, gryden dækkes med låg og det hele dampes forsigtigt 1/2-3/4 time.
Serveres på et fad, overhældt med saucen.

Server fyldte paprika med en god kartoffel til.

VELBEKOMME

søndag

Riskugler

Riskugler efter en god, gammel opskrift er fine til en sommerdessert eller blot lidt sødt til kaffen. Risengrød behøver ikke kun at være forbundet med vinter- eller juletid, men kan spises på alle tider af året. - Og så er riskugler spændende og smager fantastisk godt.


RISKUGLER

200 g ris (grødris)
1 L mælk
60 g sukker
vanilie
lidt smør
1 æg
rasp
fedtstof

Risen koges ikke for mør sammen med vanilien og sukkeret. En bageplade smøres med smør, massen stryges på og køles af. Af den afkølede masse formes små kugler. De vendes først i det piskede æg, derefter i raspen og koges gyldne i det hede fedtstof. En chokolade- eller karamelsovs spises til.

Da opskriften er skrevet ordret efter original opskrift, vil jeg nu tillade mig, at kommentere lidt på den. F.eks. en bageplade smøres med smør. I vore dage vil vi jo nok lægge et stykke bagepapir på pladen i stedet for at smøre denne.Det sparer en masse rengøring. Jeg vil mene, at en frugtsovs af f.eks. purerede, friske jordbær eller hindbær, sødet med lidt flormelis er godt til riskugler.

lørdag

Ribssnitter

Det bugner med skønne, røde ribs i øjeblikket og ribs er godt til andet end rysteribs. Som nu f.eks. denne gamle opskrift på ribssnitter. Det lyder lækkert og står som følger :


RIBSSNITTER

dej :
200 g mel
120 g smør eller mgr.
2 æggeblommer
70 g flormelis, krydret med vanilie
en lille bitte smule salt

til belægning :
2 æggehvider
70 g groft stødte sukkerterninger eller groft melis
70 g flormelis
300-350 g ribbede ribs

Melet, fedtstoffet, blommerne, flormelisen og den lille smule salt ælter man hurtigt til dej. Så står den på et køligt sted mindst en halv times tid. Bagefter udrulles den og kommes på en ufedtet plade. Bages i ovnen ved moderat varme lysegult. Det hele køles af efter bagningen. Hviderne piskes til fast skum, så kommes det grove sukker i og piskes igen i to minutter. Flormelisen og ribs blandes i skummet, og det hele smøres over dejen, sættes igen i ovnen og bages til overfladen er lysegul. Så køles kagen af igen og skæres til sidst med en skarp kniv til smalle snitter.

Når der står moderat varme, svarer det nogenlunde til 180 grader.

Jeg skal helt sikkert bage ribssnitter inden længe og det ser ud til, at ribssnitter er beslægtet med "bedstefar med skæg kagen", blot med ribs i stedet for æbler.

fredag

Pæreboller

Pæreboller fra den gamle opskriftbog kan snart blive aktuelt. Pæresæsonen står for døren og hvorfor ikke prøve noget nyt. Det er en meget gammel opskrift og man kan vel formode, at det er en egnsopskrift.



PÆREBOLLER

pærer, skrællede og skåret i tern
4 spsk. mælk
3-4 æg
mel

Sagerne blandes og tilsættes så meget mel, at det bliver en smidig dej. Let saltet vand bringes i kog i en gryde, og med en ske tilsættes vandet bollerne, ligesom vi plejer at gøre med melboller. Koges også ligesom dem. Serveres på fadet eller kagetallerken, overdryppet med smeltet smør og godt bestrøet med sukker.

I det næste stykke tid, bringes en række spændende, gamle opskrifter fra den gamle opskriftbog. Opskrifter, som er rimelig ukendte eller sjældent publiseret. Vi har så småt taget hul på dem.
Umiddelbart er der en række perler iblandt dem, som det godt kan betale sig at stifte bekendtskab med.

God fornøjelse.

torsdag

Skumæg

Opskriften på skumæg fandt jeg i den gamle kogebog fra 1932. Den ser måske ikke ud af meget, men er værd at prøve.


SKUMÆG

æg
salt
smør eller mgr. til stegning

Ægget deles i æggehvide og blomme. Æggehviden saltes lidt og piskes til fast skum. Fedtstoffet varmes i panden og det halve skum sættes på. Der laves et lille hul i midten, hvor blommen kommes i og det hele dækkes med skummens anden del. Når bunden er lyserun, vendes det hele forsigtigt og brunes på den anden side. Skumæg skal være næsten rå indeni. Lidt hakket skinke eller lignende i skummet smager udmærket.

onsdag

Solbærrom

Så er det nu, hvis der skal laves solbærrom til vinteren. Inden længe står solbærrene modne i haverne og der skal tænkes på vinterens lager. Ikke at jeg tror, det kan betale sig selv at fremstille solbærrom, men fordi det er noget så hyggeligt at stå med. - Så gør det jo heller ikke noget, at der er noget at glæde sig til senere på året.


Opskriften her er fra den gamle kogebog anno 1932.

SOLBÆRROM

1 kg solbær
1 L hvid rom
1/2 kg melis
1 dl vand

Solbærrene kommes i en krukke og overhældes med rommen. Stilles ved varme i ca. 5 uger, så sies væsken i et opvredet klæde og tilsættes vand, hvori er opløst sukkeret. Hældes på tørre flasker, som tilproppes og lakkes.
Gem så blot rommen til julemåneden, - hvis det da kan lade sig gøre.
Det er hyggeligt i julemåneden, at sidde og tænke på sommeren og alt det gode man har fået sat på hylderne.

tirsdag

Ølflæsk

Ølflæsk har jeg ingen erfaring med, men det lyder interessant. Faldt forleden over en gammel opskrift på ølflæsk, som jeg skal prøve, når efteråret sætter ind, thi den forekommer mig, at være rigtig på en kold dag.


I vore dage, hvor det vrimler med mikrobryggerier, kappes kokkene om, at kreere opskrifter, indeholdende øl. Jeg er bekendt med nogle få nyere opskrifter på simremad med øl og de er rigtig gode.
Da vi her beskæftiger os med gammeldags mad, holder vi os til det.
Her opskriften, som den skrevet står :

ØLFLÆSK

1 kg svinekød i store terninger
80 g svinefedt
2 store hakkede løg
lidt allehånde
nogle peberkorn
timian
kommen
laurbærblad
lidt citronskal
suppe eller vand
3-5 dl øl
revet rugbrød
måske 3 spsk. hvidvin (kan undværes)

Løgene ristes lysegult i fedtstoffet, kødet tilsættes og steges lidt. Nu tilsættes krydderierne og det hele overhældes med vand, så alt er knapt dækket. Småkoger under låg. Når kødet er mørt og godt sammensnurret, tilsættes øllet, rugbrødet og vinen og koges godt igennem. Sovsen skal være middeltyk. Kartofler spises til.

VELBEKOMME

mandag

Fiskesuppe med tomat

Fiskesuppe med tomat og ris er en ret, jeg husker med glæde. I suppen er der små stykker kogt torsk eller anden fast fisk. Torsk er at foretrække.


FISKESUPPE MED TOMAT

2 L fiskefond
5 hakkede tomater
2 fed hvidløg i skiver
1 løg i tynde skiver
lidt hvidvin
lidt citronskal
hakket persille
salt
1 dl kogte, løse ris
500-700 g torsk i små stykker

Kog fiskefonden op, tilsæt risene og kog dem 10 minutter i suppen. Herefter kommes torskestykkerne og løgskiverne i. Lad simre i 5 minutter og tilsæt resten af ingredienserne. Vær lidt varsom med torskestykkerne. Smag suppen til med salt.

Spises med et godt brød til - og selvfølgelig et glas kold hvidvin.

VELBEKOMME

søndag

Ribshorn

Ribshorn er gode til en kop kaffe. Opskriften er meget gammel og det er faktisk synd, man ikke ser mere til disse herlige horn. De fortjener virkelig en renæssance.

                              

RIBSHORN

Dej :

120 g blødt smør
150 g mel
25 g gær
3 spsk. mælk
2 æggeblommer
1 1/2 tsk. revet citronskal
lidt citronsaft
1 knsp. salt

Fyld :

Ribbede ribs, sukres godt med flormelis ( bærrene skal ikke være våde)

Opløs gæren i mælken, tilsæt smør, mel, æggeblommer, citronskal, citronsaft og salt. Ælt dejen godt og stil den koldt i mindst en time. Måske passer mængden af mel ikke. Prøv dig frem. Udrul dejen og skær den i trekanter, der belægges med de sukrede ribs. Rul trekanterne sammen fra den brede ende. Pensles med sammenpisket æg og strøes med sukker.
Sættes på en plade med bagepapir og bages gyldne ved 190-200 grader i ca. 15-20 minutter.

Perfekt til en kop kaffe.