fredag

Verdens bedste kage

Verdens bedste kage eller er det måske værtens bedste kage. Det står lidt hen i det uvisse efter forleden, hvor min kusine og jeg talte om kagen, som hun har bragt til Danmark efter et besøg i Nordnorge for snart mange år siden. Damen, hun fik opskriften af, kunne opskriften udenad og medens der blev remset op, skrev min kusine på livet løs.
Grunden til, at der er tvivl om det er det ene eller det andet, er den, at jeg for nylig løb over endnu en gammel kageopskrift med titlen verdens bedste kage.
Verdens bedste kage, som vi kalder den her . . . . og berettiget nok, er desuden præsenteret af min kusine på Radio Næstved midt i 80 erne.


VERDENS BEDSTE KAGE

bund
100 g sukker
100 g smør
4 æggeblommer
3 spsk. mælk
100 g mel
1 tsk. bagepulver

marengs
4 æggehvider
200 g sukker

100 g hakkede mandler

fyld
1 pk./pose kagecreme
1 1/2 dl piskefløde

Det hele røres sammen, mel og bagepulver sigtes i og hældes i en smurt springform.
Lav en marengs af 4 stiftpiskede æggehvider, tilsat sukkeret og smør det over kagen. Strø de hakkede mandler over og bag kagen ved 200 grader i ca. 1/2 time.

Kagen halveres. Det gøres nemmest med en sytråd.
Læg cremen imellem. Kagen bliver ekstra fin, når den fryses. Tages ud i god tid, ca. 1/2 time før servering.

En god kop kaffe til og verdens bedste kage er klar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.