torsdag

Fiskekarbonade

Fiskekarbonade, serveret med stuvet spinat, stuvede ærter og gulerødder eller kogt makaroni med tomatsauce, er en dejlig sommerlig og let fiskespise. Fiskekarbonade er en del anderledes end den velkendte fiskefrikadelle, men det skal nu ikke komme den til skade. Det´n smager faktisk rigtig dejligt og så er det rart, at kunne variere fiskeretterne.


Opskriften er fra 1936. - En rigtig god måde at få brugt en rest kogt fisk på, hvis man har en sådan i køleskabet. Kogte kartofler har man ofte tilovers. Her i retten er der brug for dem.

FISKEKARBONADE

ca. 300 g kogt, pillet fisk
200 g kogte kartofler
1 æg
salt
peber

panering
æggehvide
rasp

Fisk og kartofler hakkes gennem kødhakkeren og det sammenpiskede æg røres i. Er farsen for lind, kan der tilsættes lidt rasp og der smages til med salt og peber. Når farsen er rørt godt sammen, formes den som karbonader, der paneres i æggehvide og rasp. Steges gyldentbrune i smør, palmin eller olie.

Servér fiskekarbonade med stuvet spinat, stuvede ærter og gulerødder eller makaroni med tomatsauce.

VELBEKOMME

Spise og Rejse

onsdag

Tobbington

Tobbington, her i en gammel opskrift fra 1903, består af forskellige, halvkogte grøntsager, lagvis lagt i en form med fars og kogt ris, rørt op med smør og æg. Tobbington er næppe dansk og må være kommet ind til os udefra.


Opskriften er den originale fra 1903, hvorfor mål og sprog er herefter og den er halveret i forhold til gammel beskrivelse.

TOBBINGTON

forskellige, halvkogte grøntsager efter behov
1 portion god fars som til kødboller eller frikadeller
250 g ris
1 liter mælk
1 god klat smør
1-2 æg
lidt salt
lidt smeltet smør
rasp

Pd = pund
Pot = 1 liter

Paa Bunden af en Form lægges forskellige Grøntsager, som maa være halvkogte i Saltvand, derover lægges et Lag Fars, der ikke maa være for stiv. 1 Pd. Ris koges i 2 Potter Mælk, røres op med et Stykke Smør og et Par Æg (2 à 3) samt lidt Salt. Et Lag af Risen bredes over Farsen, som overhældes med lidt smeltet Smør og strøes med Rasp. Formen sættes ind i Ovnen i en Stegepande med Vand. ½ Pd. Ris og 1 Pot Mælk er nok til en Form.
I ovnen ved 200 grader 3/4-1 time til overfladen er brun og lækker.

Tobbington Spises med smeltet Smør.

VELBEKOMME

Spise og Rejse

tirsdag

Jordskokker i Cocotte

Jordskokker i cocotte, en dejlig forret, som vor norske husholdningslærerinde lancerede i 1946. Samme husholdningslærerinde er forresten interessant og bidrager i sin opskriftsamling med en mængde rigtig gode og spændende opskrifter fra tiden dengang, - så hende lægger vi os i baghjulet på.

Andre grøntsager eller rodftugter er også velegnet til denne gode forret, tillavet som jordskokker i cocotte.

Jordskokken har sin sæson i efteråret og vinteren. Den stammer oprindeligt fra Nordamerika og er i slægt med solsikken. I 1600 tallet dukkede den for første gang op i Europa, men første gang man i Danmark hørte om jordskokken var i 1880'erne. Siden har den haft det noget med at gå i glemmebogen. I 1980'erne kom den dog for alvor på danskernes middagsborde.

Ligesom kartoflen er den en stængel, - en knudret én af slagsen, som kan være ganske vanskelig at rengøre. Det nemmeste er at børste den godt i vand med en meget stiv børste. Med hensyn til kuløren, har jordskokken meget svært ved at bevare sin fine, hvide farve. Den bliver hurtigt brun og kan derfor med fordel under både rengøring og kogning komme i forbindelse med citronsaft.


Opskriften passer til 4-6 personer.

JORDSKOKKER I COCOTTE

Jordskokker efter behov, kogte, småtskårne
30 g smør
30 g hvedemel
1 dl jordskokkraft (kogevandet)
1 dl fløde
2 æg
salt
1 teskefuld persille til drys
30 g reven ost
2 spsk. rasp
30 g smeltet smør

Jordskokkerne skrabes rene, lægges efterhånden i koldt vand, tilsat 1 teskefuld citronsaft eller som husholdningslærerinden anbefaler, 1 tsk. eddike, for at holde den smukke hvide farve. Sættes over ilden i kogende, saltet vand, tilsat citronsaft og koger til de er møre.
Smør og mel bages sammen, spædes med fløden og jordskokkraften (kogevandet) og gives et opkog. Stuvningen skal være som tynd grød. Æggeblommerne samt de småtskårne jordskokker røres i. Der smages til med salt og peber. Tilsidst vendes de stiftpiskede æggehvider i.
Stuvningen fyldes i små, smurte forme, rasp og ost strøes over. Der dryppes med smeltet smør.
Kokotterne steges i ovnen i 1/4 time ved 225 grader.

Servér jordskokker i Cocotte som forret med et glas hvidvin til.

Spise og Rejse

mandag

Oberstindens mandelkager

Oberstindens mandelkager er en lækkerbisken til en kop kaffe. Denne gamle opskrift er god, når kagekasserne trænger til at fyldes op. Dejen til oberstindens mandelkager kan med fordel laves flere dage før bagning og så blot lægges koldt.


OBERSTINDENS MANDELKAGER

250 g smør eller mgr.
100 g florsukker
revet skal af 1 citron
1 æg
2 æggeblommer
300 g mel

mandeldej af :
3 æggehvider
200 g florsukker
100 g smuttede, malede mandler

Smør og florsukker røres sammen, citronskal, ægget og de 2 æggeblommer tilsættes og tilsidst blandes melet i. Dejen æltes sammen og lægges koldt, gerne i flere dage, indtil der bliver tid til at bage kagerne. Så rulles dejen ud og oversmøres med et lag af mandeldejen, der røres på denne måde : Æggehviderne røres med sukkeret og mandlerne, der er malet. Dejen står lidt med mandelmassen over og først, når den er lidt tør, stikkes dejen ud med en kolonneform eller i mangel heraf med et glas. Kagerne flyttes over på en smurt plade og bages ved svag varme (175 grader) i 10-12 minutter.

Oberstindens mandelkager kan holde sig længe i en kagekasse.

Spise og Rejse

søndag

Rabarberpie

Rabarberpie, tilberedt af en mørdej og rabarberkompot, kan serveres både lun og kold og hertil flødeskum eller cremesauce.

Opskriften er til 4-5 personer og er fra sidst i 50erne


RABARBERPIE

mørdej
200 g smør
100 g sukker
225 g mel

rabarberkompot, kogt i forvejen
5 stilke rabarber
lidt vand
sukker
vanilie

Smørret hakkes ud i melet, sukker tilsættes og dejen æltes hurtigt sammen. Trilles til en pølse, der pakkes ind i aluminiumsfolie og lægges koldt nogle dage.
Et ildfast fad fores ud med dejen og forbages i 10 minutter ved rask varme (225 grader) og så anbringes den afdryppede rabarberkompot på dejen. Resten af dejen rulles ud til strimler, der lægges som et gitter over rabarberne og yderligere også en kant om selve pien. Gitteret smøres med sammenpisket æg eller fløde. Bager i ovnen ved rask varme (250 grader) i 15 minutter.

Rabarberpie serveres med kold flødeskum eller cremesauce til en glad kop kaffe. En rigtig lækker sommerting.

Spise og Rejse

fredag

Valnøddecreme

Valnøddecreme, - endnu en opskrift fra en norsk opskriftssamling, udgivet på dansk i 1946. Valnøddecreme eller nærmere valnøddefromage er en skøn dessert, der sammen med friske eller syltede frugter på fineste vis afslutter en god middag.


Opskriften er beregnet til 8-10 personer

VALNØDDECREME

3/4 liter fløde, 1/4 liter koges / resten, - 1/2 liter stiftpiskes
1/4 liter mælk
125 g sukker
12 blade gelatine (husblas)
125 g stødte eller malede valnødder

1/4 liter fløde, mælken, sukkeret og husblassen røres over ilden til det står lige i kog og husblassen er opløst. Afkøles og tilsættes de malede valnødder. Når det er helt koldt, tilsættes den stiftpiskede fløde. Fyldes i vædet form.

Servér valnøddecreme med friske eller syltede frugter.

spise og rejse

torsdag

Havregrynstærte Med Abrikosflødeskum

Havregrynstærte med abrikosflødeskum er en vidunderlig gammel sag, lige fin som sommerens dessert, eller til en glad kop kaffe. Fremstilling af havregrynstærte med abrikosflødeskum kan ske - dels på en pande, - dels i ovnen. Resultatet bliver stort set ens.


HAVREGRYNSTÆRTE MED ABRIKOSFLØDESKUM

125 g smør
125 g mgr.
200 g sukker
2 æg
200 g havregryn
160 g hvedemel
1/4 tsk. kanel
2 tsk. bagepulver

200 g friske abrikoser
1 dl sukker
1 dl piskefløde, pisket til skum
evt. flødeskum til at brede over kagen

Smør, mgr., sukker og æg røres sammen i 20 minutter, tilsættes havregryn og melet, irørt bagepulveret. Dejen bages som tykke pandekager, 1/2 cm tykke, på en pande over ganske svag varme og i smeltet smør, ikke brunet. Vendes på låg. Den kan også bages på pande i ovnen, men ved svag varme.
Mellem hver kage lægges lidt syltetøj eller abrikospuré, kogt af 200 g abrikoser og 1 dl sukker. Abrikoserne vaskes godt, lægges i koldt vand et par timer, koges i dette vand med sukkeret, til de er helt møre.
1 dl stiftpisket piskefløde blandes i puréen.

Havregrynstærte med abrikosflødeskum kan dækkes med flødeskum efter behag og pyntes med friske bær og frugter.

spise og rejse

onsdag

Osteboller

Osteboller, kogt i fedt er simpelthen vanvittig lækre som snacks til et glas vin . . . . . rød eller hvid. Opskriften på osteboller er fra 1946. Der bruges schweizerost i denne, medens andre opskrifter på osteboller indeholder skarp ost.
Fremgangsmåden er stort set som til hvide melboller.


OSTEBOLLER

125 g smør
125 g hvedemel
4 små æg (200 g)
1/4 liter vand
1 knivspids salt
120 g schweizerost

Vand, smør og salt kommes i en gryde og får et opkog. Gryden tages af ilden og melet tilsættes på én gang. Røres godt sammen og sættes igen over ilden. Rør godt i dejen til den fuldstændig slipper skeen og gryden. Gryden tages af ilden og æggene tilsættes et ad gangen. Hvert æg må være fuldstændig blandet med dejen før det næste hældes i.
Osten skæres i terninger og røres i tilsidst. Dejen deles op i store nødder og disse koges lysebrune i fedt.

Osteboller serveres anrettet i pyramide på et fad til et glas vin.

spise og rejse

tirsdag

Rulletærte (Swiss-Roll)

Rulletærte (swiss-roll), én af mange norske opskrifter, som udkom i 1946 og blev oversat til dansk samme år. Der er mange spændende opskrifter iblandt, bl.a rulletærte (swiss-roll), hvoraf en del ligner vore danske madopskrifter på samme tid. Rulletærte ligner i nogen grad vores roulade - og dog : Her skæres den færdige rulle i skiver, lægges i en form /skål med rund bund. Formen fyldes op med skiverne, hvorimellem fyldes lun gelé, som skal størkne. Efter at være vendt ud af formen er kagen er nu klar til at blive skåret ud påny.
Det er et smukt, nærmest abstrakt syn, med de mange rouladeskiver på overfladen af kagen.

Syltetøj og gelé kan jo kombineres af forskellig syltetøj og frugtgelé efter ens egen smag.

Denne rulletærte er faktisk bedst dagen efter, når den har trukket og så smager den skønt til en kop kaffe. En meget spændende kage, denne gamle sag, når man gerne vil præsentere noget nyt på kaffebordet.


RULLETÆRTE (SWISS-ROLL)

2 æg
100 g sukker
100 g hvedemel
100 g smør
1/2 tsk. bagepulver
2 dråber citronolie
2 spsk. mælk
4 store spsk. syltetøj
frugtgelé efter behov, smeltet

Smør og sukker røres hvidt, tilsættes æggene og hvedemelet, skiftevis, citronolien, mælken og resten af melet, hvori bagepulveret er blandet. En lille aflang pande smøres og belægges med smurt papir, som gerne må gå lidt op ad kanterne. Bred hurtig dejen ud og sæt den i en varm ovn (ca. 210 grader) i 10-15 minutter til kagen er ganske svagt lysebrun. Rulletærten bliver mere porøs og lettere at rulle, hvis den bages hurtigt. Er ovnen ikke varm nok, bliver kagen tør og går let itu, når den rulles sammen.
Pandens størrelse bør være 25x40 med kanter. I mangel af en dertil passende pande, kan man istedet lægge et smurt med smeltet smør lidt stift papir på en bageplade og brede dejen ud. Vend straks kagen ud på et sukkerdrysset papir og påsmør det lunede syltetøj. Rulle hurtigt, men forsigtigt kagen sammen.

Kagen skæres i skiver, lægges i en vædet, sukret form. Står en times tid og der fyldes op med frugtgeléen, som skal være lun. Det er denne fugtighed, som skal få kagen til at holde sammen. Lad stå koldt i nogle timer, - gerne til næste dag, så bliver den allerbedst.
Rulletærte (swiss-roll) bliver afgjort ikke ringere af en klat kold flødeskum til.

mandag

Tarvelige Blommer

Tarvelige blommer til sødsuppe og kompot, fører os tilbage til fru Constantin i 1906. Hun skrev ugentlig om husholdning og madlavning først i 1900tallet. Der var noget for alle og enhver udover tarvelige blommer.
Unge og uerfarne fik herigennem omhyggelig vejledning, den erfarne fik nye råd og metoder.

Fru Constantin håbede med sine mange personlige erfaringer, at den unge husmoder og pige, der ikke havde lært husholdning, kunne modtage det, som ældre og erfarne havde at sige den unge. Omvendt kunne den ældre husmoder lære om alt det nye og gode.

Opskriften er den originale, hvorfor mål og vægt fra tiden.

1 skæppe = 1/8 tønde  1 tønde = 139 liter
1 pot = 1 liter


TARVELIGE BLOMMER

Blommerne skylles godt, prikkes med en gaffel, kommes i en krukke. Til 1/2 skæppe blommer 5 û strøsukker, 2 potter kogende vand. Vandet skal stå over blommerne og henstå med dem natten over. De tildækkes med et klæde. De tages da op, 1/2 pot af vandet søttes på ilden med 10 kv. hel kanel og det halve sukker. Heri koges blommerne, lidt ad gangen, kun nogle minutter. De må ikke gå itu. Saften koges op 2 gange senere og hældes varm over blommerne.
Sveskeblommer er bedst, men andre, ikke overmodne blå blommer kan bruges.
Disse blommer er ikke meget sure. Det vand, der stod over dem, som ikke benuttes, kan bruges til sødsuppe.

søndag

Koldskål af øl

Koldskål af øl. Fru Constantin skriver tilbage i år 1906 om denne liflige sommerkoldskål, der med sit indhold af kognac eller sherry, gør retten uegnet for børn. Koldskål med øl skal nydes iskold og spises med små tvebakker til, - eller store som man nu har dem.

Hvidtøl solgtes dengang i 3/4 pot flasker, hvilket vil sige, at hver flaske indeholdt 3/4 liter.


Opskriften rækker til 6-8 personer og er gengivet efter originalopskriften, hvorfor mål og vægt er datidens.

1 pot = 1 liter
1 u = pund
1 pægl = 1/4 liter

KOLDSKÅL AF ØL

3 flasker bedste hvidtøl ( ialt 2 1/4 liter)
1/2 pot vand (1/2 liter)
1/2 pund hvidt sukker (250 g)
saft og fint afskrællet skal (revet skal) af 1 citron
1/2 pægl (125 ml) cognac eller 1 1/2 pægl (375 ml) sherry

3 flasker bedste hvidtøl samt 1/2 pot koldt vand hældes i en terrin. Heri kommes 1/2 pund hvidt sukker, saften og den fint afskrællede skal af 1 citron, 1/2 pægl kognac eller 1 1/2 pægl sherry. Dette trækker nogle timer.
Små tvebakker gives til koldskål af øl og har man is, kommes et stykke i ved anretningen. Retten skal helst være meget kold.

spise og rejse

lørdag

Syltede Morbær

Syltede morbær, er ikke det, der er mest af på syltehylderne nu til dags. Da jeg imidlertid i øjeblikket sidder  på Bornholm med de mange morbærtræer og skriver, går tankerne om syltede morbær igen til fru Constantin. Opskriften er den originale fra 1906.


SYLTEDE MORBÆR

morbær
sukker
vand

û =  pund
pægl = 1/4 liter

Bærrene klippes og de dårlige tages fra. Man bruger 1û sukker til 1 û bær. Det halve sukker koges med vand (1/2 pægl (125 ml) til 1 û sukker) til en sirup, der lunken hældes over bærrene. Næste dag hældes saften fra, koges med det øvrige sukker til en jævn sirup, der hældes lunken over bærrene. Den 3. dag sættes bær og saft over ilden, opvarmes til kogepunktet, koger 1 minut, da samles bærrene op i opvarmede krukker, der tildækkes og holdes varme. Saften koges til den er jævn og hældes da varm over bærrene, som straks tilbindes. På denne måde bliver bærrene blødere, end dersom de kom i den kogende sukkersirup.

spise og rejse

fredag

Avignon-Koteletter

Avignon-koteletter, serveret med fløde agurker blev lanceret af mesterkokken Rich. Oest Larsen sidst i 50erne. Kokken var fransk inspireret og mente derfor godt, man kunne stuve agurker, som i Frankrig var en helt almindelig ting.
Avignon-koteletter spises uden kartofler til, thi hele ideen er, at der ikke altid behøves kartofler til, som nu her erstattet af flødeagurker.

Forøvrigt en meget spændende måde, at servere en salatagurk på i en varm ret, når kartoflerne skal erstattes og så er der en lethed over retten, som gør den velegnet en varm sommerdag i haven eller på altanen.

Der er desværre ikke angivet mål og vægt på denne dejlige opskrift, hvorfor opfordres til at fremstille retten efter behov og på slump. Der er heller ikke så meget at gå fejl af, hvis man er vant til at lave mad.


AVIGNON-KOTELETTER

Koteletter
salt
mel
æg
rasp
mgr.
masser af snittede løg
2 snittede tomater

salatagurker
fløde
mgr.
salt
hvid peber

Bank koteletterne flade, men ikke for meget. Drys med salt, vend i mel, dyp i æg og vend i rasp. Smelt en stor klump mgr. på panden og lad den bruse af. Steg koteletterne 4-5 minutter på hver side. Snit masser af løg og steg dem gyldne i mgr. sammen med tomatsnitterne. Læg blandingen over koteletterne på et fad.

Skær nogle lange, slanke salatagurker i tykke skiver, kom dem i en gryde og dæk med en god fløde. Kog dem møre i ca. 10 minutter. Tag dem op med en hulske, kog fløden ind til den jævner lidt og pisk en god klump mgr. i. Kom agurkerne i lige før serveringen. Smag til med salt og hvid peber.

Avignon-koteletter med flødeagurker til fortjener et godt glas vin.

VELBEKOMME

torsdag

Skolekøkkenkage

Skolekøkkenkage, fra det norske skolekøkken og oversat til dansk i 1946 er den slags kage, hvor ingredienserne blot røres sammen, hældes i form og sættes i ovnen.
Ordet skolekøkkenkage, vækker måske minder for nogle og når det kommer til stykket, er der ikke nævneværdig forskel på dansk og norsk mad, - og dog med nogle undtagelser. Ikke at forglemme, - Norge har trods alt tidligere hørt til Danmark indtil 1814.

På en regnvejrsdag som i dag, omtrent over det ganske land, kunne en rigtig god aktivitet være kagebagning. Så er der noget godt til alle at se frem til.


SKOLEKØKKENKAGE

1 æg
6 spsk. mælk
1 spsk. smeltet smør
100 g sukker
50 g rosiner
50 g sukat (kan udelades)
180 g hvedemel
1 knivspids kardemomme
3 tsk. bagepulver

Ægget piskes i 5 minutter, irøres mælken, det smeltede smør, sukkeret, de skoldede rosiner, den fintskårne sukat samt det sigtede mel, hvori bagepulver og kardemomme er iblandet.
Kommes i godt smurt og raspbestrøet form og bages i ovnen ved 200 grader i 1/2-3/4 time.

Skolekøkkenkage serveres i skiver til en glad kop kaffe og er der børn, soda- og saftevand. Det er trods alt ferietid i øjeblikket.

spise og rejse

onsdag

Italiensk Aspargespie

Italiensk aspargespie, lavet med ostedej, pyntet med tykke, kogte asparges, oliven eller skinkestrimler og serveret med frosset kryddersmør, er sidst i 50erne, godt inde i aspargessæsonen et forslag fra Kirsten Hüttemeier. Italiensk aspargespie er lige velegnet som frokostret og som en lettere natmadsanretning med et glas øl eller hvidvin til.


Opskriften er beregnet til 6 personer

ITALIENSK ASPARGESPIE

ostedej
300 g mel
300 g smør eller mgr.
300 g revet, mild ost
lidt paprika

pynt
tykke, kogte asparges
oliven eller skinkestrimler
salatblade
radiseskiver

kryddersmør
smør
forskellige krydderier

Til dejen hakkes smørret ud i melet, osten og 1/2 tsk. paprika tilsættes, hvorefter dejen æltes hurtigt sammen og lægges koldt, evt. i et par dage.
Dejen rulles ud til en firkant ikke for tynd og skæres lige af. Lægges på en smurt plade. Tiloversbleven dej rulles ud og afskæres til et bredt bånd, der lægges i kanten af dejbunden. Båndet pensles med æg eller fløde. Ostedejen bager ved rask varme (250 grader)for ikke at flyde ud de første par minutter, derefter ved 200 grader ialt 12-14 minutter. Flyttes over på en bagerist og afsvales.

Ved serveringen pyntes italiensk aspargespie med godt afdryppede kogte, hele, tykke asparges, oliven eller skinkestrimler, radiser og salatblade.

Servér en god salat til sammen med frosset kryddersmør.

VELBEKOMME

spise og rejse

tirsdag

Dild-dampet fisk

Dild-dampet fisk kan tilberedes af fisk efter smag og behag, lige fra hornfisk, makrel til rødspætter og skrubber. Dild-dampet fisk smager godt med nye kartofler og en legeret sauce til.

Opskriften er fra sidst i 50erne og til 4 personer


DILD-DAMPET FISK


4 store rødspættefileter eller anden fisk
2-3 tomater
1 bundt frisk dild
50 g smør
salt
peber
citronsaft eller sherry

sauce
2 spsk. mel
1 dl koldt vand
salt
peber citronsaft
75 g smør eller mgr.
2 dl fiskesuppe eller fløde
3 æggeblommer
klippet dild

Fisken lægges lagvis med klippet dild, tomatsnitter, salt og nymalet peberi et ildfast fad. Øverst smørklatter og lidt citronsaft. Fadet dækkes til med et låg eller aluminiumsfolie. Fisken damper i ovnen ved 225 grader i 12-15 minutter.

Rør mel og vand til en jævning, der bringes i kog, imedens der piskes. Tilsæt fiskesuppe eller fløde. Kog godt igennem og tilsæt smør, citronsaft, salt og peber. Legér saucen med æggeblommerne, der røres med salt og hældes i den ikke helt kogende sauce. Til allersidst kommes klippet dild i saucen.

Dild-dampet fisk serveres med nye kartofler til.

VELBEKOMME

spise og rejse

mandag

Engelsk Tekage

Engelsk tekage er takket være sit indhold af spiritus og en del æg, af den slags kager, der bare bliver bedre og bedre af at blive gemt lidt. Engelsk tekage smager bare så skønt med sine mange gode ingredienser og helt sikkert en kage, man bør prøve.

Det danske sommervejr driller i øjeblikket og hvad er så hyggeligere end at gå i køkkenet og frembringe en skøn kage, som vil gøre lykke på kaffebordet.

Opskriften er lanceret af Kirsten Hüttemeier sidst i 50erne og kommet til os udefra.


OBS ÆGGENES ANVENDELSE !

ENGELSK TEKAGE

250 g smør eller mgr.
250 g mørkt puddersukker
6 æg
15 hakkede mandler
4 spsk. rosiner
3 spsk. korender
reven skal af 1 citron
3 tsk. kanel
3 spsk. rom, cognac eller likør
300 g mel
3 strøgne tsk. bagepulver

Smør eller mgr. røres blødt med puddersukkeret. De 2 hele æg tilsættes sammen med de 4 æggeblommer. Herefter mandler, rosiner, korender, citron, kanel, rom eller likør samt mel og bagepulver. Tilsidst røres de 4 stiftpiskede æggehvider i. Dejen blandes let sammen, fyldes i en velsmurt raspstrøet form og bager ved svag varme (150-175 grader) i en lille time.

Engelsk tekage nydes til en kop kaffe.

spise og rejse

søndag

Maj Silden

Maj silden, anrettet og serveret med en skøn spinat, tilberedt med hvidløg, er en rigtig dejlig sommerspise, lanceret af Kirsten Hüttemeier sidst i 50erne. Til maj silden bydes et godt brød.



MAJ SILDEN

500 g frisk spinat
salt
1 fed hvidløg
lidt smør
4 friskrøgede sild
2-3, hakkede, hårdkogte æg

Spinaten skylles, kommes i en gryde, dampes uden væde ved, kun med salt, en smørklat og 1 fed hvidløg. Læg et tætsiddende låg over. Få minutter efter er spinaten mør. Den skæres i mindre stykker, men må ikke hakkes. Anrettes på et fad og herpå lægges de røgede omhyggeligt pillede sild, ikke ét ben ved !
Imellem sildene anbringes de hakkede, hårdkogte æg.

Servér maj silden med et godt brød og en øl til.

VELBEKOMME

fredag

Sabajone

Sabajone med madeira og frugter er en dejlig sommerdessert fra tiden, hvor det var almindeligt med dessert efter middagen. Denne sabajone serveres kold og er derfor dejlig frisk. Et glas vermouth med is passer fint til denne dessert.

Opskriften er til 4 personer


SABAJONE

4 æggeblommer
5 spsk. florsukker
1 dl madeira
jordbær eller andre frugter, godt afdryppet

Æggeblommer og sukker piskes, madeira røres i, hvorefter skålen sættes over en gryde med varmt vand og for svagt blus. På denne måde bliver æggemassen fromageagtig, men der skal piskes konstant. Til sidst fordeles æggeskummet i portionsglas eller i små cremekopper og afsvales. Frugten kommes på lige før serveringen. Husk, den skal være godt afdryppet.

Servér evt. sabajone med et glas koldt vermouth med en citronskive i.

Spise og Rejse

torsdag

Fjernsynsanretning

Fjernsynsanretning var Kirsten Hüttemeiers bud på hurtig mad til TV kiggeriet sidst i 50erne. En fjernsynsanretning skulle være noget rart og så skulle det i en fart kunne anbringes på en tallerken . . . . . ikke noget med kniv og gaffel, men lige til at putte i munden.

Franskbrød eller rugbrød, udstukket til canapeer, smurt med smør og belagt med noget lækkert lød recepten.


FJERNSYNSANRETNING

franskbrød
rugbrød
smør
klippet dild
purløg
ægge- og tomatskiver
krydret mayonnaise, smagt til med revet løg og tomatketchup
pillede, røgede sild
leverpostej
stegte champignonskiver
rygeost
stegt bacon

Udstik franskbrød eller rugbrød til ikke for store medaljer, der smøres med smør. På nogle kommes klippet dild, andre purløg og herover ægge- eller tomatskiver eller en krydret mayonnaise, smagt til med revet rå løg og tomatketchup. Heri blandes pille, røgede sild. Kom leverpostej på, heri trykkes stegte champignonskiver eller rygeost med purløg.
Brødskiverne kan lægges sammen to og to med smørepålæg imellem. Hakket sild og æg. Æggene skal være kogt halvbløde, så det hele . . . når det er blandet . . . nærmest er en pasta, der smages til med sennep.

VELBEKOMME

spise og rejse

onsdag

Porre-makrel med tomatjuice

Porre-makrel med tomatjuice, serveret med salat og kartofler er en dejlig fiskeret, lanceret af Kirsten Hüttemeier sidst i 50erne. Ved fremstilling af porre-makrel med tomatjuice er det dog mest hensigtmæssig at købe makrelfileter hos fiskemanden frem for at rense og filettere makrellerne selv.


PORRE-MAKREL MED TOMATJUICE

4 stk. makrel
6 porrer
salt
peber
smørklatter
saften af 1/2 citron
3-4 dl tomatjuice

Makrellerne skæres helt op, renses for rygben og sideben, hvis man vælger at købe makrellerne hele. Indvendig drysses fisken med salt, peber og gerne paprika. Porrerne renses, skæres i mindre stykker og lægges sammen med fisken i et ildfast fad. Salt, peber og smørklatter fordeles over, citronsaft og tomatjuice hældes på og fadet dækkes med aluminiumsfolie, der lukkes til som et låg. Med en gaffel prikkes enkelte huller i papiret. Fadet sættes i ovnen ved 225 grader i 40 minutter.

Servér porre-makrel med tomatjuice med salat og klippet persille sammen med nye kartofler.

VELBEKOMME

spise og rejse

tirsdag

Svinekoteletter uden sauce

Svinekoteletter uden sauce foreslås af Kirsten Hüttemeier sidst i 50erne. Meningen var at undgå den megen sauce, som der med rund hånd blev indtaget i de danske hjem sammen med kød og kartofler. Svinekoteletter uden sauce skulle gøre husmødrene opmærksomme, på hvor sundt det er med salater, både de marinerede og råkossalaerne i stedet for saucen.


Opskriften er til 4 personer.

SVINEKOELETER UDEN SAUCE

4 svinekoteletter
salt
peber
smør
1 grøn peber
fintsnittet rødkål
hvidkål
agurkeskiver
tomatskiver
evt. kogt spaghetti i stedet for kartofler

Koteletterne bankes og ristes i lidt smør, krydres og gennemsteger. De bliver allerbedst under grill i ovnen, hvis denne har grill.

Servér svinekoteletter uden sauce med rå snittet kål, stykker af sommeræble, tynde agurkeskiver,tomatskiver og kogte spaghettistykker. Hertil tomatketchup og stegesky fra panden.

VELBEKOMME

spise og rejse

mandag

Flydende Ø

Flydende ø, sammensat af æggehvide, tilsat ribs eller stikkelsbær og vaniliecreme, er fra den tid, hvor opskrifterne jonglerede med mål som kvint, pæl, pot, tønde m.m.. Desserten har således en masse år på bagen.
Flydende ø er billig og rimelig hurtig at fremstille og så er det en morsom og god kombination, marengsmasse og vaniliecreme imellem.
Om der anvendes ribs eller sikkelsbær eller en hel anden frugt er et spørgsmål om smag og behag.




FLYDENDE Ø

marengsmasse
5 stiftpiskede æggehvider
lidt ribs eller stikkelsbær

vaniliecreme
2 pægle mælk (1/2 liter)
4 æggeblommer
2 spsk. melis
vaniliekorn fra stang eller vaniliesukker

Pisk æggehviderne stive. Pisk ribs eller stikkelsbær sammen med hviderne til bærrene er "smasket" godt ud og findelt.
Det nemmeste er faktisk, at mose bærrene godt med en gaffel først.

Kog ingredienserne til vaniliecremen sammen og pisk den. Cremen hældes på et fladt fad og på midten lægges marengsmassen i en top. Pynt med makroner udenom.

MÅL : 1 pæl = 2,5 dl

spise og rejse

søndag

Karri Fiskesuppe

Karri fiskesuppe, tilberedt fra bunden efter denne over 70 år gamle opskrift, spises med løse ris til. Egentlig syntes jeg et stykke godt brød passer sig lige så godt til karri fiskesuppe.
Opskriften er gengivet ordret efter originalopskriften, heraf stavemåden på karry.


KARRI FISKESUPPE

1 1/2 liter fiskesuppe
1/2 selleri
2 gulerødder
2-3 porrer

afbagning
40 g smør
40 g mel
1 løg, revet
1 strøget tsk. karri
1 dl mælk
salt
80 g ris

kogning af fiskesuppe til 4 personer
Til fiskesuppe kan enten benyttes det vand, der er kogt fisk i eller man kan koge et fiskehoved uden skind sammen med fiskeben. Suppen skal koge ca. 1/2 time, da skummes den og sies før de rensede rødder og visk, 2 gulerødder, 2 porrer, 2 løg, 1 persillerod eller 1/2 selleri tilsættes. Suppen koger over svag varme til rødderne er møre - ca. 1 time.

Fiskesuppe må helst anvendes samme dag den er kogt eller i hvert fald dagen efter.

Smørret smeltes og det revne løg dampes deri. Karri og mel tilsættes og fiskesuppen spædes i lidt efter lidt, hvorefter den koger i 10 minutter før mælken tilsættes. Suppen får et opkog med den. Smag til med salt, men ikke for meget og evt. mere karri.

Karri fiskesuppe serveres med løse ris, evt. et godt stykke brød, rå æbler eller småtskårne, syltede asier.

spise og rejse

lørdag

Weekend-Gryde

Weekend-gryde eller Hüttemeiers gryde er én af mange gode opskrifter, Kirsten Hüttemeier gav de danske husmødre sidst i 50erne. Weekend-gryde er en praktisk ret, hvor husmoderen på andendagen, således på behændig vis tryller retten lidt om.


Opskriften er til 4 prs. i 2 dage.

WEEKEND-GRYDE

10 tynde svinekoteletter
fedtstof
6 snittede løg
3 æbler
salt
peber
1 grøn peber, skåret i skiver
300 g kantareller eller champignon
1/2 liter vand, tilst bouillon
jævning
tomater, små hele, flåede
fløde smør

Kødet bankes og brunes på en pande og lægges over i en serveringsgryde. Løgene brunes sammen med æblebådene og dette hældes over kødet. Salt, peber og skiver af peberen tilsættes. Vand med bouillon hældes på og det hele snurrer i 20 minutter. Lidt før iblandes svampene. Kantareller giver sådan en pikant smag. Til sidst iblandes de små hele, flåede tomater, lidt fløde, smør og jævning. Retten smages til.

Tag straks halvdelen af kødet og lidt af saucen fra. Dette går igen dagen derpå .

Servér week-end gryde med kogte kartofler, grøntsager eller grøn salat til.

2. DAGS GRYDEN

I bunden af et ildfast fad lægges kogte ærter, gerne iblandet gulerødder, herover kødet med saucen. Nu kan lægges et lag kogte kartofler, - gerne nye, smukke, faste og fine . . . . .  eller et lag kogt blomkål i buketter. Desuden smørklatter ved og det hele dækkes med skiver af fed, mild ost. Efter behag kan yderligere lægges baconskiver over. Varm retten godt igennem i ovnen.

2.dags gryden serveres med en grøn salat til. Ønskes ekstra sauce, kan laves en tomat- eller champignonsauce til ved hjælp af dåsesuppe.

spise og rejse

fredag

Citronomelet

Citronomelet med frugtkompot eller syltetøj er en både delikat og let sag midt i sommervarmen. Det er den slags, der falder én ind, når lysten ikke er til det helt store og tunge måltid.
Det gør sig forøvrigt også gældende på rejser. - Er der ikke andet der frister, kan en omelet altid bruges.

Intet er skønnere end duften og smagen af citron i mad og bagværk. Her brugt i en gammel fin opskrift fra 1936.



CITRONOMELET

5 æg
100 g flormelis
1 1/2 af 2 citroner
1-2 tsk. kartoffelmel

Æggeblommerne røres 15-20 minutter med sukkeret, melet tilsættes, 1 á 2 tsk. reven citronskal og citronsaft efter smag kommes i. De stiftpiskede hvider vendes forsigtigt deri. Dejen hældes straks i et smurt gratinfad og bages i ovnen ved jævn varme 20-30 minutter.
Citronomelet serveres straks, den kommer ud af ovnen, da den ellers falder sammen. Giv kompot eller syltetøj til.

VELBEKOMME

I dag er den nye blog Spise og Rejse gået i luften. Menigen er at give et indblik og forhåbentlig mange gode opskrifter fra hele verden, som vi oplever det, når vi rejser.
Små rejsetips kan fra tid til anden snige sig ind.
God fornøjelse.