mandag

Cocktails til nytår

I aften på årets sidste aften, når vi alle har hørt dronningens nytårstale og nydt en god nytårsmiddag, skal vi på forskellig vis tilbringe årets sidste timer sammen. Mange vælger at gøre denne aften særlig festlig og til fest hører spiritus.

Nogle vælger at drikke champagne den hele aften, nogle åbner en flaske champagne, når klokken slår tolv og andre nyder at blande festlige drinks i løbet af aftenen. Det kan gøres på forskellig vis. Her vælger vi at anrette en cocktailbakke anno 1958 med tilbehør som små fyldte oliven, små sylteløg, saltmandler, cocktailpølser og små bitte grønne, syltede agurker ledsager klassiske drinks.

Andet cocktailtilbehør kan være ostekiks og kringler, saltkiks, udstenede svesker fyldt med mild ost og f.eks. osteterninger trillet i paprika.

Cocktailopskrifterne er klassiske opskrifter fra 1958.
 

NIGHT CAP

1/2 del brandy
1/4 del orangelikør
1/4 del anisette
1 øggeblomme

GIN-SOURS

3/4 del gin
1/8 del sukkersaft
1/2 del citronsaft
piskes med sodavand efter smag

WHISKY-DAISY

1 del whisky
1/2 del citronsaft
3 stænk grenadine
blandet frugt på toppen

DEN LILLE MUS

1/4 dl gin
3/4 dl vermouth
lidt appelsinskal

WHITE LADY

1/2 del gin
3/4 dele tør vermouth
1 stænk bitter

SIDE CAR

1/2 del brandy
1/3 del curacao
1/6 del citronsaft

GODT NYTÅR
 
 
Noget om Mad



søndag

Torsk Farseret

Torsk farseret med en lækker rejestuvning er en spændende og velsmagende torskeret fra sidst i 50erne, der nemt kan gøre sig på bordet nytåesaften.

Fordelen ved torsk, der er farseret på denne måde er, at fisken er fileteret forinden og at der derfor ikke er ben i retten, som ellers nok vil afholde nogle fra at spise fisk.
 


TORSK FARSERET

1 torsk på mindst et par kg
salt
peber

rejestuvning

3 spsk. mel
3 spsk. smør
1/4 liter fløde og rejeafkog
2 æggeblommer
salt
peber
rejer efter behag

rasp
smørklatter

Til rejestuvningen bages en ret tyk opbagning op af mel, smør, fløde og rejeafkog fra de kogte rejer. Legér saucen med de to æggeblommer, smag den til og fyld rejer i stuvningen efter temperament.

Hvis man da ikke foretrækker at købe den hele torsk hos fiskemanden eller indkøber store torskefileter, fjernes torskhovedet og alle finner klippes af. Rens torsken grundigt, del fisken i to halvdele og fjern rygbenet. De hele torskefileter gnides med salt og peber og den ene filet anbringes i en smurt, raspdrysset bradepande. Herover lægges en tyk rejestuvning. Den anden filet lægges over. Dæk fisken med rasp og smørklatter.
Sæt bradepanden i ovnen ved 150 grader i en god halv times tid til fisken er mør.

Servér torsk farseret med rejestuvning i bradepanden, ombundet med en serviet eller et pænt viskestykke. Kogte kartofler og lidt grønt gives til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

lørdag

Tranekærtorsk

Tranekærtorsk er en ældre variation af helstegt torsk, tilberedt i ovnen, iklædt panering og spækket med syltet asie. Tranekærtorsk er en både dekorativ og lækker måde, at servere helstegt torsk på.

Torskeretten serveres med sauce, tilberedt af skyen i bradepanden og faste kogte kartofler til.

Opskriften er fra 1956
 

TRANEKÆRTORSK

1 torsk (størrelse afhænger af antal personer)
syltet asie
salt
sammenpisket æg til pensling
rasp til panering
smørklatter

sky fra bradepanden
jævning

Torsken renses, hovedet fjernes og finnerne klippes af. Tør fisken med et rent stykke, spæk den tæt med syltet asie og drys den med salt. Læg fisken i et smurt ildfast, fladt fad eller på en smurt bradepande. Pensl med sammenpisket æg og drys fisken over med rasp. Smørklatter fordeles over fisken, der dampes mør i ovnen ved 200 grader i 40 - 60 minutter. Der dryppes under stegningen.
Kog bradepanden af og jævn skyen til en sauce.

Tranekærtorsk serveres med sauce og kogte kartofler til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

fredag

Cognacgratinerede Duebryster

Nytårsaften skal det være lidt festligt og der er nok af spændende gamle retter, som sagtens kan gøre sig i festligt lag, hvis man da ikke lige vælger traditionel dansk nytårsmad som kogt torsk og grønlangkål.

Også forretten skal nytårsaften være noget særligt og hertil er en fin lille anretning med cognacgratinerede duebryster et godt valg.

Duebrysterne kan brunes dagen i forvejen og kødet kan pilles af benene.

Opskriften er fra 1958 og til 6-8  personer. Der beregnes ca. 1/2 bryst til hver.
 

COGNACGRATINEREDE DUEBRYSTER

4 duer
1 1/2 dl cognac
citron
engelsk sauce
1 dl piskefløde
salt
peber
smør

smørristede franskbrødsskiver, skåret i snitter.

Duerne gnides med salt og peber og brunes i en gryde på alle sider. Brysterne skæres fra og lægges i et ildfast fad, hvor de stænkes med cognag. Det øvrige kød pilles af benene, stødes i morter med indmad, der er hakket. Denne puré røres op med lidt citron, engelsk sauce, piskefløde og lidt cognac. Der krydres og smages til og massen hældes over duekødet i fadet.
Gratiner under låg i ca. 1/2 time til det hele er mørt.

De smørristede franskbrødssnitter belægges smukt med duebryster og puré på et salatblad og portionsserveres ved hver kuvert på en lille tallerken.

Noget om Mad

torsdag

Skinkemousse med vindruer og appelsiner

Skinkemousse med vindruer og appelsiner er en smuk ret til søndagsfrokostbordet og vil forresten da også gøre sig godt som forret eller som natmad efter en god begivenhed.

Der skal bruges lever i moussen og skal det være til en helt særlig anledning, kan anvendes gåselever i stedet for svine- eller kalvelever. Ristede rugbrødssnitter ledsager den lækre skinkemousse med vindruer og appelsiner.

Opskriften er udarbejdet af husholdningslærerinde Girly Skodshøj og er fra 1958
 

SKINKEMOUSSE MED VINDRUER OG APPELSINER

1/2 kg kogt skinke
250 g kogt lever, evt. gåselever
25 g smør
25 g mel
1/4 liter fløde
1 dl sherry
2 dl kraftig sky
1/2 liter piskefløde, pisket knap stiv

Skinke og lever males 8-10 gange gennem kødmaskinen. En tyk sauce bages op med smør, mel og fløde. Heri kommes sky og fløde. Er skyen ikke stiv, men som kraftig suppe, tilsættes desuden 2 blade husblas, der har stået i blød i koldt vand og er vredet op herfra. Husblassen smeltes over ilden i den varme sauce. Derefter tages gryden af ilden. Skinke og lever røres i og det afkøles på is. Når massen er ved at stivne, røres piskefløden forsigtigt i, lidt efter lidt.
Moussen kan fyldes i en form, der foret med stivnet klar sky. Den vendes og pyntes med vindruer og appelsinskiver.

Skinkemousse med vindruer og appelsiner serveres med frugtsalat i flødeskum eller med tomatsmør, en blanding af smør, rørt med kraftig tomatpuré og ristede rugbrødssnitter.

Noget om Mad

onsdag

Nytårsmenu anno 1956

Forslag til nytårsmenu 1956, udarbejdet af Girly Skodshøj, består af en treretters nytårsmenu.
 
3 snitter til forret

Middag bestående af fyldt kalkun med appelsinsalat og flødepeberrod
 
Til dessert, vandbakkelser med moccacreme
 
Nytårsbord anno 1958
 
Nytårsbord anno 1958
 
Arrangementet var et forslag til de danske husmødre midt i 50erne. Et forslag, der helt eller delvis kan indgå i vore dages nytårsmenu, såfremt man ikke bekender sig til de klassiske retter som kogt torsk eller grønlangkål.

NYTÅRSMENU ANNO 1956

3 snitter

henkogte muslinger
mayonnaise
eddike
sennep
sukker
ristede franskbrødsmedaljoner

Fersk røget laks i skiver eller skinke
ristede franskbrødsmedaljoner

friske champignoner i skiver
smør
salt
lidt citron

  1. Vend muslingerne i mayonnaise, smagt til med eddike, sennep og sukker. Læg fyldet på en ristet franskbrødsmedaljon.
  2. Den ferskrøgede laks eller røget skinke anbringes på en franskbrødsmedaljon.
  3. Kog de skivede champignon nogle minutter i smør, salt og citron. Bland massen omhyggeligt og smag godt til. Når smørret begynder at stivne, lægges massen højttoppet på en franskbrødsmedaljon.
Snitterne serveres på tallerkener, der står ved hver kuvert, når man går til bords.

fyldt kalkun

1 kalkun til 8-10 personer

fars af :

1 svinemørbrad
1 gang indmad
2 skiver franskbrød uden skorpe
1 æggehvide
lidt fløde
salt
peber
løg
evt. lidt muskat

sauce til at dække kalkunen med :

vand, mel, kulør og salt

Mørbrad, indmad og brød, udblødt i fløde køres 6-8 gange gennem kødhakkeren. Æggehvider, fløde og krydderier røres i og det hele røres til en god fars.

Kalkunen krydres indvendig og udvendig med salt og lidt peber og fyldes med den rørte fars. For at undgå, at dyret bliver tørt under stegning, lægges en meget tyk sauce, tyk som grød, over kalkunen, når denne er smukt brunet. I stedet for saucen kan kalkunen pakkes ind i aluminiumsfolie.
Under stegningen dryppes med fløde og bouillon eller vand. Det tykke lag sauce trækkes af, umiddelbart inden kalkunen er færdigstegt.
Stegetid ved 175 grader, 40 minutter pr. kg. Saften ved låret skal være klart.

Farsen skæres i skiver og lægges afvekslende med kalkunkødet på fadet.

Saml skyen sammen og lav en jævnet sauce.

Fyldt kalkun serveres med  sauce, brunede kartofler, franske kartofler, appelsinsalat og flødepeberrod.

Appelsinsalat

1 dl vand
1/2 dl eddike
2 spsk. sukker
5 nelliker

appelsin i skiver

Ingredienserne blandes, koges sammen og afkøles.Den kolde marinade hældes over appelsinskiverne.

flødepeberrod

flødeskum, ikke alt for stivpisket
lidt revet peberrod

Flødeskummet blandes med den revne peberrod.

vandbakkelser med moccacreme

Der bliver 18 pæne vandbakkelser

125 g smør
125 g mel
4-5 øg
2 1/2 dl vand

Vand og smør koges tages af ilden og irøres på én gang melet. Dejen sættes atter over varmen og bages af til dejen er tyk og blank. Den skal slippe både ske og gryde. Tag gryden for varmen, lad den stå lidt og pisk så æggene i et ad gangen. Dejen må ikke være tynd og måske skal ikke alle æg i. Der røres godt imellem hvert æg.
Dejen sættes på en smurt plade med en ske eller med en sprøjtepose.
Sæt kagerne i ovnen ved 200 grader og bag dem 30 minutter.  Der må ikke åbnes for ovnen undervejs. Tag en kage ud og se om den falder sammen. Er det ikke tilfældet, tages resten ud.

moccacreme

4 dl fløde
3 æggeblommer
1-2 hvider
1-3 spsk. sukker
vanilie
3 blade husblas
stærk kaffekoncentrat

Æggeblommer og sukker røres godt. Fløde og vanilie piskes i. Det hele hældes i en gryde og tilsættes husblas, der er udblødt i koldt vand og vredet hårdt op. Piskes over svag varme uden at koge. Hældes i en skål til afløling. Når den er kold tilsættes stærk kaffekoncentrat og 1 til 2 stiftpiskede hvider.

Flæk de bagte vandbakkelser og fyld cremen i dem. Drys lidt flormelis over eller kom lidt smeltet chokolade på kagerne.

VELBEKOMME

Noget om Mad

tirsdag

Torsk kogt i ovnen

Her, endnu medens det er jul og kort før indgangen til et nyt og forhåbentligt godt nytår for os allesammen, dukker tanken om, hvad vi skal have at spise Nytårsaften, op og for mange er svaret givet på forhånd.
Nytårsmad er for de fleste ligeså traditionsbunden som julemad. Kogt torsk eller hamburgerryg med grønlangkål er for mange det rigtige, andre har indført alternative skikke med hensyn til nytårsmenuen.

Her i huset holder vi fast ved nytårstorsken og den bliver troligt, år efter år, hentet ved fiskerne i Kerteminde Havn.

Selve tilberedningen af torsken er såmænd enkel nok, kogt i en gryde med vand og lidt salt. Større er arbejdet med at få den gjort ordentlig rent.
Imidlertid kan en hel torsk koges hel i ovnen og er i så fald ovnkogt torsk. Fisken står således i ovnen en times tid, belagt med smørklatter og er herefter klar. Hold øje med den. Den skal lige akkurat være mør, så kødet er fast. For megen kogning giver blødt kød.

Opskriften er fra 1956
 


KOGT TORSK I OVN

1 torsk (størrelse efter behov)
salt
smørklatter

Finnerne klippes af med fiskesaks eller saks og skæres op ned til gattet. Indmaden fjernes og kasseres på nær lever og rogn, der koges for sig. Svømmeblæren klippes af så tæt til fisken som muligt og rygblodet fjernes. Fjern alle hinder og vask fisken.

Indstil ovnen på 130 grader. Læg torsken i bradepanden, drys den med salt og læg rigeligt med smørklatter  og tilsidst et stykke aluminiumsfolie på. Lad torsken stå i ovnen ca. 1 time, afhængig af størrelsen på fisken.

Servér kogt torsk i ovn med den smør og kraft, der er dannet i bradepanden, sennepssauce, hvide kartofler og små asietter med hakket, syltet rødbede, revet peberrod, hakket persille og hakket hårdkogt æg.

VELBEKOMME

Noget om Mad

mandag

Juleomelet

Juleomelet, som ikke engang er dansk, men faktisk af fransk oprindelse, blev i 1946 publiceret af den norske husholdningslærerinde, Henriette Schønberg Erken. Det et en spændende og lidt overdådig omelet, som egner sig godt en af juledagene imellem den megen fede julemad, såfremt man kun er nogle få stykker, der hygger sig sammen i julen. Omelet duer ikke til et stort bord.

Rom og appelsin slår blide juletoner an i denne dejlige omelet. Opskriften er til 2-3 personer.
 


JULEOMELET

3 æg
20 g smør
1 spsk. fløde
1 spsk. rom
1 knsp. salt
1 knsp. sukker
1/2 tsk. hakket appelsinskal
småhakket skinke eller fjerkræ

Æggeblommerne piskes godt med salt og sukker, tilsættes fløde, rom, hakket appelsinskal og til sidst de stiftpiskede æggehvider.
Smørret varmes på panden, æggemassen hældes i og røres lidt med en ske eller gaffel.
Kort før omeletten rulles sammen, fyldes med det hakkede kød, lægges på et aflangt varmt fad og overhældes med et likørglas rom.

Juleomelet servéres festligt med rommen antændt.

Glædelig jul

Mormors Juleopskrifter

søndag

Gammeldags Andesovs

Når mange af os i morgen, juleaften, står og laver sovsen til anden, gåsen eller flæskestegen, er der flere individuelle måder at lave sovs på, men kun en måde at lave gammeldags andesovs på.
Efter min mening skal sovsen være, som den altid har været tilberedt af den danske husmoder, nemlig tilberedt af stegeskyen fra kødet, smagt til med salt og et nip sukker. Opbagt eller jævnet, - det er en temperamentssag, men opbagt sovs er nu den bedste og den ene gang om året . . . .

Kokke og diverse madkyndige har travl med at fortælle og vise os, hvordan sovsen til disse gammeldags, traditionelle stege skal være.  Sovs, ofte i ledtog med diverse rodfrugter, suppeurter, krydderurter og bouillonterninger. Disse ting hører ikke til i en traditionel dansk julesovs. Den skal serveres som generationers husmødre har lavet den og sat en ære og respekt i at få den til at smage lige så godt, som når deres bedstemødre lavede den før dem.

Opskriften er til 4-6 personer

Brug en ske til smørbollen og gå så over til et piskeris. Opbagning har det med at klumpe for den utrænede.



GAMMELDAGS ANDESOVS

4 spsk. andefedt
4 spsk. mel
1/2 liter andesky
lidt koldt vand
salt
et nip sukker

Når anden er taget af bradepanden, sies skyen gennem en sigte op i en skål. Lad skyen stå og bundfælde sig og skum så fedtet fra. Smid det ikke ud.

Lad andefedtet smelte i en gryde, tilsæt melet og bag det til en smørbolle. Spæd lidt efter lidt med skyen og kog det godt igennem for hver gang. Er saucen for tyk, spædes med lidt koldt vand til passende konsistens. Det er vigtigt, at sovsen får lov at bage godt igennem.
Tilsæt kulør og smag sovsen til med salt og et nip sukker.




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Nogle dage før juleaften var der legestue på gårdene ved Næstved. Piger og karle kom ind, så spillede musikken op og dansen og legen begyndte og endte først, når solen stod op. Alle gik hver til sit og karlene og pegerne fik ofte skænd af deres husbond og af madmor.

Mormors Juleopskrifter

lørdag

PRÆSTEGÅRDSSILD

De fleste har jo nok allerede nu, fået styr på julemaden og julegæsterne. Til frokostbordet med den obligatoriske sild og snaps er der røget et glas sild eller flere  i indkøbsvognen.
Sådan et glas marinerede sild eller kryddersild kan ved hjælp af få ingredienser gøres til en spændende oplevelse på julefrokostbordet og så er det ganske hurtigt at gå til, blot man i forvejen har kogte kartofler, syltede rødbeder og hårdkogte æg i køleskabet.

Opskriften er fra 1956
 


PRÆSTEGÅRDSSILD

marinerede sild eller kryddersild skåret i strimler
kogte kartofler i skiver
syltede rødbeder i strimler
hårdkogte æg i skiver

flødeskum, smagt til med sennep, eddike, sukker og karry

til 2 sild tages 2 rødbeder, 4-5 kartofler, 2 æg og 1 1/2 dl piskefløde

Silden lægges lagvis i et dybt fad med kartofler, rødbeder og æg. Flødeskummet smages til og hældes over silden, som gerne må være næsten dækket.

Servér præstegårdssild med rugbrød til.

VELBEKOMME





Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

De korte mørke dage mellem 2. Juledag og Nytårsdag var halvhellige og man gjorde kun det mest nødvendige. Arbejde med at røgte husdyrene, Det var forbudt kvinderne at spinde og sy (fårene ville få drejesyge, hvis der gik spindehjul rundt i juletiden. Pigerne ville få bulne fingre, hvis de gav sig til
at sy, så der var rigelig tid til julemorskab.

Mormors Juleopskrifter

fredag

Pariserpandekager

Nytårsaften nærmer sig hastigt. De fleste af os har traditioner også med hensyn til mad på denne, årets festlige afslutning.

Vi juleforbereder, planlægger, laver mad og bager op til jul, så vi har mad nok i alle juledagene og samtidig skal vi jo allesammen også have noget at spise, hver eneste dag julemåneden igennem.

Her en gammel planlagt middagsplan for uge 52 fra 1956, hvor juleaften forresten også faldt på en mandag. (Se planen efter opskriften og bliv inspireret)

Pariserpandekager var foreslået som dessert nytårsaften ovenpå torsken.


PARISERPANDEKAGER

70 g mgr.
70 g sukker
70 g mel
2 æg
2 dl fløde

Mgr. blødgøres, men må ikke smeltes. Den røres med sukker, de hele æg, mel og fløde. De bages på underkopper, der tåler ovnvarme. Underkopperne smøres omhyggeligt med smeltet smør eller mgr. 3 spsk. af dejen sættes på hver underkop og de sættes i varm ovn ved ca. 180 grader i 10-15 minutter.

Der bliver 8 stk. af portionen.

Pariserpandekager serveres lagt sammen en gang på et fad og drysses med sukker og syltetøj.

UGE 52 1956

Søndag

3 snitter
Kråseragout

Mandag - JULEAFTEN

Risengrød med øl, sukker og kanel
Andesteg med rødkål, brunede kartofler og sauce
Frisk frugt

Tirsdag - 1. jULEDAG

Stegt oksefilet med grøntsager
Riskaramel

Onsdag - 2. jULEDAG

Skinke med grønlangkål
Citroncreme

Torsdag

Sild og løgsauce og kartofler
Omelet med grønlangkål og hakket skinke

Fredag

Kogte grøntsager med revet ost og pølser eller sylte
Brødbudding

Lørdag

Sødgrød med saft
Stegt lever

Søndag

Levermedailloner på æbleringe
Appelsinfromage

Mandag - NYTÅRSAFTEN

Tranekærtorsk
Pariserpandekager




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

I ældre tid holdtes i julen julestue, hvor man underholdt med julelege af forskellig art. Pantelege, hviskelege, behændighedslege, sanglege og juleoptog, f.eks med julebuk.

Mormors Juleopskrifter

torsdag

Sellerisalat

Sellerisalat, tilberedt af æbler og selleri, vendt i mayonnaise smagt til med citronsaft og piskefløde, er god som tilbehør på middagsbordet, hvor sellerisalat klæder mange slags kødretter.
Salaten er fra en tid, hvor salat til det varme måltid endnu ikke var særlig udbredt.

Blandt julens mange stegeretter vil sellerisalat faktisk fint kunne indgå, som et godt supplement til den traditionelle tunge og fede julemad, ligesom sellerisalat vil gå fint til vildretter.

Opskriften er fra 50erne.



SELLERISALAT

1/2 rå selleri.
2 æbler

mayonnaise
citronsaft
piskefløde
salt
et nip sukker

Selleri og æbler skrælles, renses og skæres i meget tynde skiver på en agurkehøvl, derefter i fine spåner med en kniv og vendes i mayonnaise, tilsat citronsaft, piskefløde, salt og et nip sukker.

Serveer sellerisalat til julens kødretter og diverse andre retter.

Mormors Juleopskrifter

onsdag

Barndommens Juleleverpostej

Et er helt sikkert, - en god leverpostej og helst af den hjemmelavede slags vil komme til at stå på langt de fleste af julens frokostborde i det ganske land.
Har man nu ikke været forudseende, rørt den sammen og frosset ned i god tid før jul, er skaden såmænd ikke så stor. En leverpostej er hurtig at lave og det nemmeste er selvfølgelig, når lever og spæk er hakket på forhånd. Overalt er hakket lever og spæk obligatorisk i supermarkedernes julesortiment, - fersk eller frosset.

Jeg har en anselig mængde gamle opskrifter på leverpostej, de fleste over 50 år gamle, nogle meget ældre. Igennem årene har det været de samme 2-3 stykker, der har været anvendt her i huset. Indimellem til jul har nostalgien taget over og jeg har lavet den leverpostej vi fik i mit barndomshjem. Det er ikke nogen prangende sag, men en enkel og beskeden leverpostej, der smager grundigt af lever, hvis man kan li' det. - Og så husker jeg, den dejlige mørke skorpe den fik, når den var bagt. Ristet bacon og ristede champignons blev lagt på i rigelige mængder.


BARNDOMMENS JULELEVERPOSTEJ

15 g mel
1 1/2 dl mælk
1 æg
1 tsk. salt
1/2 tsk. peber

250 g lever
250 g spæk

Lever og spæk hakkes og blandes med melet, derefter æg, mælk, salt og peber.
Kommes i en smurt form og bages ved 170 grader i 1 1/2 time.

Servér barndommens leverpostej garneret med ristet bacon og ristede champignons.




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Mange steder begyndte julegilderne  allerede juledag, da slægten kunne samles i slægtens gård, mens andre steder tilbragtes julefag i stilhed og ro. Anden juledag begyndte julegilderne i gårdene bylaget rundt, ofte i hævdvunden rækkefølge og med hævdvundne retter, som var forskellig fra egn til egn.

Mormors Juleopskrifter

tirsdag

Abrikossoufflé

Abrikossoufflé er en fin måde at få brugt æggehvider, der er blevet tilovers, på. Tilberedningen starter allerede dagen før med at sætte abrikoserne i blød. Abrikossoufflé serveres STRAKS, den kommer ud af ovnen, sammen med en skål iskold flødeskum.

En rigtig lækker dessert efter en god middag i weekenden, hvor vi hygger os sammen.


ABRIKOSSOUFFLÉ

6 æggehvider
 spsk. sukker
175 g abrikoser

Abrikoserne sættes i blød 1 døgn i lunkent vand. Dryppes godt af og hakkes fint. Pisk æggehviderne meget stive til hårdt skum og drys sukkeret i lidt ad gangen, medens der stadig piskes. Tilsidst røres de hakkede abrikoser i og dejen hældes ud i et ildfast fad.
Glat ikke soufflédejen ud. Bager ved svag varme, 150-175 grader i 50-55 minutter.

Servér abrikossoufflé i ekspresfart fra den varme ovn lige ind på bordet sammen med en skål kold flødeskum.




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

I juleaftensmåltidet deltog forældre, børn og tyende, undertiden også den hyrdedreng, der havde været på gården i sommerhalvåret, men i regle ikke familie og venner, der først kom til julegilderne. Tyendet tilbragte altid juleaften hod deres husbondsfolk og kom først i juledagene til deres eget hjem.

Mormors Juleopskrifter

mandag

Kanelkys

Kanekys eller kokosmarengs er sådan en slags sidste øjebliks småkager, når jubagningen er tilendebragt og resultatet er  vel anbragt i kagekasserne. Så kan man nemt få den tanke, mangler der nu noget, - bare én eneste slags mere og så er det slut.

Her kommer de julede kanelkys ind. Det er rigtig dejlige kokosmarengs med smag af julen, da de er tilsat kanel. - Få ingredienser og hurtige at lave, gode sidste øjebliks småkager.

Opskriften er fra 1956


KANELKYS

2 æggehvider
2 dl melis
3 dl kokos (100 g)
1 1/2 tsk. kanel

Æggehvider og sukker piskes over damp til massen bliver sej. Kanel og kokos tilsættes og dejen sættes i små toppe på smurt plade.
Kagerne bages i ovnen ved 100 grader godt 30 minutter.

Nyd nu en glad kop kaffe til de dejlige kanelkys.




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Endnu så sent som 1870-1880, kendte man ikke til juletræet i gamlebondehjem. Det var kommet fra Tyskland fra tiden omkring 1825 og var oprindelig en tysk skik, der spredtes fra København og siden til herregårdene og præstegårdene. Senere var juletræet at finde i de fleste danske hjem og i dag er det sjældent ikke at finde et juletræ i et dansk hjem.

Noget om Mad

søndag

Gåseleverpostej

Gåseleverpostej og andet lækkert hjemmelavet pålæg til julefrokostbordet er noget, der kan forberedes flere dage forinden. Her gælder det om også at have styr på sine indkøb med hensyn til ingrediensliste, der er ret så omfattende.

Gå på jagt efter gåselevere til en luksuriøs og velsmagende gåseleverpostej, som kan laves et par dage i forvejen. Det er jo jul så der gøres noget ekstra ud af et smukt udseende ved at dekorere postejen med smalle strimler af spæk, lagt i et nydeligt mønster.

Står der gås på bordet juleaften er det en god idé at skære gåsehalsen af så lang som muligt og lave en dejlig fyldt gåsehals, som man kan bede sin slagter om, at tage med til rygning.

Disse gamle opskrifter på gåseleverpostej og fyldt gåsehals er fra 1956.

Gåseleverpostej 1956

GÅSELEVERPOSTEJ

2 gåselevere
1 lille mørbrad
spæk, samme vægt som mørbrad og levere tilsammen
30 g gåsefedt
30 g mel
3 dl fløde
2 æg
2 glas sherry
salt
peber

Tynde skiver spæk skæres af til at fore en lille form. Resten af spækket, lever og mørbrad males gennem kødmaskinen 6-8 gange.
En opbagning piskes over ilden af gådefedt, mel og fløde. Den smages til med salt og peber og irøres levermassen samt æg. Til sidst røres vinen i. Farsen fyldes i den forede form og dækkes med de tynde spækstrimler i et pænt mønster.
Bages i ovnen i vandbad ved 170 grader i 1 time.


FYLDT GÅSEHALS

375 g skært oksekød
ca. 75 g oksetælle
1 tsk. peber
2 tsk. salt
1 tsk. ingefær
1/2 tsk. nelliker
1/4 tsk. salpeter
1/2 tsk. allehånde
lidt suppe
rødvin, øl eller sherry, evt. snaps

Gåsehalsen, der skæres af så lang som muligt, vendes. Luftrør, spiserør og halsknogler fjernes, sa man har skindet tilbage med fedtet ved. Det vaskes, gnides med salt og trækker hermed et par timer eller fra dag til dag. Fint skært oksekød males 3-4 gange gennem kødmaskinen og æltes med tælles, der er skåret i små ensartede tern, samt krydderier. Farsen æltes hurtigt og kraftigt, lidt vin eller suppe kan tilsættes og når farsen er sammenhængende, stoppes den i halsskindet, der atter er vendt og syet til for den smalle åbning. Eventuelle huller i skindet syes ligeledes til med bomuldsgarn. Pølsen stoppes så fast som muligt. Den gnides med en blanding af 1 spsk. sukker, 1 tsk. salpeter til en håndfuld salt. Stilles koldt 2-3-4 dage, vendes nogle gange i lagen og stoppes efter med lidt fars om nødvendigt. Den syes til for den brede ende, tørres godt af og røges.

Fyldt gåsehals, der er røget, skæres i pæne skiver og serveres med rugbrød og sky til.

VELBEKOMME





Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Det lange måltidsbord var mod sædvane dækket med en hvid dugaf drejlsvævet lærred, hvorpå der blev anbragt 2 tykke festlys for husfader og husmoder i stedet for den ellers mere tarvelige bordbelysning.Til hver deltager anbragtes en tallerken af træ eller måske en blank tintallerken. Senere blev det en blomstret fajancetallerken.

Mormors Juleopskrifter

lørdag

Julesild

Julesild i flere varianter er obligatorisk på et velassorteret julebord og hertil kommer, at sild oftest kan tilberedes i god tid, inden de skal på bordet. - Intet julebord uden julesild.

Det nemmeste og mest forudsigelige er da så ganske rigtig at købe forskellige slags sild på glas og så blot skære friske løg over, en løsning, der er forståelig for en travl husmoder, som har tusinde ting at tage sig til lige op til jul.

Skulle man nu alligevel være i humør til, at denne ene gang om året gør vi noget ganske særligt ud af sildene til at overraske gæsterne med, er her tre forskellige gamle opskrifter på spændende sild til julebordet. Alle opskrifter fra 1956. - Og med lidt god planlægning tager det såmænd ikke lang tid, at udføre disse små mesterværker.

Julebord anno 1955

PRÆSTEGÅRDSSILD

2 spege- eller kryddersild, skråret i strimler
2 rødbeder, skåret i strimler
4-5 kogte kartofler, skåret i skiver
2 hårdkogte æg, skåret i skiver
1 1/2 dl piskefløde, pisket til skum
sennep
eddike
sukker
karry

Spege- eller kryddersild lægges lagvis i et fad med kartoffelskiver, rødbedeskiver og skiver af hårdkogt æg. Overhæld det hele med flødeskummet, smagt til med sennep, eddike, sukker og karry.


KNOLDENS KRYDDERSILD

125 g puddersukker
1/2 tsk. salpeter
1/2 dl mælk
2 dl olie
1 dl eddike
1 dl tomatketchup
rigeligt sukker
løg, skåret i tynde løgringe
5-6 kryddersild, skåret i strimler

Sildene lægges i krukke og overhældes med mælk, der er rørt med sukker og salpeter. Efter 4 dage tages de op og drypper af på et dørslag. Eddike, olie, tomat og sukker røres sammen til en velsmagende  og meget sød marinade, der hældes over sildene.

Knoldens kryddersild serveres med masser af friske løgringe.


MARINEREDE RØGEDE SILD

Røgede sild befries for ben og skind og lægges i en marinade.

Forslag til marinader :

  1. Eddike, olie, salt og sukker røres sammen og hældes over. Sennep kan blandes i marinaden og hakket løg drysses over. Syltet hakket agurk, hakket løg, hakket, hårdkogt æg og persille kan blandes og drysses over.
  2. 1 Hårdkogt æggeblomme, 1 rå æggeblomme, 1 tsk. sukker, salt, peber1/2 tsk. sennep, 1 1/2 spsk. eddike røres sammen og blandes med flødeskum af 1 dl.
  3. 75 g sukker, 1/2 dl tomatketchup, olie og lidt eddike røres sammen til en velsmagende marinade, der hældes over rensede, røgede sild, der er drysset med masser af rå, hakket løg.
VELBEKOMME




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Det gjalt for husmoderen juleaftensdag at få klaret alle juletiggersker fra sig med de bedste mulige gaver af julebrød, sul og julelys og få gjort højtidsfint til juleaften i den daglige opholdsstue, ved at rede sengene op med gårdens fineste dyner og hørgarnsbetræk, ved at udhænge fine, udsyede pyntehåndklæder på sengen og ved at anbringe skabsstykker på hænge- og stolpeskabet.

Mormors Juleopskrifter

fredag

Nytårstorsk med fantasi

Nytårstorsk med fantasi er kræs for både grever og baroner og med sin rigdom af dejligt tilbehør, præsenteret i små fikse skåle omkring torsken, der troner som en østerlandsk fyrste i midten på bordet, omgivet af lever, krølle og bukser, - en nytårsaften værdig.

En kande med smeltet smør, en lille kande med stærk sennep, skåle med hakkede, hårdkogte æg, reven peberrod, små, hakkede agurker, sprødstegte bacontern og hakkede, syltede rødbeder. Find selv på flere eller tag nogen fra, nytårstorsk med fantasi er et godt bud på en rigtig gammeldags nutårsmenu, serveret i en smuk anretning, lanceret af mesterkokken Rich. Oest Larsen midt i 50erne.

Tiloversbleven torskekød er fortrinlig til næste dag, hvor retter som plukfisk, fiskegratin eller andre gode resteretter med fisk er klar i en fart.


NYTÅRSTORSK MED FANTASI

1 kogetorsk
vand
salt

opbagt sennepssauce

mgr.
mel
fiskesuppe
malet fiskesennep
salt
sukker

Lad torsken småkoge i letsaltet vand i ca. 20 minuter. Tag fisken op og holdt den varm, medens der laves sauce.
Til saucen bages mgr. og mel op, spædes med fiskesuppen til saucen har den rette konsistens. Kom det malede fiskesennep i saucen og smag den til med salt og sukker. Lav den forholdsvis mild, idet der serveres ekstra stærk til, som enhver kan smage til med.

Nytårstorsk med fantasi rettes an på et stort fad med lever, krølle og bukser og lad torsken trone midt på bordet. Udenom anrettes en kande  med smeltet smør, en lille kande med stærk sennep, små skåle med hakkede, hårdkogte æg, reven peberrod, små hakkede agurker, små sprødstegte bacontern og hakkede, syltede rødbeder. Sennepssauce og kogte kartofler.

VELBEKOMME




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Juleaftensdag kogte husmødrene over hele Danmark over grød til julemåltidet. Vigtigt var det, at husets gode og værnende vætte, gårdbo eller nissen som vi kalder ham, skulle have en portion julegrød med et godt smørhul i.

Noget om Mad

torsdag

Hyggemad til den mørke tid

Før det hele nu rigtigt går løs, sparer vi lidt på krudtet og laver nogle små nemme løsninger indimellem juleforberedelserne. Hurtige, nemme og raffinerede retter fra 50erne, der hver især fint kan tilfredsstille vore nutidige, moderne smagsløg.

Forslag til gammeldags hyggemad til den mørke tid består af 4 små, velsmagende retter, som alle kan tilberedes på kort tid.
Retterne er alle beregnet til 2 personer.




RISTET SKINKE MED PIKANT SAUCE

2 ikke for tynde skiver skinke
1 tsk. tør sennep
1/4 tsk. stødte nelliker
1/4 tsk. stødt kanel
2 spsk. sherry eller portvin
1 kop ribsgelé

Rist skinken på panden til den bliver smuk gylden.
Til saucen blandes alle ingredienserne sammen i en kasserolle og koger over svag vame under stadig omrøring til geléen er smeltet.

Servér ristet skinke med pikant sauce, hvor skinken er overhældt med saucen. Giv et godt stykke brød til.




LIDT NEMT TIL TE

tynde afskorpede skiver sandwichbrød
smør
syltetøj eller smøreost

Brødskiverne smøres med smør og et lag syltetøj eller smøreost. Læg to hjørner ind over skiven og fæst dem med en lille pind.
Brødene sættes i en meget varm ovn i 5 minutter til de er gyldne.

Servér skiverne til en kop te.




TUNGERULLER

6 skiver kogt tunge
1 lille flødeost
2 tsk. revet peberrod
1 tsk. revet løg
1/2 tsk. tør sennep
1 tsk. hakket persille
salt

Løg, peberrod, sennep og osten røres sammen og der smages til med salt. Massen smøres på tungeskiverne og disse rulles sammen. En pind stikkes igennem og rullen dyppes i hakket persille.




OMELETTE GARGAMELLE

4-5 æg
100 g champignons
1/2 kop hvidvin
1/2 kop fløde
en anelse kanel
en anelse muskat
2 tynde skiver ost pro persona
salt
peber

Æggene piskes let sammen med en gaffel og smørret smeltes på en tykbundet pande. Æggene, der er blandet med krydderier blandes i. Når omeletten er fast i bunden, men stadig våd på overfladen, tilsættes champignonerne, der er finthakket og dampede i hvidvinen til denne er næsten opsuget af svampene.
Omeletten foldes sammen og anbringes i et ildfast fad. Den overhældes med halvdelen af fløden og dækkes af papirtynde osteskiver. Resten af fløden hældes over og fadet sættes et par minutter i en meget hed ovn.





FYLDTE HOTDOGS

hotdog pølser
hakket rå løg
lidt ketchup
sennep
finthakket syltet asie eller agurk
evt. bacon

Flæk pølserne, bland ingredienserne sammen, undtagen bacon og kom fyldet i de flækkede pølser. Sæt pølserne i en bradepanden og kom dem i en meget hed ovn i 5-10 minutter.

Servér fyldte hotdogd med gammeldags kold eller varm kartoffelsalat eller franske kartofler til.

VELBEKOMME




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

I gårde, hvor gammel tro var gældende, blev gården værnet mod uvætters anfald med udlægning af staal og påmaling af korstegn og der blev hængt havreneg ud til de sultne fugle for derved at sikre den kommende høst.

Noget om Mad

onsdag

Fiske-misk-mask

Fiske-misk-mask er en vidunderlig fiskeret med rejer og krabbekød eller andet godt fra havet som hummer, muslinger og østers og peberfrugt i en god karry flødesauce. Det er en fiskeret hvor både frisk, fisk fra dåse og frossen fisk er i orden. Pengepungen bestemmer indholdet.

I 50erne var dåsemad højt skattet af husmødrene som her, hvor vi vælger krabbekød på dåse og hertil frosne eller friske rejer.
Den opbagte sauce skal være rimelig tyk, før skalddyrene tilsættes. Retten gøres færdig de sidste 20 minutter i ovnen.

Opskriften er til 4 personer


FISKE-MISK-MASK

4 spsk. smør eller mgr.
4 spsk. mel
1 spsk. karry
1 1/2 kop hønsebouillon
1 1/2 kop fløde
1/2 kg pillede rejer
1/4 kg krabbekød
1 hakket rød peber
salt
peber

Smørret smeltes i en gryde og karryen brændes af heri, inden melet tilsættes og der opbages med hænsebouillon og fløde, lidt efter lidt. Saucen småkoger for lavt blus under konstant omrøring, indtil den er tilpas tyk. Smag til med salt og peber, hvorefter rejer og krabbekød tilsættes sammen med den hakkede røde peber. Det hele blandes godt og hældes i små portionsforme, der sættes i ovnen ved ikke for stærk varme i ca. 20 minutter.

Servér fiske-misk-mask med løse ris til.

VELBEKOMME




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

I gammel tid i de danske bondehjem, og i god tid før jul, måtte husmoderen sørge for at have overstået den store hovedrengøring, både ude og inde. Tintallerkenerne kom ned fra deres pladser under loftet og blev skuret, det store kobberfad på bilæggeren, malmstagerne og alt kobbertøjet blev gnedet af med Trippelse, som man fik ved at skure to brændte teglsten mod hinanden. Bordene og bænkene blev hvidskurede og hullerne i lergulvene blev udbedret, før der blev strøet nyt strandsand på gulvene.

Noget om Mad

tirsdag

Gammeldags Rulleflæsk

Gammeldags rulleflæsk, serveret i tynde skiver med sursød sky fra suppen, groft rugbrød og sennep, er dejlig på decembers og julens frokostborde. Gammeldags rulleflæsk kan laves flere dage før det skal på bordet og det er der ikke meget arbejde ved.

Retten minder en del om sønderjysk surrib, som også er kogt flæsk i sursød gelé.

Opskriften er fra Frøken Jensens Kogebog


GAMMELDAGS RULLEFLÆSK

1 stk. stribet kogeflæsk uden ben
vand
salt
hele peberkorn
laurbærblade

Flæsket rulles og snøres sammen som en rullepølse. Kødet koges mørt i vandet med krydderierne i. Læg kødet i en dyb krukke eller et stort henkogningsglas, så der ikke er meget plads uden om kødet.
Suppen koges kraftigt ind og smages til med salt, peber, eddike og lidt sukker. Den skal være kraftig sursød. Er flæsket kogt sammen med f.eks. skank, svinehoved eller lignende til sylte, stivner suppen ved afkøling. Ellers skal suppen stivnes med husblas, 8 blade til 3/4 liter varm suppe. Suppen hældes over flæsket og der lægges et let pres på. Kødet skal være dækket af suppe.

Gammeldags rulleflæsk spises koldt, skåret i ret tynde skiver, der garneres med den stivnede suppe og serveres med groft rugbrød og sennep.

VELBEKOMME




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Husmoderen måtte sørge for at have storvasken fra hånden i god tid inden jul, da husstanden skulle have rent tøj på i julen og man måtte ikke vaske i tiden mellem jul og nytår overtroen sagde, at de som klæder gærder i julen, skal klæde lig inden det nye år er omme.

Noget om Mad

mandag

Susannes Risret

Susannes risret er en af de utallige retter, der opstod midt i 50erne, med det formål at gøre daglig madlavning nemmere for husmoderen, ved at tilberede hele retten sammen i et ildfast fad, der kunne gå i ovnen og blive færdig der.

Nok er der kun 14 dage til jul og vi er såmænd også så småt begyndt på julemadens glæder, men vi kan ikke spise fed julemad hele måneden. Indimellem må vi ha' noget lettere og mere almindeligt hverdagsmad og gerne noget, der i denne travle tid kan spare husmoderen eller husfaderen en masse tid. Her er sammenkogte retter og mad lavet i ovnen ideelle. Retten her har yderligere den fordel, at mål og vægt er opgivet i kopper, lige bortset fra kød og champignon.

Opskriften er til 4 personer.


SUSANNES RISRET

1/4 kg (250 g) oksekød, skåret i tern
1/4 kg magert svinekød, skåret i tern
1/4 kg kalvekød, skåret i tern
2-3 hakkede løg
1/2 kop margarine
1/4 kg champignon
1 kop ris
3 kopper bouillon
salt
peber

Først brunes løg og kød i margarinen og derefter de rengjorte champignoner. Den skyllede, rå ris lægges i bunden af et dybt velsmurt lågfad, herover kødtern og løg. Bouillonen hældes over, låget lægges på og fadet sættes i ovnen ca. 1 time i en ikke for varm ovn.

VELBEKOMME




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Plove, harver og andre markredskaber skulle hentes hjem fra marken og bringes i hus, da Jerusalems skomager ellers red på dem og det gav dårlig høst næste år. Også bageredskaberne skulle hentes ind , for at ikke heksene fra Bloksbjerg skulle ride på bageovnstræerne, så bagningen mislykkedes. Mændene var travl beskæftiget med hovedrengøring af stalde og gårdsplads til julen.

Mormors Juleopskrifter

søndag

Glaseret Hamburgerryg bagt i sigtemelsdej

Glaseret hamburgerryg, bagt i sigtemelsdej, serveret med brunede kartofler, karotter, blomkål, hvide slikasparges og cumberlandsauce, pandekager med fyld af stuvede kalvebrisler og champignons som forret eller til julefrokostbordet og julekringle med hakkede mandler. Taditionelt og utraditionelt hører det juletiden til.
Pandekager med fyld af stuvede kalvebrister og champignons er et anderledes forslag og en utraditionel ret til julefrokostbordet. Retten er meget tidskrævende, derfor laves pandekagerne og stuvningen begge dagen før.


Lillejuleaften med alle lys i advendtskransen tændt, forskud på juleglæderne, gaveindpakning og familiehygge før det rigtig går løs i de kommende juledage.


Der skal være mad nok på julens borde, plads til en ekstra juledram, kaffe med hjemmebagte småkager og andre lækre julekager, konfekt i skålene og festmåltider både til frokost og til middag.



Alle opskrifter er fra 1955.


GLASERET HAMBURGERRYG BAGT I SIGTEMELSDEJ

1 stk. hamburgerryg uden ben (beregn 200-250 g pr. person)
lyst puddersukker
smørklatter

sigtemelsdej


1 kg sigtemel
så meget vand, at dejen kan bearbejdes

Lav en smidig dej af sigtemelet og vand. Rul dejen ud og pak hamburgerryggen godt ind, sæt den i ovnen ved ca. 200 grader i 1- 1 1/4 time til hamburgerryggen er mør.
Slå dejen af og læg et lag lyst puddersukker på hamburgerryggen. Fordel lidt smørklatter på.

Servér glaseret jamburgerryg bagt i sigtemel smukt på et fad med brunede kartofler, karotter, blomkål, hvide slikasparges og cumberlandsauce til.


PANDEKAGER MED FYLD AF STUVEDE KALVEBRISLER OG CHAMPIGNONS

pandekager

4 spsk. mel
4 æg
4 dl mælk
lidt salt
lidt peber

Rør ingredienserne sammen til en tynd pandekagedej og bag tynde pandekager. Når de er afkølede, skæres de i 4 dele og belægges med stuvningen, som skal være ret tyk.

til sauce

3 spsk. smør
3 spsk. mel
1/2 liter god suppe
saft af en citron
hvidvin
lidt salt
lidt peber
lidt engelsk sauce

Lav en sauce af skør og mel og spæd med suppen til saucen er som en tyk grød. Citronsaft, hvidvin, salt, peber og engelsk sauce kommes i. Tilsæt tern af de kogte kalvebrisler og champignons i små stykker.
Stuvningen bredes ud på et fladt fad for at stivne.
Læg massen på de 1/4 pandekager, fold pandekagerne sammen som rouletter, vend dem i æg og rasp og kog dem i palmin.

Pandekager med fyld af stuvede kalvebrisler og champignons serveres med en god mayonnaise til.


JULEKRINGLE

150 g mel
3 store tsk. bagepulver
75 g smør
1/2 tsk. salt
2 spsk. melis
1 æg (tag en smule fra til pensling)
3/4 dl mælk

remonce

1 top spsk. smør
1/2 spsk. kanel
2 store spsk. melis

hakket sukat
hakkede mandler
rosiner

til drys

groft melis
hakkede mandler

Mel og bagepulver sigtes sammen, smørret smuldres i og resten af ingredienserne tilsættes. Ælt dejen til den bliver glat og ensartet og rul den ud til en stor firkant i knap 1 cm tykkelse. Smør remoncen på og drys med sukat, mandler og rosiner. Dejen rulles sammen til en pølse, der lægges på en smurt plade (bagepapir) og formes til en kringle. Pensl med æg og drys groft melis og hakkede mandler over.
Kringlen bages ved god varme ca. et kvarter.

Julekringle smager allerbedst lun til en god kop julekaffe.




Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Lillejuleaften var i gammel tid halvhellig, dog ikke for husmoderen, for hvem det gamle ord passede : " Selv om året er aldrig så langt, så er lillejuleaften trang". Lillejuleaften kogtes en stor portion flæsk, medister ribbenstykker, gåse- og fårekød til saltmadsfadet, der brugtes til traktering af julens uventede gæster, som ikke måtte gå bort uden at have nydt noget, da de ellers ville " bære julen ud ".

Noget om Mad

lørdag

Ris-marengs dessert

Ris-marengs dessert med smag af citron er en anderledes risdessert, der kunne gøre det ud for et godt supplement til den gammeldags risalamande vi alle kender og som står på mange af de danske juleborde juleaften. Ris-marengs ikke så fed som risalamande, da der ikke er tilsat fløde.

Ris-marengs dessert serveres med frugtsauce, cremesauce eller flødeskum til.

Opskriften er fra midt i 50erne og beregnet til 4 personer.


RIS-MARENGS DESSERT

50 g grødris
1/2 liter mælk
3-4 tsk. sukker
2 æggeblommer
1 1/2 tsk. citronsaft
reven skal af 1 citron
1-2 tsk. mgr.
en anelse salt

til marengs

2 æggehvider
ca. 1 spsk. sukker

Risen koges under omrøring i mælken til den er mør og afkøles. Tilsættes æggeblommerne, der er rørt med sukkeret. En anelse salt røres i og til sidst citronsaften og den revne skal. Massen fyldes i en velsmurt from og dækkes med en marengsdej af æggehvider og sukker.
Desserten sættes i en lunken ovn til marengslåget er stivnet.

Ris-marengs dessert serveres varm med frugtsauce, cremesauce eller flødeskum.



Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Efterretten i gammel tid var forskellig i landets forskellige egne. Ældst var den sønderjyske juleret kogt eller røget grisehoved, i det meste af det øvrige Danmark erstattet med sylte til julefrokosten første juledag eller med ribbensteg.

Noget om Mad

fredag

Sachertorte

Til jul kan alt det dejlige julemad slet ikke blive for godt. Denne ene gang om året skal det bare være helt i top og hyggeligt er det da også at gå i decemberkøkkenet for at frembringe de herligste lækkerier til familien.

Ud over de traditionelle julesmåkager hører hjemmebagt brød og kager selvfølgelig julen til og blandt de mest berømte og dejligste chokoladekager hører den østrigste chokoladekage sachertorte, som står i forbindelse med Hotel Sacher i Wien. Også flot som dessert efter en fin middag.

Sachertorte blev skabt i 1832 af Franz Sacher, efter hvilken kagen er opkaldt, så det er altså efterhånden en bedaget herlighed.

Denne opskrift på sachertorte er fra 1956 og beregnet til 4-6 personer.


SACHERTORTE

150 g chokolade
150 g smør
6 æg (Blommer + stiftpiskede hvider)
150 g mel
1 tsk. vanilieessens
150 g sukker

abrikossyltetøj

tyk chokoladeglasur

Chokoladen rives og smeltes i vandbad, smørret gøres blødt og røres i, hvorefter æggeblommerne, der er rørt med sukkeret, tilsættes. De stiftpiskede æggehvider kommes i, skiftevis med melet. Til sidst tilsættes vanilieessensen.
Et ildfast fad smøres, massen hældes i og dækkes med et stykke smurt pergamentpapir.
Kagen sættes i en godt varm ovn i ca. 15 minutter, hvorefter kagen får lov at køle af.
Flæk kagen og læg den sammen igen med et lag god abrikosmarmelade. Smør også hele kagen udenpå med et lag abrikosmarmelade. (Rør lidt abrikosmarmelade op med lidt vand og pensl på).
Lad kagen hvile et par timer og overtræk kagen med tyk chokoladeglasur.



Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

I gammel tid i danske bondehjem gik der forud for julen og dens fester en række forberedende arbejder, først og fremmest slagtning af julegrisen, lysestøbning, bagning af julebrød og brygning af juleøl. Der blev støbt en mængde lys, både daglige lys, lys til juleaften og det tregrenede lys til Helligtrekongers aften.

Noget om Mad