fredag

Rissoufflé

Rissoufflé med ost, serveret med salat af tomat og champignon, egner sig fortrinlig både  som middagsret på en kødløs dag og som natmad. Men husk ! Åbn ikke ovndøren undervejs for så falder souffléen sammen.
Souffléen er også glimrende, står man med en rest løse ris, som ikke rigtig passer ind nogen steder.

Opskriften er fra sidst i 50erne og beregnet til 4 personer.


RISSOUFFLÉ

1/2 dl ris
1 dl vand

ostesauce

2 spsk. smør eller mgr.
3 spsk. mel
1 1/2 dl kogende mælk
200 g fed, mild ost
2 æggeblommer
4 stiftpiskede æggehvider
salt
paprika

Ris og vand koger under tætsluttende låg i 14 minutter. Derefter koges ostesaucen som følger : Smør og mel bages sammen og spædes undervejs med den kogende mælk. Kog saucen godt igennem. Tilsæt osten, der er skåret i små firkanter og lad ostebidderne smelte i saucen. Bland de kogte ris i, rør i massen og køl den af under omrøring. Tilsæt æggeblommerne og de stiftpiskede hvider og rør forsigtigt det hele sammen. Smag til med salt og paprika.
Fyld massen i et velsmurt ildfast fad og bag souffléen i ovnen ved 175 grader i 45 minutter. Åbn ikke ovnen de første 30 minutter for så falder souffléen sammen.

Servér rissoufflé med en salat af salat, tomater og champignon.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.