tirsdag

INGERLISES LØG I PIKANTERI

En sjov gammel og hurtiglavet ret er Ingerlises løg i pikanteri. Det geniale ved den ret er, at hele arrangementet kan laves på forhånd, så retten blot skal en tur i ovnen 10-15 minutter lige inden serveringen. - Og er man glad for løg, smager det fantastisk, ligesom retten er økonomisk billig.

Da det er friske sommerløg, der anvendes er løgene nemme at pille og man græder ikke så meget over sommerløg som over vinterløg. Retten kan naturligvis også laves på vinterløg.

Opskriften er til 4 personer og fra 1957


INGERLISES LØG I PIKANTERI

16 sommerløg
10-12 skiver bacon
6 ufarvede pølser

sovs af :

1/2 liter mælk
50 g mgr.
sennep
salt
meljævning
75 g revet ost

Løgene pilles og kommes i en gryde med 2 1/2 dl vand og lidt salt. Koger i 10 minutter, hvorefter vandet hældes fra. Løgene omvikles nu med baconskiver, der holdes på plads med en tandstikker. Steg løgene på en pande, ryst panden, så er baconen hurtigt stegt.
Til sovsen koges mælken med krydderier og mgr., jævnes og osten røres i, når sovsen er gået af kog.
Hæld sovsen i et ildfast fad og læg løgene heri. Tynde pølseskiver lægges ved og selve pølseenderne kan få et kryds, snittes op og stikkes i sovsen.
Sæt fadet i ovnen i 10-15 minutter og servér Ingerlises løg i pikanteri med godt brød og smør.

VELBEKOMME

Noget om Mad

mandag

SMÅ SOMMERHATTE TIL KAFFEN

Små lækre kager til en glad kop kaffe. Kagerne har facon som napoleonshatte, men fyldet er noget ganske andet.

Bag endelig rigeligt, de skal nok blive spist. Ellers kan de ligge i kagekasse i nogle dage.

Opskriften er fra 1957


SMÅ SOMMERHATTE TIL KAFFEN

dej

250 g mel
200 g mgr.
70 g florsukker

fyld

50 g mandler usmuttede, malede mandler)
50 g melis
2 topskf. kakao
2-3 spsk. sammenpisket æg

Mgr. hakkes ud i melet, florsukkeret tilsættes, dejen æltes hurtigt sammen og lægges koldt. Rul dejen ud og med et glas, afstikkes til medaljer. På hver lægges en kugle af mandel-kakaomassen.
Til mandel-kakaomassen blandes de malede mandler med sukker, kakao og så meget sammenpisket æg,at massen er tilpas fugtig. Ikke mere fugtig, end at man med melede hænder kan trille massen til valnøddestore kugler. Dejen klemmes sammen til en trekant, sættes på en plade, pensles ikke og bager ved 200-225 grader i 8 minutter. Kagerne skal blot være lysegule og mandelmassen tør.

Servér så blot en glad kop kaffe til de dejlige kager.

Noget om Mad

søndag

SPRØDE SNITAGURKER

Skal vi lave lidt godt til syltekrukkerne, er sprøde snitagurker gode. De har den fordel, at agurkerne ikke behøver at være ensartede i størrelsen, da de snittes og senere er lige til at servere.
Det er vigtigt, at alle redskaber og krukke er helt rene. Skold krukken og skyld den med atamon før den tages i brug.

Det er også vigtigt, at agurkerne trækker i mindst nogle uger før man begynder at spise løs. Lav endelig rigeligt, vinteren er som bekendt lang.

Har man plads i skabene og lyst til, at bruge de gammeldags syltekrukker, er det ofte muligt, at købe disse rundt omkring. De oser af nostalgi og så er de ikke dyre.

Opskriften er fra midt i 50erne


SPRØDE SNITAGURKER

1 1/2 kg snittede agurker af forskellig størrelse
salt

lage af :

3/4 liter eddike
12 små skalotteløg
4 hele store løg
750 g sukker
1 fed hvidløg

Agurkerne vaskes, aftørres og skæres ud i passende skiver. Agurkeskiverne lægges lagvis i en stor krukke med salt og trækker 1 time. Al lage hældes fra og krukken pakkes om. Denne gang lægges rå løgskiver og hele små løg ned mellem agurkeskiverne i krukken.
Kog en lage af eddike og sukker. Den hældes kogende over agurkeskiverne, der trækker til den næste dag, hvor lagen hældes fra, koges op og atter hældes over.
Tilbind krukken og agurkeskiverne er færdige. Lad dem trække nogle uger før brug.

Noget om Mad

lørdag

ASIEBÅDE MED CHAMPIGNONSTUVNING

Om en måneds tid er der asier i handelen og så er det tid at prøve denne skønne gamle ret, asiebåde med champignonstuvning. Husk at smage på agurken først. En bitter asie duer ikke.

En fantastisk frokostret, har man mod og lyst til at servere noget ud over det almindelige.
Måske lyder det lidt mærkeligt, men sprød asie i kombination med den skønne champignonstuvning er virkelig i særklasse.


ASIEBÅDE MED CHAMPIGNONSTUVNING

1 stor asie

champignonstuvning af :

250-300 g fine hvide champignons
50 g smør
salt
citron
3 spsk. sherry
2 dl fløde
evt. lidt meljævning


Asien vaskes, skrælles og deles på langs. Med en ske fjernes alle kerner. Asien drysses med salt og står lidt, hvorefter evt. saltlage gnides af med fingrene. Asiebådene stilles på et fad. Svampene renses, halveres, gyldnes i smør og med salt, citron og sherry  damper det hele et øjeblik, inden fløden hældes i. Under låg koges svampene 3-4 minutter og ganske lidt meljævning tilsættes. Stuvningen smages til og kan evt. legeres med et par æggeblommer.
Hæld stuvningen i asiebådene og nyd den usædvanlige dejlige frokostret med lidt godt brød og et koldt glas hvidvin til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

fredag

TROLLESKOVENS SMÅ BROMBÆRKAGER

Inden længe er der brombær og uanset hvordan de skal nydes, skal frugterne være store,sorte, solmodne og bløde.
De små sure faste brombær er ikke ulejligheden værd at ofre tid på, når de fantastiske sorte guldklumper skal på krukke og glas til kolde vinterdage.


Her to gamle opskrifter fra 50erne på Trolleskovens små brombærkager og på Syltede brombær fra skovfogedgården. Begge ualmindelig lækre.


TROLLESKOVENS SMÅ BROMBÆRKAGER

skaller

dej

250 g mel
200 g mgr.
75 g florsukker

fyld

fine, modne brombær
2 dl frugtsaft
3 blade husblas

Selve skallerne kan ligge parat i kagekassen i mange dage og bare vente på at blive fyldt med frugten.
Til dejen hakkes mgr. ud i melet, sukkeret blandes i og dejen æltes sammen. Dejen lægges koldt, rulles ud og smurte muffinsforme beklædes med dejen. Bages ved 250 grader i 7-8 minutter. Ovnen skal være varm nok, da dejen ellers risikerer at rutsche ned og så bliver skallerne flade. Alle de bagte skaller vendes ud på en rist til afsvaling.
Når kagerne skal bruges , lægges de tilbage i formene og fyldes med de fine brombær. Til 20 skaller beregnes ca. 400 g. Overøs brombærrene med frugtsaft, der er lnet med den udblødte husblas. Kagerne stilles koldt og når geléen er stivnet, er det nemt at tage skallerne op af formen med en spids kniv.
Servér trolleskovens små brombærkager med is eller iskold flødeskum til.

SYLTEDE BROMBÆR FRA SKOVFOGEDGÅRDEN

1 1/2 kg store, bløde og solmodne brombær
10 hele nelliker
2 store stykker hel kanel
900 g sukker
1 dl vand
3/4 strøget tsk. syltepulver

Undgå så vidt muligt, at skylle brombærrene, som i en gryde blandes med nelliker, kanel, sukker og tilsidst hældes vandet over. Frugten trækker nogle timer , varmes derefter forsigtigt op, men må ikke koge for så bliver frugten hård. Syltetøjet varmes op til det begynder at perle i kanten. Sluk for varmen, læg låg over og lad frugten stå og trække til næste dag. Varmes igen op til kogepunktet, der slukkes og syltepulveret røres i. fordel brombærrene på glas. Omtalte håndtering skulle give ganske dejlige, bløde bær.

Noget om Mad

torsdag

ENGELSK JAM OG RIBSGELÉ

Så er der fine ribs på busken og det er nu vi gør vinterens investering og plukker til glas og flasker. I selskab med hindbær tryller vi på gammeldags vis et rigtig dejligt syltetøj frem, der også kan bruges som kompot til kødretter, til marmelade samt til bagværk.

Ribsgelé er også godt at have på lager, så rigeligt, at vi kan klare en god lang vintersæson. Vær opmærksom på, at ribsene ikke er for modne, da de så ikke kan danne gelé.

Opskrifterne her er fra 1957


lidt godt til syltekrukkerne

Engelsk jam og ribsgelé

ENGELSK JAM

1 kg fine hindbær
1 kg ribs
1 kg sukker
1 strøget tsk. syltepulver

Bland ribs og hindbær sammen og lad frugten koge op. Flyt gryden fra varmen og rør sukker og syltepulver i. Når sukkeret er smeltet, hældes det hele på skoldede glas, der straks tilbindes.

RIBSGELÉ

3 kg ribs med ribber (ikke for modne)
1 1/4 liter vand
til hver liter siet saft tilsættes 1 kg sukker

Skyl bærrene, lad ribberne sidde på og kog under låg ganske svagt i 25 minutter. Si det hele gennem en saftpose og lad saften løbe stille af. Klem ikke på posen, så bliver saften uklar.
Mål saften og tilsæt 1 kg sukker til hver liter saft. Kog saften op i 6 minutter, hvorefter skumlaget trækkes af på én gang. Det er vigtigt, thi småskummer man, er der fare for, at noget af skummet koger ned i saften og gør den uklar.
Geléen fordeles på små glas, der først bindes til, når saften er stivnet og klar.

Noget om Mad

onsdag

VENNERNE KOMMER TIL EN SOMMERMIDDAG

Snart kan vi sige farvel til juli og vi gør det med en lille festlig sommermiddag anno 1957, som vi har inviteret gode venner til.

Til forret har vi valgt fyldte peberfrugter, efterfulgt af  lammekoteletter med appelsin og til dessert, en lunken marengskage.


FYLDTE PEBERFRUGTER

4-5 røde eller grønne peberfrugter
200 g kantareller
4-5 slkiver bacon
1 lille løg
smør
salt
paprika
lidt fløde

Peberfrugterne aftørres og der skæres et låg af hver. Ved hjælp af en skarp knivfjernes selve frøstolen med de små frø. Peberfrugterne skæres til, så de kan stå lige og sættes i et ildfast fad. Kantarellerne renses, skæres i mindre skiver og steger i en gryde med smeltet smør, godt 1 spsk, de klippede baconskiver og det hakkede løg. Derefter tilsættes salt, paprika og så meget fløde, at det hele er tilpas jævnt. Smages til og fyldes i peberfrugterne. En klat smør lægges på hver peber og fadet sættes i ovnen og gratineres ved 225 grader i 10 minutter.

LAMMEKOTELETTER MED APPELSIN

ca. 12 lammekoteletter
fedtstof
mynte (kan udelades)
salt
peber
klippet persille
appelsinskiver
lidt sur fløde (creme fraiche)

Lammekoteletterne pudses godt af, bankes ud og brunes i smør eller mgr., krydres og steges igennem ved ikke for stærk varme, da koteletterne ellers nemt bliver hårde. Drys lidt mynte over kødet, når det er brunt.
Saucen laves af stegeskyen, smør, appelsinsaft, mynte og persille. Kom lidt sur fløde i saucen så den skiller, som en rigtig lammekoteletsauce skal.
Servér lammekoteletter med appelsin med saucen, grønne bønner, grønærter og franske kartofler til.

LUNKEN MARENGSKAGE

dej

2 æg
150 g sukker
75 g hvedemel
100 g kartoffelmel
2 strøgne tsk. bagepulver
5 spsk. kogende vand

frugt

hindbær
æblemos, evt. fra dåse eller glas

marengs

3 æggehvider
150 g sukker
3 tsk. eddike

røde cocktailbær eller søde kirsebær uden sten eller hindbær til pynt

Pisk de hele æg og sukkeret godt til en tyk æggesnaps og hæld kogende vand i. Tilsæt hvedemel, kartoffelmel og bagepulver og rør dejen forsigtig sammen. Fyld dejen i et aflangt eller et firkantet, ildfast fad, der er smurt godt og drysset med rasp.
Kagen bages ved 200 grader i ca. 30 minutter. Vendes ud på en rist, afsvales og lægges ved brugen atter tilbage i det ildfaste fad. Læg et lag æblemos over kagen, heri hindbær og øverst et lag marengs, pisket sådan : Æggehviderne piskes til stift skum, eddiken og halvdelen af sukkeret blandes i og der piskes igen. Vend resten af sukkeret i og rør dejen blank og stiv. Fordel marengsmassen over frugten og bag kagen færdig i ovnen ved svag varme, 150-175 grader i 15 minutter. Pynt kagen med røde bær.
Servér lunken marengskage ovenpå middagen med et lille godt glas til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

tirsdag

Stor frugttærte

Sommeren er vendt tilbage. Lad os samle veninderne og lave et lille gardenparty med hjemmebag efter årstiden, iskold limonade i glasset og kaffe på kanden, præcis som man gjorde det midt i 50erne.

Af hjemmebag laver vi en stor gammeldags frugttærte, fyldt med de dejligste frugter som hindbær, jordbær, kirsebær, bananer, mandarinstykker m.m. Ligeledes bager vi en rigtig gammeldags walesstang, pyntet med hvid glasur og rød gelé.
Tærten bliver ekstra festlig, serveret med flødeskum eller vanilieis til.

STOR FRUGTTÆRTE

mørdej

300 g mel
250 g mgr.
80 g florsukker
1 æggeblomme

fyld

forskellig frugt som hindbær, jordbær, kirsebær, ribs, bananer, mandariner m.m.

Lav en mørdej ved at hakke mgr. i melet, tilsæt florsukkeret sammen med æggeblommen og ælt dejen sammen. Rul dejen ud og beklæd et stort ildfast fad med den. Dejen skal trykkes godt fast for ikke at glide ned. Gem lidt dej og tril "lange fletninger" af den til at inddele tærten i rum med.
Bag pien  ved 225 grader i 15 minutter. Anbring de forskellige frugter, fint på rad og række i rummene.


WALESSTANG

smørdej

200 g mel 200 g mgr.
2 spsk. eddike
1 spsk. koldt vand

vandbakkelsdej

1 1/2 dl vand
75 g mgr.
1 tsk. sukker
75 g mel
2 æg

pynt

glasur af :
200 g florsukker
1 lille æggehvide
1 tsk. eddike
rød gelé

Til smørdejen hakkes mgr. hurtigt ud i melet og dejen æltes med eddike og vand. Ælt ikke mere end nødvendigt. Rul dejen ud til en aflang plade, som skal være bund i walesstangen. Dejen skal være mindst 1/2 cm tyk og med lige kanter. Læg den på en smurt plade (bagepapir) og sæt den koldt. Det er vigtigt, at alt er gennemkoldt inden vandbakkelsdejen sprøjtes på.
Til vandbakkelsdej kommes vand, mgr. og sukker i en gryde, lad det spilkoge, tag gryden af varmen og rør hurtig melet i. Saml dejen til en bolle, der slipper gryden og pisk æggene i efter et øjebliks hvil. Dejen skal fremgå blank og hverken for tyk eller for tynd. Sprøjt den ud i siksak på den kolde smørdej og endelig ikke ud over kanterne.
Bag stangen straks ved meget kraftig varme, 250 grader. De første 6-7 minutter uden at åbne ovndøren og bagefter med lidt mindre varme. Ialt bager stangen 20-25 minutter. Sval den af og kom sukkerglasuren i striber over den bagte stang, ligesom geleén, det kommes i et kræmmerhus og sprøjtes i smalle striber over stangen.

Noget om Mad

mandag

Melonrand med flødefyld

Melonrand med flødefyld er en pragtfuld gammel dessert, som ud over melon indeholder bær af årstiden.

Meloner fås en stor del af året, grundet import. Dansk dyrkede meloner som Cantaloupmelon, netmelon eller honningmelon har sæson fra juli til september. De er alle veleget, blot skal nævnes, at Cantaloupmelon på grund af sit stærkt orangefarvede kød, giver en speciel smuk dessert og så smager denne melon aldeles pragtfuld.

Melonrand med flødefyld er en god måde at få brugt en lidt overmoden melon på og så har overmodne meloner masser af saft.
Meloner har det med pludselig at være overmodne og næsten glemte, i hvert fald her i huset og så skal det gå stærkt med at få den spist, før rådpletter sætter ind.

Opskriften er fra midt i 50erne.


MELONRAND MED FLØDEFYLD

1 meget moden melon
6 blade husblas til 1/2 liter saft
sukker
ingefær
flødeskum af 1/4 liter piskefløde
friske bær til pynt

En meget moden, gerne overmoden frugt vælges hertil. Melonen skæres igennem og saften sies fra kernerne. Melonen skrælles og frugtkødet skæres i mindre stykker. De males gennem kødmaskinen. Saften må endelig opsamles og den sies fra gennem et klæde. Saften måles, tilsættes 6 blade husblas til 1/2 liter saft og kommes i en randform, der er skyllet og drysset med sukker. Melonkødet røres op med lidt sukker og ingefær, stilles koldt og blandes lige før serveringen forsigtigt i flødeskum.
Ved anretning af melonrand med flødefyld, vendes randen og i midten fyldes frugtmosen i flødeskummet. Pynt med årstidens friske bær som jordbær, hindbær, brombær eller hvad der ellers forefindes.

Noget om Mad

søndag

Svensk Hare

Svensk hare adskiller sig lidt fra traditionel gammeldags forloren hare, idet haren her har fået et lækkert og velsmagende glaserende lag af sennep og puddersukker.
Hvide kartofler kan serveres til i stedet for de brunede, som er mest velegnet ved vintertide.

Til svensk hare anvendes kogt, fersk eller saltet flæskekød, hakket 1 gang på kødhakkeren. Haren skal være ret grov.

Opskriften er fra midt i 50erne og beregnet til 4 personer.


SVENSK HARE

500 g kogt, fersk eller saltet flæskekød
2 skiver franskbrøs
1 æg
mælk

æg
rasp
sennep
puddersukker
fløde
mgr.
kulør

Flæskekød og franskbrød males 1 gang gennem kødmaskinen og røres op med krydderier og æg. Heraf formes en hareryg, der pensles med mild sennep, derefter med æg, drysses med rasp og puddersukker og belægges med smør- eller mgr. klatter. Haren steges 1 time i ovnen ved ca. 200 grader eller i en gryde. Der dryppes med fløde under stegningen og skyen herfra anvendes til en brun sauce, der smages til og tilsættes kulør efter behag.

Servér svensk hare med brunede- eller hvide kartofler og grøn salat til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

lørdag

Grøntsager i gelé

Grøntsager i gelé eller som det også hedder aspic, ikke bare tager sig godt ud, sammensat af forskellige grøntsager efter smag og farve, det smager også utrolig godt, serveret med en kold mayonnaisesauce og hvidvin til.

Det gælder blot om, at vælge efter farve og smag, der klæder hinanden som f.eks sommerens friske ærter og gulerødder, kogt lige akkurat møre. Mange andre grøntsager kan anvendes som blomkålsbuketter, bønner, asparges eller hvad man nu foretrækker.

Kogevandet fra grøntsagerne bruges til geleén, ligesom vand, tilsat lidt kødekstrakt kan anvendes ligesom anden suppe.
Til gelé gælder altid : 1 liter suppe til 16-18 blade husblas.

Opskriften er lanceret af Kirsten Hüttemeier i 1952


GRØNTSAGER I GELÉ

kogte friske ærter
kogte nye gulerødder i skiver
grøntsagssuppe med husblas

Skyl en randform, ca. 8 dl med koldt vand og læg et lag afdryppede, kogte ærter i bunden, så et lag gulerødder, atter ærter og tilsidst gulerødder igen og randen fyldes helt op. husk på, at den grøntsag, der kommes i bunden af randen, kommer opad, når randen skal serveres. Når randen er fyldt op med grøntsager, hældes suppen, tilsat husblas, kold eller lunken over. Grøntsagsvandet måles, husblassen lægges i blød i koldt vand i 10 minutter, knuges op heraf og kommes i grøntsagsvandet, der lunes op, indtil husblassen er smeltet. Derpå afkøles suppen næsten helt og med en ske bores forsigtigt huller hist og her, så suppen kommer ned mellem alle grøntsagerne, helt ned på bunden. Randen fyldes helt op med suppen og stilles herefter koldt.
Når randen er stiv, løsnes den hele vejen rundt med en kniv og vendes forsigtigt ud på et fad. Det er altid en fordel at lave randen dagen før.

Mayonnaisesauce

2 æggeblommer
1/2 tsk. salt
2 dl salatolie (rapsolie, solsikkeolie)
sennep
estragoneddike
citronsaft
3-4 spsk. sød asie- eller agurkeeddike
2 spsk. hakket rødløg
klippet purløg

Æggeblommerne røres seje med saltet, hvorefter olien dråbevis røres i og efterhånden som mayonnaisen bliver tyk, røres eddiken i. Til sidst skal mayonnaisen være tyk som sauce. Kom gerne lidt fløde i.
Saucen smages til og serveres overdrysses med de hakkede rødløg og det klippede purløg.

Servér grøntsager i gelé med kold mayonnaisesauce, evt. lidt god skinke, godt brød og et glas koldt hvidvin til. En dejlig og smuk sommerret.

Noget om Mad

fredag

Pærepandekager

Gammeldags pærepandekager, serveret med en dejlig pærekompot er næsten sikker på at gøre lykke hos såvel ung som gammel. Det er en meget gammel opskrift, som efter behag kan laves med billige såvel som dyrere gærpandekager.

Pæresæsonen sætter for alvor ind i september, så det er med at samle sig nogle af de allerbedste at tilberede.

I min barndom i 50erne, var noget af det dejligste hen på sommeren, når pæretræet med de modne Grev Moltke pærer, skulle plukkes. De skulle være tilpas modne. Det vil sige let lysegule og når pæresaften drev ned, når man spiste dem. Grev Moltke pærer er i det hele taget en pærer så fyldt med smag, - god at spise, som den er og god at tilberede.


PÆREPANDEKAGER

pærekompot

1 kg skrællede pærer, skåret i ikke for tykke skiver
2 1/2 dl vand
150-200 g sukker
evt. saft og skal af 1 citron

Skræl pærerne og skær dem i ikke for tykke skiver. Kog dem netop møre i vandet, tilsat sukker og evt. saft og revet skal af en citron. Tilsæt evt. tyttebær, ribssaft eller brombær, så bliver pærerne smukt røde. Køl pærekompotten af.

gammeldags gærpandekager

4-5 æggeblommer
50 g sukker
3 strøgne tsk. salt
1/2 kg hvede- og bygmel
1/2 liter lunken mælk
50-75 g gær
kogte, tynde pæreskiver
fedt eller mgr. til bagning

Æggeblommerne røres med sukker og salt. Der tilsættes mel (hvede- og bygmel kan blandes) samt lunken mælk, hvori gæren er udrørt.
Dejen slås grundigt, sidst tilsættes de piskede hvider og nogle kogte pæreskiver. Gem resten af pærerne, som serveres til pandekagerne.
Bag ret tykke pandekager i smeltet fedt eller mgr. Hæld fedtstof på panden ved hver pandekage.

gammeldags billige gærpandekager

1/2 kg mel (heraf 1/3 bygmel)
ca. 1/2 liter lunken skummetmælk
50 g gær
salt
sukker
kogte, tynde pæreskiver
fedt eller smeltet mgr.

Opløs gæren i mælken, tilsæt mel, salt og sukker. Rør dejen og slå den. Lad den hæve i 2 timer, tilsæt pærerne og bag æbleskiverne i fedt eller smeltet mgr.

Servér pærepandekager med resten af pærekompotten til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

torsdag

Æblekrans, Mons-Peter's

Den skønne gamle æblekrans, Mons-Peter's er et lille lyspunkt i et ellers noget trist sommervejr. På grund af æblerne holder kransen sig dejlig frisk og fugtig og smager herligt til en glad kop eftermiddagskaffe.

Dårligt vejr er bagevejr, så byd nogle stykker til en kop kaffe, bag noget godt og gør en hyggeeftermiddag ud af det.

Opskriften på Mons-Peter's er en gammel opskrift fra mormors tid, lanceret af Kirsten Hüttemeier i 1952.


ÆBLEKRANS MONS-PETER'S

350 g mel
40 g gær
80-100 g smør eller mgr.
4 spsk. sukker
1 æg
1 1/2 dl lunken fløde

fyld
2 spsk. smeltet smør eller mgr.
3 æbler, vaskede og revet på den grove side af råkostjernet
3 tsk. kanel
2 spsk. sukker
3-4 spsk. hakkede mandler eller nøddekerner

pynt
groft sukker
snittede mandler

Melet sigtes, gæren smuldres ud heri og smørret eller mgr. hakkes i små stykker med en kniv. Derefter tilsættes sukker, det sammenpiskede æg (gem lidt til at smøre med) og tilsidst samles dejen med den lunkne fløde. Nu samles det hele og æltes godt igennem til dejen slipper hænder og bord, hvorefter dejen stilles til hævning et lunt sted i 2o minutter, overdækket.
Ælt dejen om og rul den ud til en aflang plade, ikke så tyk, men sørg hele tiden for at dejen er løs fra bordet. Dejen smøres over med halvsmeltet smør eller mgr. og de revne æbler fordeles over dejen tillige med kanel og sukker, blandet sammen. Drys lidt hakkede mandler eller nøddekerner på. Rul dejen sammen på den lange led til en pølse og rul så stramt som muligt. Rullen flyttes over på en smurt plade og formes her til en krans. Smør kransen med æg, drys med groft sukker og snittede mandle.
Æblekransen stilles til efterhævning på et lunt sted i 15 minutter. Bages i ovnen ved 250 grader i ca. 20-25 minutter.

Byd så til bordet og nyd en kop kaffe i gode venners lag med den dejlige æblekrans, Mons-Peter's.

Noget om Mad

onsdag

Frugtmost

Frugtmost har været kendt og brugt i mange år. I Danmark anvendes hovedsagelig æbler til most fremstilling, som i de senere år er blevet så populært, ikke mindst æblemost presset på økologiske æbler.
Også most, presset på stikkelsbær, rabarber og solbær, fra Bornholms Mosteri, er ved at få et ganske godt tag i publikum. Blot kan de dejlige produkter foreløbig kun købes på Bornholm og i Bornholmer Butikken i Torvehallerne indtil videre.

- Men, det er der råd for. Vi laver selv mosten, som husmoderen lavede most sidst i fyrrene eller, hvis ikke man finder besværet værd, indleverer vore nedfaldsæbler til et mosteri. Visse mosterier tager imod æbler fra private og udleverer most.
Dengang, fandtes der landet over ialt 115 såkaldte lønmosterier, hvor frugtavlerne og private kunne indlevere nedfalds- og andre vragæbler. For en relativ lav betaling fik man fremstillet æblemost af sine æbler. Der skulle betales 20 - 22 øre pr. flaske most, indeholdende 3/4 liter og til sådan en flaske gik der 2 kg æbler.

Man kunne også selv fremstille sin most, hvortil både æbler og bær var egnet. Det er et større arbejde og hjemmepresset most er ikke så klar som købemost, men sjovt er det, selv at frembringe sin most. Børnene kan være med til arbejdet, som med fordel kan foregå udendørs.

Dengang anvendtes særlige redskaber, som man kunne leje hos foreninger og sammenslutninger til en overkommelig pris. I dag findes også remedier til hjemmefremstilling af most, men det nemmeste må være, at anvende en saftpresser, der er udmærket, men dog kræver en hel del rengøring og så er kapaciteten ikke stor.
Endelig vælger nogle, at bygge en presse selv.


FRUGTMOST

æbler eller anden velmodnet bærfrugt
200 g sukker pr. liter saft

Skyl og vask æbler eller bær godt. Kør det gennem kødhakkeren (eller i foodprocessoren) eller riv frugten. Afvrid frugten i en stofpose. Tilsæt 200 g sukker pr. liter saft. Fyld saften på flasker og henkog mosten som ved anden frugtsaft. Most fremstillet på denne facon vil være uklart. Afklares noget ved henstand, hvor et bundfald udskilles. Førhen, når man lavede most på denne facon, blev mosten siet gennem vat for at klare den.

GOD ARBEJDSLYST

Noget om Mad

tirsdag

Pærer i karamel

Når pæresæsonen i september for alvor går igang, er det tid at finde nogle af de mange gode gamle opskrifter frem, hvor pærer indgår.

Pæren er fortræffelig som smagskomponent  i madlavningen med sit saftige aromatiske kød. Til kogt kød, stegt kød, specielt røget bacon, kylling, and, sammen med hvide bønner og til forretter, desserter, is og kompot. Evt. i sammensætning  med syrlige frugter som tyttebær og brombær.

Mulighederne er mange. Her er en opskrift på pærer i karamel fra 50erne, serveret med kold flødeskum - en særdeles delikat dessert efter en god middag.


PÆRER I KARAMEL

15 store saftige, men ikke overmodne pærer (mængde efter behov)
vand, tilsat eddike
75 g sukker
50 g smør
1/2 liter fløde, pisket til skum

Skæl og flæk pærerne og læg dem efterhånden i vand, tilsat eddike, for at de ikke skal blive brune. Tag pærerne op og tør dem af i et klæde.
Brun sukkeret på en pande som til brunede kartofler og tilsæt smørret. Vend pærerne i karamellen og læg dem efterhånden i en emaljeret gryde. Karamellen hældes over og pærerne dampes under låg ved svag varme til de er møre, ca. 1/2 time.

Servér pærer i karamel, anrettet i en skål eller på et fladt fad og dæk dem med kold flødeskum.

VELBEKOMME

Noget om Mad

mandag

Bedstemors vafler

En sommer i Danmark, som vi oplever den for tiden, kalder på creativiteten. Dagene er mange, hvor indendørs hygge kommer på programmet og hertil, skal vi naturligvis ha' noget lækkert.

Jeg har fundet en gammel opskrift frem på bedstemors vafler. De kan kun gøre lykke. Det fordrer blot, man har et bedstemors vaffeljern. Under det navn, blev jernet solgt i landets isenkræmmerforretniner i 50erne.



BEDSTEMORS VAFLER

2 dl mel
2 dl fløde
1 æg
4 tsk. sukker

Mel og fløde røres til jævning, heri røres æg og sukker. Dejen må gerne hvile 1 time. Bedstemors vaffeljern lægges i en gryde med fedt eller olie, medens dette varmes op. Jernet bliver således varmt. Det rystes lidt af, inden det dyppes i dejen. Jernet må kun dyppes så dejen når 2/3 op ad jernet, som sænkes i gryden med det hede fedt og koger heri til vaflerne tager farve og let lader sig løsne med en gaffel eller strikkepind. De bages færdige på den anden side, tages op og lægges på fedtsugende papir.

Vær opmærksom på, at fedtet ikke er for varmt, så vil dejen løbe af jernet før faconen dannes. Er det for koldt, bliver vaflerne ikke bagt ordentlig.

Bedstemors vafler serveres rygende varme med sukker og syltetøj.

Noget om Mad

søndag

Skovjordbær Rørte

En delikatesse som rørte skovjordbær er guld værd en kold vinterdag, hvor alting er mørkt og trist. Tiden er godt investeret i jagten på de dejlige små bær, som er ret sene at plukke.
Har man skovjordbær som bunddække i haven, er det bare med at komme ud og plukke. De blomstrer rask væk hen over sommeren.
Almindelige jordbær kan behandles på samme måde.

SKOVJORDBÆR RØRTE

1 kg bær
1 kg fint sukker
1 dl cognac

Bær og sukker lægges i et fad. Cognac hældes over og arrangementet står til næste dag. Alt røres nu koldt 1 time til samme side, kommes i krukker og lukkes eller overbindes med cellofan og bomuldssnor.
Sæt jordbærrene mørkt og koldt.

Brug dem som dessert eller som tilbehør.

Noget om Mad

lørdag

Hindbærgelé

Hindbærgelé er virkelig en delikatesse på et godt stykke brød, men pas på, glasset er hurtigt tomt. Geléen kan også anvendes som pynt på finere kager og andet hvor en sød smag er på sin plads.

Husholdningslærerinde Henriette Erken lancerede denne opskrift på hindbærgelé i 1946. En lille kuriositet er sneget sig ind i opskriften, som giver anvisning på, hvilken hånd, der skal bruges til hvad. Det formodes, at kejthåndede så blot gør modsat.


HINDBÆRGELÉ

modne hindbær
melis (der beregnes 1 kg til hver liter saft)

Bærrene renses, trykkes itu og står nu i 24 timer. Si bærrene uden at vride eller trykke.
Hver liter saft tilsættes 1 kg melis. Sæt saften over komfuret ved svag varme, rør langsomt og jævnt og lad sukkeret "glide" i, lidt efter lidt med venstre hånd, medens man rører med højre. Det sidste sukker skal i medens geléen er i kog. Tages af varmen og røres i fem minutter.
Hæld den kogende gelémasse i rene glas og luk eller bind til straks.

Noget om Mad

fredag

Brombærsaft

Sød frugtsaft er godt, hjemmelavet sød frugtsaft er dobbelt så godt. Normalt ses brombær mest anvendt i syltetøj, men prøv at lave nogle flasker saft efter denne dejlige gamle opskrift på brombærsaft. Saften er sødet med farin og det giver en hel særlig god smag.

Opskriften er fra den norske husholdningslærerinde, Henriette Erkens kogebog fra 1946.
Tag sådan en flaske brombærsaft frem i den mørke vinter, så er det nemt at indkassere roser fra de nærmeste.

Der beregnes 250 g farin til en liter saft.


BROMBÆRSAFT

1 kg brombær
375 g sukker
1 1/4 dl vand

Bærrene knuses, vrides og står natten over. Saften måles, sættes over ilden med sukkeret, skummes og småkoger i 10 minutter.
Hældes på rene skoldede flasker og proppes eller bindes til straks.

Opbevar flaskerne i et mørkt skab.

Noget om Mad

torsdag

Brombær-æblekage

Brombær-æblekage, serveret med kold flødeskum er dejlig, når som helst til en god kop kaffe. Kombinationen af æbler og brombær er virkelig god, så de fleste vil elske denne dejlige kage.

Opskriften er fra først i 60erne

BROMBÆR-ÆBLEKAGE

1/2 kg brombær
1/4 kg æbler (vejes uden skræl)
lidt vand
sukker efter smag

dej

120 g mel
30 g mgr.
30 g sukker
mælk

Æblerne, der er skåret i skiver, brombærrene, vandet og sukker hældes i en gryde og koges til det er næsten mørt. Kom frugten i et ildfast fad.
Til dejen sigtes melet,mgr. æltes i, sukker og mælk tilsættes, så det bliver som en sandkagedej, der rulles ud i knapt 1 cm tykkelse og stikkes ud til små runde kager. Disse anbringes ovenpå frugterne. Kagen drysses med sukker og bages i ca. 15 minutter i en varm ovn (ca. 200 grader).

Servér brombær-æblekage med kold flødeskum til en god kop kaffe.

Noget om Mad

onsdag

Gammeldags ferskentærte

Gammeldags ferskentærte af egne ferskner eller købte og serveret med iskold flødeskum til, må og skal man smage mindst én gang i løbet af sommeren, når fersknerne på de danske ferskentræer får røde kinder og modnes så smukt. Da skal de også plukkes, thi særligt myrer og ørentviste har det med at finde vej ind i og på de skønne modne frugter, hvor de tager deres del.
Det kan også være en god idé, at plukke fersknerne nogle dage før de er modne, lægge dem i vindueskarmen og modne færdige her. Så undgår man nærmest myrer og ørentviste, da de helst går i helt modne frugter.

Denne gamle opskrift på ferskentærte skelner ikke mellem egne og købte ferskner, så der er ingen undskyldning for ikke at lave en gammeldags ferskentærte.


GAMMELDAGS FERSKENTÆRTE

3-4 ferskner, halverede og flåede
1 halvbagt tærte, godt bagt, men ikke brun

tærte


dej af :

250 g mel
175 g mgr.
125 g sukker
1 æg
50 g hakkede mandler

Til tærtedejen smuldres fedtstoffet i melet, resten af ingredienserne tilsættes og tærtedejen sammenæltes med let hånd i en fart. Sæt dejen koldt et par timer.
Fordel tærtedejen i en tærteform, også op ad siderne. Forbag tærten til den er halvbagt uden at være brun ved ca. 190-200 grader.

creme af :

1 æg
1 æggeblomme
1 spsk. sukker
ca. 3 dl varm mælk

Cremen koges sammen af ægget, æggeblommen, sukker og ca. 3 dl varm mælk.

pynt

halve ferskner
revet kokos

Arranger de halve, flåede ferskner i bunden af en halvbagt tærte. Cremen hældes over fersknerne og kagen stilles i en ovn for ret svag varme (175 grader) for at bage i 30 minutter.
Tærten pyntes med halve ferskner og drysses med kokosmel.

Servér gammeldags ferskentærte med iskold flødeskum og en god kop kaffe til.

Noget om Mad

tirsdag

Kromandens Sommerbord

Det er næsten højsommer og vi spiser let mad, - også, når vi har gæster. Byd f.eks. familie og venner på kromandens sommerbord anno 1958, som består af små nemme, velsmagende ting som : Små mørbradskoteletter med blomkål,gulerødder og små nye kartofler, solskinsæg med karry og kapers, dåseasparges og krabbekød fra dåse, evt. rejer, ost, radiser og lidt frisk frugtsalat. Hertil godt brød.

Ovenpå trakterer vi med en glad kop kaffe og hjemmebagte appelsinstænger, som kan bages flere dage i forvejen og opbevares i en kagekasse.


KROMANDENS SOMMERBORD anno 1958

mørbradskoteletter

mørbrad, skåret i små bøffer
æg til panering
rasp med lidt salt til panering
smør eller mgr. til stegning

blomkål, gulerødder og nye kartofler

Paner mørbraden og steg de små koteletter i rigeligt smør eller mgr. De skal blot have nogle få minutter på hver side.
Kog blomkål, gulerødder og kartofler i letsaltet vand, men hver for sig.

solskinsæg

1 æg til hver
mayonnaise
fløde
karry
kapers

Halvbløde æg, ét til hver person, her skæres toppen lige af og æggene stilles i en mayonnaise, rørt tynd med fløde og smagt til med karry. Drys kapers imellem æggene på fadet.

Dåseasparges anrettes på et fad med krabbekød eller rejer.

Forskellige oste anbringes på et fad med radiser og hertil en skål frugtsalat, som kan bestå af frugter, blandet med flødeskum eller bare frugter, serveret i egen saft.

APPELSINSTÆNGER

175 g mel
175 g smør
75 g sukker
75 g smuttede, malede mandler

glasur

125 g florsukker
1-2 spsk. appelsinsafr
revet skal af 1 appelsin
finthakket, syltet appelsinskal til pynt

Smørret hakkes ud i melet, sukkeret og de smuttede mandler, der er malet igennem en persillekværn, tilsættes, hvorefter dejen æltes sammen. Lægges koldt i et par timer eller flere dage.
Rul herefter dejen ud, ikke for tyndt, og med kagesporen eller med en kniv, afskæres dejen til strimler, der er godt 1 cm brede og omkring 8-10 cm lange.
Stængerne flyttes på en smurt plade (plade med bagepapir) og bager ved god varme i ovnen ved 225 grader i 5-6 minutter.
Når kagerne er kolde, pensles de over med glasuren, hvortil sukker, appelsinskal og appelsinsaft er rørt sej. Medens glasuren endnu er fugtig, drysses hakkede, syltede appelsinskaller på.

Så er der kun tilbage, at finde en rigtig dejlig plet i haven, dække et hyggeligt sommerbord, byde til bords og ellers bare nyde hinandens selskab og sommeren.

Noget om Mad

mandag

Stikkelsbærsyltetøj

Rigtig gammeldags stikkelsbærsyltetøj er noget af det skønneste og så vækker det umådelig mange barndomsminder. De stakkels oversete stikkelsbær er aldeles dejlige som syltetøj, - så holder man af stikkelsbær, er det en god idé, at gemme nogle i form af  et skønt syltetøj til vinterens komme.

Denne gamle opskrift fra vor husholdningslærerinde er lidt speciel, idet syltetøjet er tilsat cognac.

Husk, at alle redskaber og glas skal være pinligt rene. Gerne kogt.


STIKKELSBÆR SYLTETØJ

1/2 kg bær
375 g sukker
1/4 dl cognac

De modne, rensede bær lægges lagvis med sukkeret i syltegryden og koger 1/4 time. Nu hældes cognacen over. Bærrene tages op med hulske og lægges i glas. Saften koges ind 1/4 time og hældes varm over.
Skru låget til eller bind til.

Noget om Mad

søndag

Vitaminsaft af solbær og ribs

Når nu frugtbuskene om små 14 dage og en god måneds tid frem, forhåbentlig bugner af ribs og solbær, er det tid til at gemme vitaminer til vinteren. Sæt ribs og solbær i syltebanken i form af en skøn gammeldags, vitaminfyldt saft, lavet på ribs og solbær.

Konserveringsmidler kan diskuteres, men jeg vil mene, det sikreste er at tilsætte atamon efter anvisning på flasken. Et konserverende alternativ kan være store mængder sukker, - over 50 % sukker. Så store sukkermængder har ingen godt af.

Når der syltes og laves saft, er det meget vigtigt med helt rene redskaber, glas og flasker. Kog eventuelt det hele godt i rigelig kogende vand i en gryde, før det tages i brug.


VITAMINSAFT AF SOLBÆR OG RIBS

2 kg fuldmodne solbær
1 kg fuldmodne ribs
1/2 liter vand
750 g sukker
1/2 tsk. atamon

Bærrene, der må være friskplukkede, fuldmodne og saftige, skylles, hvis det er nødvendigt. De overhældes med vandet og bringes langsomt i kog under låg og koges sagte 5 minutter til bærrene brister.
Saften hældes fra gennem en saftpose, der ikke er for finmasket. Når man kan røre ved posen uden at brænde sig, vrider man også den tykke saft af kvaset. Saft og sukker gives et hurtigt opkog, skummes, tilsættes atamon og fyldes straks på mørke (og lyse), atamonskyllede flasker, der lukkes til med det samme.

Flaskerne stilles i et mørkt skab til vinteren.

Noget om Mad

lørdag

Gammeldags Kanelsnegle

Gammeldags kanelsnegle med en god kop kaffe til, ikke bare giver den herligste duft i huset, det giver også anledning til at stoppe op og tage en pause i hverdagen.

Bag endelig rigeligt af disse dejlige snegle, der bliver rift om dem. Med sit dejlige fyld af puddersukkerremonce, rosiner og revet appelsinskal er de slet ikke til at stå for.

Opskriften er fra sidst i 50erne og giver 12-14 snegle.


GAMMELDAGS KANELSNEGLE

250 g mel
100 g smør eller mgr.
35 g gær
2 spsk. sukker
ca. 1 1/2 dl lunken mælk

fyld

rosiner
1 spsk. smør
revet appelsinskal
kanel
2 spsk. puddersukker

Fedtstoffet hakkes i melet, gæren smuldren i, sukker og mælk tilsættes, dejen æltes sammen og rulles ud til en aflang plade. Pladen smøres over med smørret, der skal være blødt. Kanel, puddersukker, appelsinskal og rosiner drysses på. Dejen rulles sammen på den lange led ligesom en roulade og ret stramt. Rullen skæres derpå ud i skiver på godt 1 cm tykkelse og dejen lægges på en smurt plade (plade med bagepapir). Her hæver kanelsneglene på et lunt sted, gerne i solen og med et viskestykke eller bagestykke over.
Pensles med æg, drysses med sukker og kanel og bager i ovnen ved rask varme (225 grader) i 8 minutter.

Servér gammeldags kanelsnegle med rosiner og appelsin til en god kop kaffe.

Noget om Mad

fredag

Citron- og gulerodsmarmelade

Sommerens gulerødder på glas og på brødet er sammen med citronerne en rigtig skøn marmelade og samtidig sund, lige fraset den rigelige sukkermængde, som desværre er nødvendig.

Opskriften er fra 1946, komponeret af vor norske husholdningslærerinde, og så er den lidt anderledes end det sædvanlige marmelade, vi kører i.

Anvend kun usprøjtede citroner, da skallen indgår i processen.


CITRON- OG GULERODSMARMELADE

1 kg gulerodsstrimler
9 citroner
2 1/2 liter vand
1 kg sukker

Gulerødderne skrabes, skylles, skæres i fine strimler og vejes. Til 1 kg gulerodsstrimler tages skallen af 9 citroner. Disse vaskes godt, skrælles, skallen befries for alt hvidt og skæres i papirtynde, fine strimler. Gulerødderne og citronskallerne koger nu med vandet 1/2 time. Hældes i gelépose. sukkeret koger med 6 dl af gulerodsvandet til det er klart og skummet. Tilsæt saften af 5 citroner og gulerods- og citronstrimlerne, koger i 10 minutter. Hældes igen i geléposen. Saften hældes i gryden, tilsættes 175 g sukker samt mere citronsaft efter smag. Koger i 10 minutter. Gulerodsmassen hældes i, gryden sættes over varmen, trækker i 10 minutter, men skal ikke koge.
Marmeladen hældes på glas og overbindes, når det er koldt.

Noget om Mad 

Paradisæblesyltetøj

Paradisæblesyltetøj, tilberedt med kanel og nelliker, relaterer sig smagsmæssig til julen.
Det kan godt betale sig, at lave nogle glas, netop til julemåneden, når disse små smukt røde æbler er modne i august-september.

De klæder den fede mad i juletiden og er overordentlig dejlige på julens rigt forsynende borde.

Opskriften her er endnu en opskrift fra 1946, udgivet af norsk husholdningslærerinde, som holdt af at komponere spændende mad.

PARADISÆBLESYLTETØJ

2 kg paradisæbler
3/4 liter eddike
1 kg sukker
1 lille stykke kanel
4 hele nelliker

Eddike, sukker og krydderier koger i 20 minutter. De godt tørrede æbler lægges i og koger i 10 minutter. Æblerne tages op, saucen koger ind 1/4 time, hældes kogende over æblerne. Dette gentages næste dag.
Hæld syltetøjet på glas med låg og skru til.

Noget om Mad

torsdag

Alliance Syltetøj

Til "syltebanken" er gammeldags alliance syltetøj af solmodne ribs og solbær fortrinlig. Det smager pragtfuldt på den gammeldags  måde.

I opskriften er anvendt Atamon som konserveringsmiddel, hvilket er glimrende, men vil man gerne undgå konserveringsmiddel, kan Atamon erstattes med "henkogning" i ovnen.

Det foregår sådan, at de helt rene syltetøjsglas fyldes 3/4 op med det varme syltetøj. Lågene lægges løst på glassene, som sættes i ovnen ved 120 grader. Når det bobler godt op i glassene er syltetøjet færdigt. Tag glassene ud, skru lågene helt fast og sæt eventuelt glassene tilbage i ovnen ved eftervarmen.
PAS PÅ FINGRENE. - MANØVREN HER KRÆVER GRYDELAPPER. ALLERBEDST ER HÅNDKLÆDER ELLER VISKESTYKKER VREDET OP I VAND. SÅ GLIDER TINGENE IKKE.

Ovenstående kan anbefales til alle slags syltetøj, marmelade, syltet frugt m.m.


ALLIANCE SYLTETØJ

2 kg solmodne ribs
1/2 kg solbær
1/4 liter vand
2 kg sukker
1 tsk. Atamon

Vandet bringes i kog. De rensede bær drysses i og koges sagte til de har skiftet farve. Sukkeret drysses i, lidt efter lidt. Syltetøjet får et kraftigt opkog, skummes, tilsættes Atamon og fyldes i rene, skoldede glas, der bindes til med det samme.
Potionen fylder 3 1/2 liter.

Glassene anbringes mørkt i et skab.

Noget om Mad

onsdag

Frugtgrød med ris

Vi står lige midt i en tid, hvor haver og hegn bugner af solmodne frugter og bær, fra busk og fra træ. I drømme ville vi ønske, det bare kunne blive ved året rundt, men sådan er naturen og det danske klima ikke indrettet. Her er alt det dejlige derude sæsonbetonet og spises generelt som sådan.

Imidlertid kan vi jo hengive os til en kær gammel syssel, nemlig at gemme så meget som muligt af sommerens sødmefyldte frugter og bær på glas, i flaske og i fryser. Det vil blive påskønnet i de lange mørke vinterdage, når vi drømmer om solen og sommeren. - Og hvad er vel nemmere og bedre end at finde Den Grønne Syltebog fra Tørsleffs Humoder Service frem. Den lille grønne bibel, som i generation efter generation, har hjulpet husmødre med at sylte, henkoge og konservere sommerens høst på glas, på flasker og i krukker.

I den kommende tid vil vi følge nogle gamle, lidt anderledes og spændende opskrifter på syltede ting, end dem, vi kender fra Den Grønne Syltebog.
Den norske husholdningslærerinde Fru Henriette Schønberg Erken viser vejen til skønne "sylterier" i sin kogebog fra 1946.

Sommer og sol er bestemt også lig med frugtgrød og i dag vil vi lave en anderledes frugtgrød end den, vi er vant til. Grøden er tilsat risengryn eller byggryn og det giver grøden en særlig struktur. Samtidig klæder ris eller byggryn fint den kogte frugt, hvoraf det meste er egnet. Resultatet bliver sådan set en ris- eller bygvandgrød med frugt, som vi kender det fra risvandgrød med æbler.

FRUGTGRØD MED RIS ELLER BYGGRYN

kogt ris eller byg

125 g risengryn eller byggryn
1 liter vand

Grynene eller byggrynene koger med vandet til de er næsten møre og gryden tages af varmen. Nu koges der en frugtkompot af frugter eller bær. Brug kun en anelse vand og smag kompotten til med sukker.

kompot af frugt efter eget valg

1 kg æbler, renset og kogt
en anelse vand
sukker efter smag

300 g rensede rabarber
en anelse vand
sukker efter smag

1 kg blåbær
en anelse vand
sukker efter smag

Bland de kogte ris med kompotten.

Servér frugtgrød med ris eller byggryn med et glas mælk til eller som dessert med en klat flødeskum.

Noget om Mad

tirsdag

Indbagt restekød

Indbagt restekød er en god måde at få brugt nogle kogte eller stegte kødrester på og så kan al slags kød bruges. - En rest flæske- eller oksesteg, et stykke lammekølle, ja, hvad som helst, der er tilovers fra middagen. Lidt stegesky til en opbagt sauce er også godt at have, - på med dejlåget og ind i ovnen.

Opskriften er fra først i 60erne.



INDBAGT RESTEKØD

kold steg eller andet restekød, skåret i skiver

sauce

50 g smør
50 g mel
stegesky

dejlåg

100 g mel
1 knsp. salt
1/2 dl olie
1 spsk. vand

Skær kødet i skiver og læg det i et smurt, ildfast fad. Lav en opbagt sauce af smør, mel og stegesky og smag saucen til med sherry. Hæld saucen over kødet. Ælt en dej af ingredienserne og rul den ud mellem to stykker pergamentpapir (film). Bred dejen ud over fadet, rids med en kniv på kryds og tværs i dejen.
Bag indbagt restekød i ovnen ved 210 grader i 15-20 minutter.

Servér indbagt restekød lige fra ovnen med kartofler, grøntsager og gerne en skål salat til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

mandag

Skipperens kødgryde

En gryderet fra de tidlig 60ere, serveret med løse ris og brød til, er velegnet til de fleste situationer og så er der det vidunderlige ved gryderetter, at de som regel kan tilberedes dagen før om ønsket.
Dagens gryderet er med oksekød og grøntsager. Hvidløg og timian er smagsgivere.

60erne var et årti, hvor mange gryderetter så dagens lys. Konserves, som prægede 50erne, var for en dels vedkommende efterhånden erstattet af dybfost og i butikkerne dukkede flere og flere dybfrysere med frostvarer op. Grøntsager og rejer, som hidtil kun fandtes på dåse, fraset friske rejer, var det nu helt almindeligt, at hente i købmandens fryseboks.

Friske grøntsager er også en mulighed ifald man står midt i grøntsagssæsonen. Det giver selvfølgelig lidt mere arbejde. - Og arbejde var, i 60erne, netop hvad kvinderne havde fået smag for. De var taget på arbejdsmarkedet og når de kom hjem til kødgryderne, skulle tingene gerne gå lidt let og ikke være for besværlige. Grøntsagerne på frost var en stor hjælp, da man slap for besværet med at så og plante, høste og efterfølgende gøre dem i stand. Køkkenhaver var så småt ved at gå af mode.


SKIPPERENS KØDGRYDE
,
1/2 kg skært oksekød
40 g mel
salt
peber
50 g mgr.
1 hakket løg
1 fed hvidløg
1 timiankvist
1 spsk. engelsk sovs
5 dl kogende vand, tilsat kulør
1 stor pakke frosne ærter og gulerødder
tomater i både
persille

Skær kødet i store tern, vend det i mel, tilsat salt og peber. Smelt mgr. i en gryde, lad det bruse af og brun kødet heri. Tag kødet op og rist derefter det hakkede løg og det knuste hvidløg og genforen atter kødet løgene. Tilsæt 1 timiankvist og engelsk sovs. Spæd kogende vand ved, tilsæt kulør, læg låg på gryden og lad retten simre under låg til kødet er mørt, ca. 1 time. Kog de frosne grøntsager med de sidste 5-6 minutter. Smag sovsen til.

Servér skipperens kødgryde direkte fra gryden med løse ris og et godt brød til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

søndag

Dyppemik

Dyppemik, - traktement fra først i 60erne, en mulighed en sommerdag i haven, hvor gode venner hygger sig med et glas sommerpunch eller to.

Hele arrangementet er nemt at komme om ved, når blot de forskellige dyppelser, tern og grøntsagsbjælker er gjort klar i god tid forinden. Tingene kan laves først på dagen og stå i køleskabet til det skal bruges senere.

Dette morsomme, gamle traktement med lækre, små godbidder, f.eks druer eller skinketerninger, som man med en pindemadspind dypper i forskellige slags dyppelse, så de kommer til at smage spændende, vinder ved nærmere bekendtskab.

Dip, - det var virkelig nytænkning dengang først i 60erne.


DYPPEMIK

Aftenrødedyppe :

150 g mayonnaise
2-3 spsk. ren tomatpuré
2-4 spsk. fløde
1 tsk. citronsaft
ganske lidt salt
hvid peber
paprika

Rør først mayonnaisen med tomatpuré, rør så lidt fløde i. Hvor meget fløde, der skal i, afhænger både af mayonnaisens kvalitet og af, hvor hurtigt der røres. Dyppelsen skal i hvert fald være tyk, så tyk, at den virkelig hænger ved de små bidder, der dyppes i den. Smag den til med citronsaft og krydderier.

Grøn engdyppe :

1 blød flødeost
1 1/2 dl dl fløde
1/4 tsk. salt
1 tsk. citronsaft
1/2 tsk. engelsk sovs
1 bundt purløg

Kom flødeosten i en lille skål og rør den med fløden, - hæld kun lidt i ad gangen og rør til massene er som en jævn creme. Smag til med salt, citronsaft og engelsk sovs, klip purløget fint og kom ca. halvdelen i og resten drysses over dyppelsen.

Dybbe-bidder :

Til grøn engdyppe, smager skinketern, blegselleristilke og druer godt. Til aftenrødedyppe smager skinke og blegselleri også godt. Desuden kan brudes små, rå blomkålsbuketter og rå champignonhoveder.

Arranger bidderne og sæt det hele frem på bordet.

Noget om Mad