fredag

Citron- og gulerodsmarmelade

Sommerens gulerødder på glas og på brødet er sammen med citronerne en rigtig skøn marmelade og samtidig sund, lige fraset den rigelige sukkermængde, som desværre er nødvendig.

Opskriften er fra 1946, komponeret af vor norske husholdningslærerinde, og så er den lidt anderledes end det sædvanlige marmelade, vi kører i.

Anvend kun usprøjtede citroner, da skallen indgår i processen.


CITRON- OG GULERODSMARMELADE

1 kg gulerodsstrimler
9 citroner
2 1/2 liter vand
1 kg sukker

Gulerødderne skrabes, skylles, skæres i fine strimler og vejes. Til 1 kg gulerodsstrimler tages skallen af 9 citroner. Disse vaskes godt, skrælles, skallen befries for alt hvidt og skæres i papirtynde, fine strimler. Gulerødderne og citronskallerne koger nu med vandet 1/2 time. Hældes i gelépose. sukkeret koger med 6 dl af gulerodsvandet til det er klart og skummet. Tilsæt saften af 5 citroner og gulerods- og citronstrimlerne, koger i 10 minutter. Hældes igen i geléposen. Saften hældes i gryden, tilsættes 175 g sukker samt mere citronsaft efter smag. Koger i 10 minutter. Gulerodsmassen hældes i, gryden sættes over varmen, trækker i 10 minutter, men skal ikke koge.
Marmeladen hældes på glas og overbindes, når det er koldt.

Noget om Mad 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.