søndag

Søndagsfrokost anno 50erne

Er der noget dejligere end en søndag morgen hvor vækkeur og andre forstyrrende elementer er slået fra, alle sover til de vågner og mor pusler i tankerne med den dejlige søndagsfrokost hun vil berede familien i dag.
I vore dage kan traktementet blot udvides med nogle få ting og vips, frkosten genopstår som en dejlig brunch.

For at få det hele til at lykkes, skal ingredienser og råvarer selvfølgelig være på plads.

Navnlig  i den mørke tid, hvor vi hygger os mere indendøre, er det dejligt at kunne overraske familien.

Søndagsfrokost anno 50erne behøves ikke at følges slavisk.  Hjemmebagte tarteletter er gode, spørg blot brødrene Price, men færdigkøbte kan nu også godt bruges for at spare tid.

Søndagsfrokost anno 50erne er komponeret af Kirsten Hüttemeier i 1957.

MUTTERS GODE SØNDAGSSILD

opskrift til 2 personer

1 lille ds. benfri sild
tomatketchup
hakket rå løg
hakket asie eller syltet agurk
2 rå æggeblommer

Sildene tages op af lagen, fordeles i cocktailglas eller dessertglas, lagvis med tomatketchup, løg, asie, eller agurk. Tilsidst bores her en lille fordybning, hvori æggeblommen slås ud.
Serveres med smurte rugbrødssnitter.


TARTELETTER MED OSTERØRÆG OG ASPARGES

tarteletter (hjemmebagte eller færdigkøbte)

fyld til 4 personer

4 æg
1 spsk. mgr.
8 spsk. fløde
paprika
6 spsk. revet ost
salt
asparges til pynt

Æggene piskes med fløde og krydderier, undtagen salt, som blandes i tilsidst. Margarinen smeltes og heri srivnes æggemassen, medens der røres hele tiden. Når massen er halvstivnet blandes ost og tilsidst salt i. Røræggene smages til og serveres i de lune tarteletter. Pynt tilsidst med aspargessnitter.

Slut tilsidst af med ost, kaffe og lidt hjemmebagt. Så har man en rigtig søndagsfrokost anno 50erne

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.