fredag

Lillemors Galoptærte

Lillemors galoptærte med frugt, æbler, abrikoser eller svesker efter eget valg, er både lækker og rimelig hurtig at lave. Lillemors galoptærte er en rørekage eller det, som vi  kalder en skærekage. De var populære i 50erne og 60erne, men har ingen lighed med de tærter og tærtedej, vi kender nu om stunder.

Opskriften er fra midt i 50erne og en af mange bageopskrifter, der blev udgivet i forbindelse med kampagne for Rena bagepulver.
Da det er en bagepulverkage er holdbarheden begrænset. Bagepulver bagværk er absolut bedst samme dag, det er bagt.


LILLEMORS GALOPTÆRTE

125 g smør eller mgr.
125 g melis (sukker)
1-2 æg
250 g mel
4 tsk. bagepulver
2-4 tsk. vaniliesukker
2-3 tsk. kardemomme
1 dl mælk

fyld

snitter af 4 friske æbler eller ca. 200 g udblødte abrikoser eller svesker

groft sukker
hakkede mandler

Rør en dej af blødt smør eller mgr., sukker, æg, mel, bagepulver og krydderier. Tilsidst tilsættes mælken. Kom dejen i en smurt form og læg frugten henover kagen. Drys med groft sukker og hakkede mandler.
Bagen i ovnen ved  30-35 minutter.

Byd et stykke af lillemors galoptærte med eller uden flødeskum til et kop decemberkaffe.

Noget om Mad

torsdag

Svinekam med appelsinglaur

Svinekam med appelsinglasur, en rigtig flot og lækker steg som en variation til almindelig stegt svinekam.

I julemåneden kan vi ellers nok få brug for vore kreative evner, selvom traditionerne ikke må svigtes. Sandsynligheden for at få serveret det samme gang på gang er stor og hvorfor så ikke engang imellem benytte sig af nogle spændende variationer over den traditionelle julemad, som her flæskesteg. Opskriften vil helt sikkert gøre lykke på ethvert julebord.

Svinekam med appelsinglasur er en rigtig lækker og kreativ ret i smukke farver fra midt i 50erne. Dengang var denne variant af svinekam tænkt som et spændende supplement til en almindelig søndagsflæskesteg og det må siges, at det er lykkes.

Selve formen på stegen er ændret. Kammen er flækket halvt ind som når der skæres til koteletter og tvunget i en krans eller krone. Det gør stegen særdeles dekorativ samtidig med, den smager blændende godt. I midten er fyldt æbler, svesker og et par små løg og kartoflerne er gjort møre i stegeskyen. Saucen er smagt til med appelsin og sennepspulver.

Stegen steges som en almindelig stegt svinekam lige undtaget, at der den sidste halve time jævnligt dryppes med appelsinglasur.

Mormormad, når det er rigtig godt og spændende.


SVINEKAM MED APPELSINGLASUR

1 stykke svinekam (skal være stort nok til at kunne danne ring)
et par æbler, skrællet og skåret i stykker
svesker
et par små løg, skåret i fire dele
salt
vand

skrællede, jævne kartofler

appelsinglasur af :

lidt appelsinmarmelade
lidt peber
lidt sennepspulver
lidt sky

Forestil dig, at der skal skæres koteletter af et stykke svinekam, men skær kun halvt ind og tving nu stykket i form af en krans eller en krone. Hold faconen under stegningen ved at binde bomuldssnor omkring, som først fjernes lige før servering. Gnid kødet med lidt salt. I midten fyldes æblestykker, svesker og løg.
Sæt stegen i ovnen ved 225 grader i 10 minitter. Skru ned for varmen til 200 grader og hæld vand ved. Det skal blot stå et par centimeter op. Steg til stegen er mør. Den sidste 1/2 - 3/4 time lægges de skrællede kartofler i skyen og  stegen dryppes jævnligt med appelsinglasuren, samtidig med, der vendes rundt i kartoflerne så de er godt dækket af stegeskyen.
Stegen lægges på et fad, skyen sies, jævnes og smages til.

Servér svinekam med appelsinglasur hel på et fad og skær for ved bordet sammen med de ovnstegte kartofler, sauce og rødkål. Det er et flot syn og så smager det fantastisk.

Mormors Juleopskrifter

onsdag

Vestindisk Krydderkage

Vestindisk krydderkage skal nok få familien til at slikke sig om munden. Sådan en skøn vestindiske krydderkage, krydret med de dejligste julekrydderier som kanel, nellike og kardemomme, får simpelthen huset til at dufte brunt og brædt af jul og nu er tiden inde til at tage julen lidt på forskud.

Denne dejlige skærekage kan dateres tilbage til 50erne, hvor Rena bagepulver udkom med en række bagværker. Naturligvis er det ligegyldigt, hvilket mærke bagepulver, der er i kagen, som er ekstra lækker, pyntet med chokoladeglasur med romsmag og drysset med kokosmel.


VESTINDISK KRYDDERKAGE

125 g smør eller mgr.
150 g puddersukker
2 æg
250 g mel
4 tsk. bagepulver
3 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
3/4 tsk. nellike
50-75 g rosiner
1 1/4 dl mælk

smurt og raspet sandkageform

glasur

150 g flormelis
vand eller æggehvide
3 spsk. kakao
5-6 dråber romessens
kokosmel til drys

Rør fedtstof og puddersukker godt med æggene. Tilsæt mel, iblandet bagepulver, kanel, kardemomme og nellike. Rør tingene godt sammen, tilsæt rosiner og rør tilsidst mælken i.
Dejen hældes i en smurt og raspet sandkageform og bages i ovnen ca. 1 time ved 175 grader.
Når kagen er kold, pyntes den med chokoladeglasur og drysses med kokosmel.

Vestindisk krydderkage, en rigtig gammeldags og meget julet mormorkage til en glad kop decemberkaffe og fra en tid, hvor husmoderen fandt ægte glæde i at glæde familien og andre med hjemmebagt brød.

Noget om Mad

tirsdag

Hamburgerkoteletter i fad

Hamburgerkoteletter i fad er endnu et eksempel på en middagsret fra 50erne, tilberedt i ildfast fad. Ingredienserne til hamburgerkoteletter i fad, gøres klar og det hele arrangeres i et ildfast fad, som blot sættes i ovnen en halv times tid før maden skal på bordet.

I opskriften er brugt forholdsvis tynde skiver af rå hamburgerryg. Også skiver af rå hamburgerryg i almindelig  kotelettykkelse kan anvendes, lægges i et ildfast fad, drysses med puddersukker og rasp og belægges med nogle små smørklatter hist og pist.


HAMBURGERKOTELETTER I FAD

6-8 skiver hamburgerryg
æble
puddersukker
1 spsk. olie
1 appelsin
1 tsk. fin sennep
2 spsk. sherry
kulør
ribsgelé
knap 1 strøget spiseskefulde mel
salt

Hamburgerryg udskæres i koteletter, men kun halvt så tykke som normalt. De lægges side om side i ildfast fad. En skive af et fint æble lægges over hver kotelet og lidt puddersukker drysses over.
Olie, appelsinsaft og revet skal, sennep og gelé kommes i en gryde og jævnes. Sherry og kulør tilsættes og det hele smages til. Denne tykke masse fordeles over koteletterne, der stilles i ovnen ved ca. 200 grader i 20-30 minutter.

Servér hamburgerkoteletter i fad med kartofler og kogte grøntsager til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

mandag

Italiensk Gryde

Italiensk gryde fra midt i 50erne, som datidens husmødre lavede den, er nu slet ikke så forskellig, fra den spaghetti og kødsovs, unge familier i dag sætter på bordet. Formentlig eneste ingrediens i gammeldags italiensk gryde, som ikke optræder i moderne spaghetti og kødsovs er champignons, kødet er skåret i tern, fremfor at være hakket og så er der tilsat fløde. Fremgangsmåden virker identisk.

Kød, sovs og spaghetti sammen i en gryde har eksisteret i det danske køkken ganske mange år. 50ernes husmødre gjorde også bekendtskabet, i hvert fald nogle af de kvinder, der læste dameblade og udenlandske kogebøger.
Til gengæld var spaghetti slet ikke almindelig på de danske middagsborde i 50erne.


ITALIENSK GRYDE

1 pk. spaghetti
rigeligt vand med salt til kogning
375-500 g oksekød, skåret i tern
4 løg, skåret i småtern
en stor håndfuld champignons
1 kop tomatpuré
1 stor flaskefløde (2 dl)
lidt vand
revet ost
salt
peber
fedtstof

Kød og løg skæres i tern, som brunes i fedtstof i en gryde. Tomatpuré, flaskefløde og vand tilsættes og det hele småsnurrer for svag varme i en time eller til kødet er mørt. De sidste 20 minutter koges svampene med.

Spaghetti koges for sig i rigeligt vand med salt. De koges ca. 20 minutter, hældes på dørslag og overspules med koldt vand, så de ikke klistrer sammen. Den kogte spaghetti blandes i gryden med de øvrige dele og osten drysses over eller serveres til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

søndag

Kød og Kål Gryderet

Når vi nu om en lille uge går ind i julemåneden og kan se frem til en travl december, vil det være mest praktisk, at have tænkt lidt over, hvad der skal stå på familiens middagsbord i december.

Se at få brugt fra fryseren for at skabe plads til julemaden og tænk lidt over det praktiske i f.eks. at have nogle gode retter som sammenkogte gryderetter og ovnmad i fad i erindring. Mad der er velegnet til en travl stund, idet maden kan tilberedes forinden og bare sættes i ovnen en tid før der skal spises. Sammenkogt mad lavet til flere dage, der blot skal varmes, er en god tidsbesparer og så er der det ved sammenkogt mad, at det faktisk smager endnu bedre dagen efter.

Allerede i 50erne indså man det praktiske i mad tilberedt i fad eller gryde, så både kød, kartofler og grøntsager kunne mødes og tage smag af hinanden. Opvasken formindskedes, ingen større anretning af maden og så kunne husmoderen spare tid.

I en gammel kogebog fra 1956 fandt jeg spændende retter til ildfast fad og ligeledes gode sammenkogte retter, - retter, som i vore dage kan ydes fuld retfærdighed.

Kød og kål er navnet på en gammel gryderet, der blot skal stå at simre i 3/4 til 1 time. Retten serveres med løse ris og ristede bananskiver til.


KØD OG KÅL

500 g kalve- eller flæskekød, skåret i småstykker
1 spidskål eller et lille hvidkål, fint strimlet
1/2 frisk spansk peber, skåret i strimler
4 dl vand
salt

chutney
flåede tomater i både
ristede bananskiver

Kødet skæres i mindre stykker og brunes sammen med den fint strimlede kål. Peberstrimlerne kommes ved. Vandet hældes ved og retten småsimrer til alt er mørt, 3/4 - 1 time. Tilsæt chutney, smag retten til og læg både af tomater over.

Servér kød og kål med løse ris og ristede bananskiver til.

VELBEKOMME

Noget om Mad 

lørdag

Riscreme med karamel

Riscreme med karamel er en både sød, dejlig og fantastisk dessert, ifald man har en meget sød tand. Desserten kan være et godt alternativ til risalamanden juleaften, for de, der har mod til at bryde traditionen og byde på en lidt anderledes risdessert.
Både risengrøden og til dels karamelsaucen kan forberedes dagen i forvejen og stilles klar til færdigmontering på selve juleaften eller når den skal serveres.

Som risalamande er riscreme med karamel en tung dessert. Opskriften her er fra 1949.


RISCREME MED KARAMEL

risengrød

1 liter mælk
150 g risengryn (grødris)
1 spsk. sukker
2 hele æg
15 dråber mandelessens

Kog en risengrød af mælk og ris. Tilsæt sukker, æg og mandelessens. Under omrøring bringes det kogepunktet, fyldes i en skyllet randform og stilles til afkøling. Gerne i køleskab til næste dag. Riscremen skal være helt kold ved servering.

karamelsauce

200 g sukker
1 dl kogende vand
1/4 liter stiftpisket fløde

Sukkeret brunes til karamel i en tør pande og tilsættes kogende vand. Lad lige panden koge et øjeblik. Tag den så af, afkøles karamellen helt og tilsæt flødeskummet. Karamellen kan med fordel laves før og blandes med flødeskummet lige inden serveringen.

Servér riscreme med karamel efter en god middag.

VELBEKOMME

Noget om Mad

fredag

Ostehorn

Ostehorn er anvendelige og dejlige, rigtig gammeldags småbrød, - serveret nybagte til en kop te, som kuvertbrød til suppe og som natmad med pålæg på og et godt glas øl til.


De dejlige ostehorn er det en rigtig god idé at bage nogle stykker af og så fryse dem ned til julemåneden og selve juledagene. Sørg for at ha' nogle poser i fryseren. Der skal nok blive brug for og rift om dem. Det er i det hele taget kuvertbrød så lækre, som de huskes fra min barndom i 50erne. Et fint lille stykke mormor bagværk.

Opskriften rækker til 16 stk. og Kirsten Hüttemeir lancerede denne opskrift på små kuvertbrød med ost netop midt i 50erne.


OSTEHORN

250 g hvedemel
125 g smør eller mgr.
1 lille tsk. salt
30 g gær
ca. 1 1/4 - 1 1/2 dl lunken mælk

fyld

16 små skiver mild ost

Fedtstoffet hakkes ud i melet, gæren smuldres i, saltet tilsættes og dejen æltes sammen med den svagtlunkne mælk. Dejen skal være blød og smidig, derfor kommes mælken i lidt efter lidt.
Dejen deles i to portioner, der hver rulles ud til en pandekage, der deles i hver 8 stykker. På hert stykke lægges en tynd osteskive, der ikke må gå ud over dejen, som rulles sammen fra den brede ende mod den smalle. Hornene lægges på en smurt plade (plade med bagepapir) og hæver tildækket et lunt sted i 15-20 minutter. Pensles med æggehvide og drysses med enten lidt groft salt, revet ost eller kommen.
Bages i ovnen ved rask varme (250 grader) i 10 minutter.

Noget om Mad

torsdag

Gammeldags Æbleskiver

Æbleskiver og gløgg hænger sammen. I den næste måneds tid, står meget i gløggens og æbleskivens tegn og vi vil alle antagelig stifte bekendskab med disse delikatesser én eller flere gange og kommer også til at servere dem for andre.

Vælger vi så den nemme løsning med færdigkøbte, frosne æbleskiver. Gevinsten er nemhed, hurtighed og fri for fedteri i køkkenet. Tiden i december bliver knap for os alle. Der er så meget vi skal nå og så meget vi skal deltage i og frem for alt må vi ikke glemme at hygge os med hinanden.

Den som har smagt en rigtig hjemmebagt æbleskive fra vor mors køkken forstår nok at skelne mellem industri og hjemmelavet.

Æbleskiver som på bedstemors tid er noget vi kun kan drømme om, med mindre man da går i gang med æbleskivepanden selv. Ejer man ikke en sådan, vil investeringen i én ikke vælte budgettet.


Køb for guds skyld ikke en af de æbleskivepander med ledning i til EL, som butikkerne i øjeblikket, her før det går løs, vil prakke os på. De er uduelige og kan slet ikke varme op til den høje temperaturlave, der skal til for at lave en ordentlig æbleskive, som sådan en skal være.
Det eneste der duer er en æbleskivepande af støbejern til at sætte på komfuret. Æbleskiver skal være brune og sprøde udenpå og lige just størknede indeni.

Det hele er en opvejning af, hvor meget tid der er til tingene.
Æbleskiver, bagt i æbleskivepande, har været kendt helt tilbage til 1866 og måske længere. Dengang brugte man, at lægge et stykke kogt æble, en klat æblegrød eller en klat rabarberkompot i æbleskiverne og på Ærø og i Sønderjylland fyldes der stadig sveskemos i æbleskiverne.

Opskriften her er fra den gamle kogebog anno 1932.


ÆBLESKIVER

1/2 L kærnemælk
250 g mel
1/2 tsk. tvekulsur natron
3 æg
lidt sukker
lidt salt
mgr. eller svinefedt

Alle ingredienserne røres godt sammen. Fedtstoffet smeltes i en kasserolle og 1 tsk. hældes i hvert hul på æbleskivepanden. Fyld hullerne halvt op med dej og bag æbleskiverne lækkert brune på begge sider.

Æbleskiver serveres med sukker, flormelis, syltetøj eller kompot.

VELBEKOMME

Noget om Mad

onsdag

GRISEHALER småkager

Planlægning er godt og nødvendigt, hvis ikke vi skal stresse os selv alt for meget i den kommende julemåned. Det er en god ting, at have sat på plads, hvad vi skal servere for familie og venner i løbet af december og ikke mindst i selve juledagene. Vi vil derfor regelmæssig fra nu af begynde at se på al den dejlige julemad, julebag, konfekt og juledrikke her på siden, - vel at mærke, som det tog sig ud i løbet af 50erne. De dejlige, danske, traditionsrige retter er et must på vort julebord også i vore dage, ellers er det for mange af os ikke rigtig jul.
Dengang i 50erne var husmødrene også på forkant med den kommende jul, hvilket må have skabt en del planlægning fra deres side.


Mormors Juleopskrifter svulmer af gammeldags julemad, sulemad, julebag, konfekt, juledrikke og ikke mindst dejlige og spændende juleopskrifter fra andre lande.



Kagedåserne skal fyldes. I juletiden bager vi selvfølgelig ekstra småkager og her er nogle sjove og lækre småkager, grisehaler, som Kirsten Hüttemeier lancerede dem midt i 50erne. De er nemme at gå til og vil gøre lykke på bordet.

Der bliver ca. 80 stk. af portionen


GRISEHALER

350 g mel
100 g sukker
275 g mgr.
1 æggeblomme

pynt

æggehvide
sukker

Mgr. hakkes ud i melet, hvorefter sukker og æggeblomme tilsættes. Dejen æltes sammen til en god småkagedej, trilles til pølser på tykkelse med en blyant og afskæres i stykker på ca. 6 cm længde. Stykkerne snoes til en slags krølle, der lægges over på en smurt plade, pensles med æg og drysses med sukker.
De små grisehaler bager ved rask varme, 225 grader, i 4-5 minutter.

Noget om Mad

tirsdag

Skovduer med tomater

En fin søndagsmiddag, som den til tider så ud hos mine svigerforældre for 35-40 år siden, var stegte skovduer, som min svigerfar til stadighed forsynede husstanden med, når skovduejagten var gået ind.
I hjemmet var der ofte vildtretter på bordet i form af forskellige lækre, traditionelle vildretter og altså heriblandt stegte skovduer med flødesauce og gelé til. Her vil vi prøve en lidt utraditionel opskrift på stegte duer fra midt i 50erne.

Duer kan købes hos fiske- og vildthandleren. Sørg for at vælge unge fugle, da duer kan være seje, at få stegt møre.

Opskriften er til 4 personer og der beregnes en due pr. person.


SKOVDUER MED TOMATER

4 skovduer (spækkede)
1 chalotteløg
1 fed hvidløg
1 mellemstort løg (meget finthakket)
6 skiver bacon, skåret i tern
1 kop champignoner, skåret i skiver
2-4 kop henkogte tomater, tilsat 1 spsk. brunt puddersukker (dåsetomater)
basilikum
timian
1 bundt persille
salt
peber

Tilberedningstid ca. 2 timer, heraf ca. 1 1/2 time i ovnen. Der er regnet med istandgjorte skovduer.

Skovduerne fyldes med en blanding af skalotteløg og persille. Baconterningerne ristes og duerne brunes i fedtet herfra, som er blandet op med det knuste hvidløgsfed. Derefter lægges fuglene over i et tykt, ildfast lågfad sammen med det hakkede løg, champignonerne, tomaterne, timian og basilikum. Resten af baconfedtet hældes over, låget lægges på og fadet sættes i en middelvarm ovn (175-200 grader) ca. 1 1/2 time. Det er bedst at stege fuglene ved svag varme, da skovduer til tider kan være lidt seje.

Til opskriften hører spaghetti eller nudler, rystede i smør og overdrysset med revet parmesanost. Ellers kan duerne serveres med løse ris eller små brunede kartofler til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

mandag

To slags Rødkål

Rødkål, som generation efter generation og Kirsten Hüttemeier lavede den, egner sig perfekt til den fede julemad.
Mortensaften har vi overstået, men da julen nu nærmer sig med raske skridt, er det på tide at overveje, om ikke vi i år skal koge en rigtig gammeldags rødkål til jul, som husmødrene i generationer har kogt rødkål til familien. Rødkål skal der til.

Vidste du det, om den legendariske Kirsten Hüttemeier, der faktisk var besat af strikning ?

. . . . og hun fik solgt et eksemplar . . .

Da hun som 16 årig gik i mellemskolen, greb strikkelidenskaben hende, som så mange andre piger på samme alder. Efterhånden hobede strikmodellerne sig op og det var på tide, at komme af med noget af det. Fik afsat en jumper til en forretning, som solgte den for 25 kroner, hun fik udleveret.

Skriverhuset

Hellere rødkål end bouillon . . . .

Efter eksamen som husholdningslærerinde, var det første job hos et kødekstraktfirma, efterfulgt af et demonstricejob hos en grønthandler i thorsgade, København. Arbejdet bestod i, at skænke bouillon ud til kunderne, som så kunne danne sig et indtryk af drikken.
Jobbet blev en fiasko. Ved starten Mortensaften var folk absolut ikke interesseret i at smage på suppe. De ville bare købe rødkålshoveder. Selv ikke efter Mortensaften blev det med bouillonen nogen succes. Folk brændte sig på den gloende suppe.
Efter 3 uger var det slut og næste job var i reklamebranchen. Husholdningslærerinde på husholdningsskole blev det aldrig til. Jobbet var ikke foreneligt med Kirsten Hüttemeiers temperament. At skrive og holde maddemonstrationer var derimod lige hende.

En skrivende Kirsten Hüttemeier

Opskrifterne er Kirsten Hüttemeiers og fra først i 50erne. Beregnet til 4 personer.

For begge opskrifter gælder, at kålens yderste blade fjernes, hvorefter kålen skæres i 4 dele. Stokken skæres ud af hver del og herefter snittes rødkålen meget fint. Vær opmærksom på, at rødkål svinder meget ind under kogningen.

TO SLAGS RØDKÅL

Rødkål I

1 rødkålshoved
2 rå æbler
75 g smør, fedt eller mgr.
1/2 dl eddike
125 g sukker
salt
3-4 dl ribssaft eller anden frugtsaft

Fedtstoffet smeltes, men brunes ikke og den snittede kål vendes heri. Når kålen er gennemfedtet tilsættes æblerne, der er skåret i mindre srtykker og hvorfra kernehuset er fjernet, eddike, saft og salt og kålen koger sammen i 20 minutter. Så iblandes sukkeret og kålen koger videre til den er mør (ca. 1 1/2 time).
Æblerne bevirker, at kålen koger hurtigere mør p.g.a. æblesyren. Tilsidst smages kålen til. Nogle vil have den med meget sukker, andre med mere eddike og nogle foretrækker kommen i kålen. Det er svensk, men kommen bruges af flere og flere danskere.

Rødkål II

1 rødkålshoved
kogende vand
50 g smør
125 g sukker
1/2 dl eddike
salt
3 dl ribssaft eller anden frugtsaft

Denne kål regnes for mere letfordøjelig end opskrift I, idet kålen her får et opkog i vand, som kasseres.
Kom den fintsnittede kål i en gryde og overhæld den med kogende vand. Kog kålen heri i 20 minutter, tag den op og læg den i en anden gryde, hvor fedtstoffet og sukkeret er smeltet. Tilsæt eddike, ribssaft og salt og kog kålen under låg i en times tid, til den er gennemmør. Smag rødkålen til.

Mormors Juleopskrifter

søndag

Skovfogedens Kokoskager

Skovfogedens kokoskager foreslået til kagedåsen og lanceret af Kirsten Hüttemeier i 1956 er gode til en kop kaffe og når der mindst ventet kommer gæster til kaffen.


Det er altid rart at have kagedåserne fyldt op. I vore dage foregår opfyldningerne som regel via supermarkedets hylder, som industrien har forsynet med mere eller mindre lødige produkter. Det er da også det nemmeste i en travl hverdag, men det tager nu ikke lang tid at bage en kage eller en portion småkager.
Bagning er både hyggelig og afstressende og så smager hjemmebagt brød og kager uden diskussion bedst, vi ved nøjagtig, hvad der er i vores mad og den lifligste duft af bagværk breder sig i hele huset . Det i sig selv giver glæde og velværd. En rigtig weekend beskæftigelse, hvor familien kan hygge sig sammen om projektet. - Om ikke andet står julebagningen næsten for døren.

Alle ved vi jo godt, at kager fra industrien mestendels består af kemi, E numre, sukker og fedt. Det er ikke svært at udkonkurrere, som nu f.eks. med disse dejlige skovfogedens kokoskager.


SKOVFOGEDENS KOKOSKAGER

200 g mgr.
150 g sukker
1 50 g kokosmel
200 g hvedemel
1 æggeblomme
1 lille strøget tsk. bagepulver

Mgr. og sukker røres hvidt og æggeblommen tilsættes sammen med kokosmel, hvedemel og bagepulver. Dejen æltes sammen og rulles til kugler, der sættes med lidt god afstand, da kagerne flyder ud, på en smurt plade (plade med bagepapir).
Kagerne bager i ovnen ved rask varme (225 grader) i 6-8 minutter.

Noget om Mad

lørdag

Lillehammer-Kotelet

"Køb en mør og velhængt oksekotelet, pudset på det øverste af benet og klappet lidt af slagteren", sådan indledes lanceringen af Lillehammer-kotelet i 1956. Det var datidens mesterkok, Rich. Oest Larsen, som stod i kotelettens tegn, - oksekoteletten vel at mærke.

Den gode mesterkok fortsatte :

"Kom til Norge, min far . . .

Hvorfor skal en kotelet altid være "øf" ? I Norge spiser de okse-koteletter, så det står efter og det smager virkelig lækkert - og anderledes. Nå-da-da, hvor det smager".

Det var i 50erne Oma Margarine, der producerede alle de morsomme indslag og opskrifter, som mesterkokken Oest Larsen præsenterede.


LILLEHAMMER-KOTELET

1 stor oksekotelet
salt
peber
1 stor klump mgr.

Drys salt og peber på koteletten og brun den i rigeligt afbruset mgr. på begge sider. Skru ned til lille blus og lad koteletten småstege 5 minutter på hver side, hvis den skal være rød, lidt længere, hvis den skal være gennemstegt. Skær så den store kotelet i tykke skiver, der igen lægges sammen i kotelet-facon.

Servér Lillehammer-kotelet med kogt blomkål, spinat, små ærter rystet i mgr. og små faste kartofler til. Skyen serveres separat i saucekanden.

Noget om Mad

fredag

Sønderjysk Leverpølse

Sønderjysk leverpølse, lavet efter rigtig gammel traditionel sønderjysk opskrift, skal ikke mangle på decembers julefrokostborde. Det er en dejlig, røget  leverpølse, serveret på et godt stykke rugbrød med en hjemmesyltet asie til.

Opskriften rækker til flere pølser, så det kan knibe med at få dem opbevaret og til at holde sig. Frys noget ned og behold så et stykke til at skære af i køleskabet.

Det er ikke helt nemt, at ryge pølserne, hvorfor det anbefales, at aftale med sin slagter, når de er klar til rygning og så få ham til at gøre det. Hos ham kan du også få tarmene.

Det hele lyder måske en smule besværlig, men er det faktisk ikke. En rigtig hyggelig beskæftigelse op til jul, som kan få én til at tænke på Emil fra Lønneberg, hvor mor Alma og Line står i køkkenet på Katholt og laver pølser, palt og anden julemad efter grisen er slagtet.


SØNDERJYSK LEVERPØLSE

1 kg kogt, hakket lever (hakket 2 gange)
2 kg. hakket flæskekød (hakket 2 gange)
1 1/2 spsk. salt
1 tsk. peber
1 tsk. nelliker
50 g smeltet fedt fedt

Leveren koges ca. 15 minutter, hakkes og blandes med flæskefarsen. Tilsæt krydderierne og det smeltede fedt og rør farsen godt sammen.
Fyld massen i rensede tarme og kog pølserne i ca. 15 minutter.
Lad slagteren ryge pølserne herefter.

Serer sønderjysk leverpølse på julens slagteborde, på et godt stykke rugbrød med en asie til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

torsdag

Jødekager i tre variationer

Jødekager fra tiden omtrent på TV's julekalender "Jul i Gammelby", kunne være disse. Jeg har stået på hovedet i Fru Constantins Husholdnings- og Kogebog fra 1904.
Et kuriøst indslag om småkagebagning på oldemors og tipoldemors tid, hvor småkager til stadighed var at finde på damernes kaffeborde og gerne i flere varianter.

Tiden var som bekendt meget anderledes dengang. Denne småkageopskrift på jødekager er faktisk klasseopdelt.


Morsomt er det da, at jødekagerne optræder i tre variationer med hver sin opskrift og hver sin profil som egnet for samfundets forskellige klasser dengang for over hundrede år siden.
Citat :

Jødekager 1
Jødekager 2 Tarvelige, men velsmagende julekager
Jødekager 3 Smager udmærket i forhold til deres billighed og egner sig til julebagning i huse med mange børn, der er aldeles fornøjede med dem.

Før vi går til opskrifterne er her et lille kursus i æltning af kagedej anno 1904, hvor fru Constantin indvier os i kunsten, at lave en ordentlig kagedej.


I den originale opskrift er mål og vægt efter tiden opgivet i kvint og pægl. Moderne mål og vægt står i parantes.
Læg mærke til ordvalget og at alle navneord skrives med stort.



JØDEKAGER 1

1 pund (500 g) fint hvedemel
1/2 pund (250 g) udvasket smør eller 45 kvint (225 g) mgr.
36 kvint (180 g) strøsukker
2 hele æg
1 tsk. hjortetaksalt

Om æltning, se ovenfor.

Smøres med pisket æg (hvide og blomme piskes sammen med 1 tsk. vand)
Bestrøes med fint skårne mandler, hvidt groft strøsukker og lidt stødt kanel.

Bages lysebrune ved god varme i løbet af 10 minutter eller et kvarter.


JØDEKAGER 2

4 pund (2 kg) hvedemel
1 1/2 pund smør eller bedste mgr.
6 á 8 æg
4 tsk. hjortetaksalt
lidt vand
1 1/2 pund hvidt, stødt sukker
1 pægl knap 1/4 liter) tyk fløde

Smøres med pisket æg (hvide og blomme piskes sammen med en tsk. vand)
Drysses med fintskårne mandler og stødt kanel, blandet med grovt stødt, hvidt sukker.

En meget stor portion

Bages lysebrune ved god varme i løbet af 10 minutter eller et kvarter.


JØDEKAGER 3

1 1/4 pund hvedemel
3/4 pund fint svinefedt
70 kvint  puddersukker
2 æg
1 tsk. hjortetaksalt

Smøres med æg (hvide og blomme pisker sammen)
Strøes med kanel, blandet med grovt, stødt sukker.

Noget om Mad

onsdag

Kyllingesylte

Mange får et sært udtryk i ansigtet, når de hører ordet grisehoved og det vil jeg ikke fortænke dem i, men det har til alle tider været meningen, at alt på grisen netop skulle anvendes, når man slagtede på gårdene. Heraf opstod altså grisesylte af grisehovet, som vi kender den.

Det med grisehoved, øjne, ører og næse er nu heller ikke rigtig noget for mig. I stedet har vi i familien i rigtig mange år, hvert år frembragt en dejlig julesylte, baseret på rent nakkekød. En sylte, der mere minder om franske rillettes, idet fedtet er brugt som bindemiddel så husblas er overflødig. Denne sylte er vældig fryseegnet. Andre igen anvender bovkød og svineskank til sylte.

Nogle vil hævde, at grisesylte indeholder for meget fedt og til dem er her et godt gammelt alternativ, nemlig kyllingesylte. Det er et helt andet produkt, men vil nok falde i manges smag.

Denne sylte kan desværre ikke laves i god tid og fryses ned, da den indeholder husblas. Det indebærer, at når sylten tøes op, vil den blive tynd. Situationen kan dog reddes, men det kræver lidt arbejde, idet det hele hældes i en gryde, varmes op på ny til den er helt smeltet. Hældes så i en form, afkøles og husblassen vil stivne igen.

KYLLINGESYLTE

1 stor kylling
vand
salt
krydderurter
laurbærblade
peber

Til 1/2 liter suppe anvendes 7-8 blade husblas

Den rensede kylling kommes i kogende vand med krydderurter, salt og peberkorn. Kyllingen koges godt mør under låg i ca. 45 minutter. Køl den lidt af og pil så kødet fra ben og skind og hak kødet groft. Kom kødet i en skål med krydderier, knust laurbærblad, klippede krydderurter og salt.
Si suppen og mål 1/2 liter, som varmes og tilsættes den udblødte husblas. Lagen hældes over kyllingekøder, der lige skal kunne skimtes. Stil sylten kold.

Servér kyllingesylte på rugbrød med sennep og hjemmesyltede rødbeder til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

tirsdag

Fru Constantins Julekage

Julekage, fin søsterkage, sirupskage, jødekager, nantelkager, pebernødder, vaniliekranse og brune julekager, allesammen kager fra Fru Constantins Husholdnings- og Kogebog fra 1904.
Dengang på oldemors og tipoldemors tid bagte man kager og f.eks. småkagerne her, som vi ynder at bage til jul. Det var faktisk kager, som stod på damernes kaffeborde dengang.

I den guldnede kogebog, der har tilhørt fru Margrethe Schade, skænket hende af fru Oppermann, står der, at julekagedejen egner sig glimrende til fastelavnsboller også.

Jeg vil påstå, at julekagen er bedst, serveret i skiver med koldt smør på.

I den originale opskrift er mål og vægt efter tiden opgivet i kvint og pægl. Mål og vægt efter vor tid står i parantes.


FRU CONSTANTINS JULEKAGE

1/4 pund (125 g) smør eller mgr.
25 kvint (125 g) stødt melis (sukker)
3 hele æg
1 1/2 pægl (godt 3,5 dl ) sød, lunken mælk (sødmælk)
1 pund fineste hvedemel
1/4 pund (125 g) kartoffelmel
1/4 pund (125 g) rosiner
15 kvint (75 g) småtskåret sukat
kardemomme af 7 til 8 hylstre (stød kapslerne i en morder)
10 kvint (50 g gær) pressegær

Fedtstoffet  varmes, men smeltes ikke og røres hvidt med stødt melis. Heri røres først 3 hele æg, et ad gangen og derpå sødmælken, hvedemel, kartoffelmel,rosiner, sukat, kardemomme og gær, som er opløst i lidt lun mælk. Det hele røres sammen og dejen æltes godt, indtil dejen slipper hænderne. Dejen sættes til hævning. Når den er dobbelt så stor som før, slås den let sammen og lægges op i form af en julekage på en kold plade, som er strøet med mel. Lad den efterhæve og smør den med pisket æg eller æggehvide.
Bagens i en varm ovn (200 grader) en timestid.

Servér nu en glad kop kaffe med hjemmebagt julekage til, som denne julekage er blevet serveret i over hundrede år.

Noget om Mad

mandag

Ungkarlens tilflugt

Nu tildags, hvor en stor del af befolkningen lever alene, må det formodes, at mange enlige mænd, ungkarle og fraskilte, er i stand til at lave mad, nogen sågar på et højt niveau, fordi det faktisk interesserer dem.

Blandt 50ernes ungkarle, var der også mænd med interesse for madlavning, men slet ikke så mange som i dag. Mænd, der boede alene, spiste ofte på pensionat og under lignende arrangementer og fik på den måde løst  besværet med den daglige kost.

Ungkarlens tilflugt er en typisk 50er opskrift på nem og hurtig mad til en person, som kunne få noget ud af opskriften. Tilberedningstiden er 20-25 minutter.

Grøntsagerne er fra dåse og helt i tidens ånd er der foreslået franske kartofler eller chips som tilbehør.


UNGKARLENS TILFLUGT

1 svinekotelet (hels halskam)
2 kopper fine ærter eller haricoverts fra dåse
3-4 spsk. mgr.
1 spsk. tomatketchup
salt
paprika

Kødet gnides med salt og paprika og steges på en glohed, tør pande. Derefter tilsættes ca. halvdelen af mgr. plus det halve af vandet fra ærterne sammen med tomatketchup. Kødet småsnurrer medens ærter eller bønner rystes i resten af mgr.

Det kan enten serveres franske kartofler, chips eller letristede cornflakes til ungkarlens tilflugt.

VELBEKOMME



Køkkengrej fra Glud & Marstrand



søndag

Gelékuverter

En rigtig dejlig lille kage, jeg husker fra mine helt unge år, på kagebordet, når fru Toubro bød til kaffe, er disse gelékuverter. De var som regel at finde på bordet, når min mor og jeg gæstede fruens kaffebord. Kagerne lå smukt arrangeret på et lille sølvfad og smagte ligeså godt, som de tog sig ud. Den raffinerede, lille kage er bagt af en mørdej uden sukker. Sødmen kommer fra geléfyldet og pynten af tesukker.
Fruen havde dog næppe selv bagt, idet huset rummede både stuepige og køkkenpige.

Jeg glemte aldrig de små mørdejskager fra fru Toubros kaffebord og havde senere i livet held til at erhverve mig opskriften, idet min senere svigermor minsanten også serverede gelékuverter til kaffen.

Der bliver ca. 25 stk. af portionen


GELÉKUVERTER

200 g mel
250 g smør eller mgr.
7 spsk. fløde

æg til pensling

fyld

solbær- eller ribsgelé

pynt

tesukker
hakkede mandler

Mel, fedtstof og fløde æltes hurtig sammen til en dej, der hviler en times tid i køleskabet. Ælt ikke for længe, så bliver dejen sej. Dejen rulles ud til ca. 1/2 cm tykkelse og skæres ud i firkanter på ca. 8 x 8 cm. På hver firkant lægges en klat gelé og de fire hjørner bøjes ind mod midten. Kagerne lægges på en smurt bageplade (plade med bagepapir), pensles med sammenpisket æg, drysses med med tesukker og hakkede mandler.

Bages i ovnen ved ca. 200 grader til kagerne er gyldne.

Mormors Juleopskrifter

lørdag

Juleleverpostej

Det betaler sig allerede nu, at tænke igennem, hvad der skal på bordet i julen og hvor mange, der skal laves mad til. Læg en plan, kom igang med nogle af de ting, der allerede nu kan forberedes, tilberedes og fryses ned. Stresssituationer den sidste tid op til jul undgås ved en ordentlig planlægning og man kan meget bedre tillade sig at slappe af og nyde den dejlige julemåned sammen med familie og venner i forvisning om, at alt er under kontrol til højtiden.

Forskellig emballage til frosne fødevarer i 1948

Nedfrysning er et godt kodeord, når man gerne vil være på forkant med juletravlheden. Der bliver nok at lave endda, når juledagene står for døren. Sørg for snaret at få ryddet op og spist op af, hvad der ligger i fryseren. Der skal være god plads til alt den dejlige julemad, familien skal nyde i julen og i år er der rigtig mange juledage, der skal være mad til.

Brød, kager, rå leverpostej, rullepølse, sylte, hjemmekogt suppe ifald familien spiser suppe i julen, små, lækre hjemmebagte, gammeldags kuvertbrød til suppen, medisterpølse af den hjemmelavede, - kort sagt alt, hvad der kan laves i forvejen og fryses ned, medens der endnu er god tid. Det lønner sig siden hen.

Fællesfryseanlæg i 1948

Hvor og hvornår opstod så skikken med at fryse fødevarer ned ? Naturligvis som så meget andet kom den fra USA. I Danmark var der sidst i fyrrene 25 fællesfryserier i drift og ca. 25 frysehuse under opbygning, hovedsalig i landdistrikterne, hvor familier fra gårdene kunne leje en fryseboks til opbevaring af madvarer, herunder kød, grøntsager og frugt. Det var mest på landet, resourserne fandtes, her var man selvforsynende. Modellen med offentlige frysehuse havde på det tidspunkt eksisteret i USA i ca. 15 år. Nogle ganske få husholdninger havde således selv en hjemmefryser dengang sidst i fyrrene. Frostbokse i forskellige udførelser.

Hjemmefryser anno 1948

Her er min allerbedste opskrift på en juleleverpostej. Den er obligatorisk på vores julebord hvert år.. Det er en opbagt leverpostej, krydret med allehånde og et strejf af trøfler vil man ofre det, men leverpostejen er også dejlig uden.

Lav evt. dobbelt portion og frys så den rå, ubagte leverpostej ned i passende forme, klar til at tø op og sætte i ovnen, når den skal på julebordet. Den dejligste duft vil fylde huset.

JULELEVERPOSTEJ

1 pund lever
300 g spæk
60 g mgr.
80 g mel
1 dl mælk
salt
peber
1 smule stødt allehånde
1 tsk. sukker
lidt trøfler (kan sagtens udelades)
evt. lidt revet løg

Lever og spæk hakkes. En opbagning af mgr., mel og mælk laves og resten af ingredienserne røres i opbagningen.
Bag leverpostejen i ovnen på nederste rille ved 190 grader i vandbad ca.1 1/2 time.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Måneskinsdesseret

Dessert er dejligt og noget vi engang imellem gerne vil belønne familien med, navnlig om søndagen, når hvilen falder over os og vi har det rart sammen. Så er det dejligt, at nyde et ekstra godt måltid mad, efterfulgt af en lækker dessert. Det falder i god jord hos ung som gammel.

Opskriften på måneskinsdessert er en gammel dessertopskrift. Egentlig minder måneskinsdessert til forveksling om en anden elsket og gammeldags dessert, nemlig citronfromage.
I min barndom i 50erne, fik de voksne ofte et glas portvin eller sherry til desserten om søndagen.

Opskriften er til 4 personer




Atter lidt af det kønne, gamle, emaljerede køkkentøj fra Glud & Marstrand, der kom til at betyde så meget for husmødrene i sidste halvdel af 50erne.
Køkkentøjet fra Glud & Marstrand var dengang en skattet gave til f.eks. bryllupper, fortæller min egen mor, der selvfølgelig også var i besiddelse af nogle dele.

MÅNESKINSDESSERT

3-4 æg, æggeblommer + stiftpiskede æggehvider
3-4 spsk. melis
saft og skal af 1/2 citron
1/4 liter piskefløde, pisket til skum
5-7 blade husblas

Æggeblommerne røres til en tyk, hvid æggesnaps med sukkeret, hvorefter den revne citronskal og og citronsaften blandes i. Husblassen opbløs i koldt vand, smeltes i lidt varmt vand og tilsættes. Herefter vendes de stiftpiskede hvider i sammen med halvdelen af flødeskummet.
En pæn glasskål skylles og når desserten begynder at stivne, hældes den op heri. Pynt måneskinsdesserten med resten af flødeskummet og nyd den, - evt. med et lille godt glas til.

Noget om Mad

fredag

Fedtebrød

Måske så du TV i går, hvor de to herrer James Price og Søren Rye bagte kager . . . . .

Gæsten, Søren Ryge, berettede om, hvordan han for omkring tyve år siden ledte efter en opskrift i Frøken Jensens Kogebog og tilfældigt faldt over opskriften på fedtebrød. Henført af nostalgiske tanker om en barndom, hvor moderen bagte fedtebrød og andre gode småkager, der opbevaret i kagedåser, var sat langt væk udenfor børns rækkevidde.
I Søren Ryges og forøvrigt også min barndom, havde rigtig nok, de fleste hjem, året igennem, kagedåserne fyldt op med husmoderens hjemmebagte småkager. Så var der også altid noget at byde af.

Ryge kunne også fortælle, at han drikker meget kaffe, men aldrig uden noget til kaffen. I det mindste bare et stykke chokolade til så.


Alle mænd mellem 12 og 90 år bør bage fedtebrød, mener Søren Ryge. Det er så nemt og så tager det bare tre minutter, at fremtrylle sådan en portion dej. Ikke engang en kagerulle er nødvendig. Et godt råd han engang modtog lød, at man bare trykker dem flade med håndfladen og det har han gjort siden.

Jeg har fundet et par gamle opskrifter frem på fedtebrød, henholdsvis almindelige fedtebrød og fynske fedtebrød, der har lighed med fedtebrød, men som udskæres til trekanter,bages, glasseres og drysses med kokosmel.

Begge opskrifter er meget gamle opskrifter, som husmødrene har brugt i mange årtier.


FEDTEBRØD (traditionelle)

1/4 kg (250 g) mel
1/4 kg (250 g ) kokosmel
1/4 kg (250 g) melis
1/4 kg (250 g) mgr.
1 æg
1/2 tsk. hjortetaksalt

glasur

flormelis
kogende vand

Mgr. smuldres i melet, æg og sukker røres og det hele blandes og æltes sammen. Dejen stilles køligt før den udrulles tyndt. Den lægges på en smurt bageplade og udskæres i skrå firkanter med en kagespore.
Bages ved 170 grader og smøres med glasur, rørt af flormelis og vand, såsnart de kommer ud af ovnen.

FYNSKE FEDTEBRØD

Der bliver ca. 50-60 stk. af portionen

250 g kokosmel
250 g mel
250 g sukker
1 strøget tsk. bagepulver
250 g smør eller mgr.
1 æg

glasur

125 g florsukker
2 spsk. kogende vand
kokosmel til pynt

Kokosmelet blandes i det sigtede mel med bagepulver, sukkeret tilsættes og heri hakkes smørret eller mgr.. Til sidst tilsættes det sammenpiskede æg. Dejen æltes - ude på bordet - og rulles ud. Dejen udskæres med kagesporen til mindre trekanter, ikke for store, som lægges over på en smurt plade og bages. Efterhånden som kagerne skal serveres, oversmøres hver kage med hvid florsukkerglasur og medens denne endnu er lidt fugtig, drysses kokosmel på.
Bages i ovnen ved jævn, god varme (200 grader) 7-8 minutter.

Mormors Juleopskrifter

torsdag

RITZ-AND

Når mange af os nu, om få dage, fejrer Mortensaften med stegt and eller gås, fyldt med de dejligste æbler og svesker, er her, få dage før Mortensaften, en utraditionel and fra den gamle mesterkok Rich Oest Larsens hånd. Han sagde i en af de gamle, morsomme Oma Margarine opskrifter fra 50erne :

Ska' der være gilde, så . . . . .

Han ville så gerne have en anledning til at servere and og det kom der følgende sjove bemærkninger ud af :
"Mon De har det ligesom jeg, frue ? - Jeg vil så gerne ha' en anledning til at servere and. En rund fødselsdag kan bruges, Mortensaften, gageforhøjelse eller lignende, - men så gør jeg også noget særligt ud af det . . . se her" :


RITZ-AND

1 and
en ordentlig klump mgr.
små, pillede løg
1 kg friske grønærter
4 gulerødder, skåret i fine skiver
lidt salt
2 faste salathoveder, skåret i tykke srtykker
1 lille kop vand

Gør en ung and i stand, vask og tør den. Kom en ordentlig klump mgr. i gryden, afbrus fedtstoffet og brun anden heri. Kom følgende ved : Små, pillede løg, friske grønærter, gulerodsskiver, salathoveder i stykker, lidt salt og en lille kop vand. Lad det hele småsnurre under tæt låg til anden er mør, ca. 1 1/2 time. Tag fuglen op, skær den for og skum fedtet af. Si skyen og jævn den.

Servér Ritz-and i et lidt dyb fad med sauce og fine, små kartofler til.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter 

onsdag

Charleys Æggeret

Med æg, mælk, løg og ost i huset kan det da ikke gå helt galt, når vi en dag ikke rigtigt kan finde på noget til middag. Det bliver en kødløs dag, - En hurtig middag, hvoraf det meste gøres færdig i ovnen står inden længe på bordet.

Charleys æggeret, i form af en veltilsmagt portionsæggekage, stammer fra midt i 50erne, inspireret af praktisk husmoders til rådighed forhåndenværende ingredienser.

Opskriften er til 4 personer og tilberedningstiden er 40-45 minutter, heraf de 35 i ovnen.


CHARLEYS ÆGGERET

4 æg
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. tør sennep
1/4 tsk. paprika
2 spsk. finthakket løg
1 1/2-2 kop revet ost
1-1 1/2 kop mælk
lidt mgr.

Æggene, salt, sennep, paprika og løg piskes sammen med en gaffel, hvorefter den revne ost og mælken tilsættes under konstant piskning.
Fire ildfaste portionsforme fyldes med massen, de sættes i en bradepande eller lignende med så meget varmt vand, at det næsten når op til formens kant. Bages i ovnen ved ikke for stærk varme i ca. 35 minutter.

Charleys æggeret nydes med sennep og et stykke rugbrød til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

tirsdag

Klubsandwich m.m.

Problemet med madrester er ikke noget nyt fænomen. I vore dages overflodssamfund er der (heldigvis) stor  focus på madspild. Husmødrene i 50erne havde også rester tilovers i form af kød, grøntsager, frugt og hvad man nu ellers havde tilovers. Dengang gjalt det for en dygtig husmoder om at være ekstra opfindsom og på en god måde strække resterne til en ekstra ret og når man så oven i købet  kunne servere det lidt fikst, var husmoderens popularitet hjemme i familien.

Den slumrende 50er husmoder er afdøde skuespillerinde Bodil Udsen med sin daværende mand, Ole Krøyer

Mangen en gammel ret er opstået af husmoderens sparsommelighed og her kommer de små nye retter ind med stor virkning. Tre eksempler på opfindsomme husmødres brug af forskellige rester i 50erne.


små retter med stor virkning

Klubsandwich, som vi kender den fra cafeerne i vore dage er en gammel sag, som har været serveret i USA i over hundrede år. Blandt 50ernes husmødre var i hvert fald de, der holdt  dameblade og læste kogebøger med udenlandsk tilsnit, orienteret om den svulmende sandwich, bestående af tre skiver ristet brød med salat, æg, tomat, hønsekød og mayonnaise.

Noget på toast. En toast, som i 50erne var en afskorpet skive sandwichbrød, der ristes let, smøres og danner bund for forskellige ting. Velegnet til servering af rester og som her en opfindsom husmoders toast, serveret som en forret til en god middag.

Resteret af skinke og kartofler, opstået som en dejlig ovnret hos en opfindsom husmoder.

KLUBSANDWICH PÅ EN NY MÅDE

grofthakket eller fint snittet kød
lidt snittet, kogt kartoffel
tomatsauce
tynde skiver rå løg
tykke tomatskiver
salt peber
ost

Denne "club" består af grofthakket eller fint snittet kød, der blandes med lidt snittet, kogt kartoffel og samles med tomatsauce. Heraf formes runde eller firkantede kanapeer, hvorpå der først lægges 1 á 2 meget tynde skiver rå løg og derpå en tyk skive tomat med lidt salt og peber. Øverst anbringes en skive eller nogle strimler kogt eller stegt kød, der dækkes med en skive ost, hvorefter alle "klubberne" stilles i en meget varm ovn, til osten er smeltet.

NOGET PÅ TOAST

snitter af kyllingekød
mayonnaise, tilsat lidt tomatpuré
en pris paprika
kogte grønne asparges (eller hvide)

Kyllingekødet eller en skive forloren skinke dækkes med mayonnaise, tilsat lidt tomatpuré og en pris paprika. Ovenpå lægges et par kogte asparges. Her er valgt grønne asparges for kontrastens skyld.

RESTERET AF SKINKE OG KARTOFLER

Udskivede, kolde, kogte kartofler
halvt så meget strimlet skinke
grofthakkede, hårdkogte æg
tyk bechamelsauce, smagt til med lidt karry
rasp
små klumper smør

Kartofler og skinke lægges lagvis i  et gratinfad (ildfast fad) sammen med grofthakket, hårdkogt æg. Dækkes med en tyk bechamelsauce, smagt til med lidt karry. Drysses med rasp og smørklumper fordeles over retten.
Bages i ovnen i en halv time ved ca. 200 grader.
Har man ingen ovn, gennemvarmes fadet på en asbestplade, raspen brunes i lidt smør og hældes over til allersidst.

Noget om Mad

mandag

Rismelskager til kagedåsen

Medens vi venter på julen og skaber hygge inden døre her i den mørke tid er det altid godt, at være garderet og kunne byde familie og venner på lidt godt til kaffen. Hjemmebag, som i gamle dage var en del af en pligtopfyldende husmoders gøremål, blev siden skiftet ud med Kjeldsen og Karen Wulf fra industrien. Det var før kvinderne kom på arbejdsmarkedet.

Det hele handler om tid, en tid der kan være svær at få til at slå til, når man er udearbejdende og har hus, mand og børn at tage vare på.


De dejlige gammeldags, lækre rismelskager er en nem og hurtig småkage at gå til og så kan man ligeså godt bage dobbelt portion, da arbejdet er omtrent det samme. Hyggeligt er det jo også at bage småkager.

En meget dejlig og gammeldags småkage, der også vil pynte på julens kagebord. Der bliver ca. 100 stk. af en portion dej.


RISMELSKAGER TIL KAGEDÅSEN

125 g rismel
125 g kartoffelmel
1 tsk. bagepulver
100 g mgr.
100 g florsukker
1 æg
revet skal af en citron
50 g sukat

Rismel, kartoffelmel og bagepulver sigtes sammen og mgr. smuldres i. Æg, florsukker og citronsakl tilsættes. Dejen æltes let sammen og trilles i små kugler. Sættes på en smurt plade (bagepapir) med god afstand, da de flyder ud. Et lille stykke sukat lægges på hver kage og de bages lysebrune ved god varme ca. 4 minutter.

Noget om Mad

søndag

And eller gås Mortensaften

Næste weekend, den 10. november er det Mortensaften og traditionerne kalder. Så sidder mange af os bænket omkring middagsbordet og nyder den forhåbentlig gode mad i form af andesteg eller gåsesteg. Sådan som vi har gjort det, generation efter generation.

God mad tager tid at lave og rigtig gammeldags mad som andesteg og gåsesteg ikke mindst. Små fif kan gøre det lettere at være husmoder sådan en dag, bl.a en færdigkøbt, frossen and eller gås, der er renset for indvolde og klar til ovnen.

Nogle overgiver sig aldrig og kunne ikke drømme om, at købe fuglen i supermarkedets frostboks. Her duer kun en friskslagtet fugl og den er da også dejlig, men arbejdskrævende, hvis man først skal tage ud af den og bagefter rengøre den. Procedurerne kan der dog lettes noget på. I en gammel opskriftbog, fandt jeg en notits om, hvordan processen med at tage ud af fuglen, kan forenkles. Man lukker simpelthen fjerkræet op, så det ligner en muslingeskal og derved bliver nemmere at håndtere.
Den friskslagtede and eller gås med indmad, klippes med en fjerkræsaks fra gumpen til halsen i ryggens venstre side. Når indvoldene er taget ud og fuglen er gjort ordentlig ren indvendig, sys den sammen igen som om intet er hændt. Husk under alle onstændigheder at fjerne gumpen med duftkirtlerne. Det kan ødelægge hele stegen og saucen med, hvis de får lov at sidde.


Opskriften på stegt and stammer fra Carla Meyer og er fra 1936 - Oprindelig lyder den på 3 ænder til 12 personer, men her nøjes vi med en enkelt and, siden kan opskriften dobles op. Vælg en and på mindst 3 kg. Den passer til 4 personer.
Fru Meyer var af den mening, at ingefær giver en bedre både and og sauce i forhold til, når der er anvendt peber. Efter min mening er det såmænd nok, at gnide dyret med salt.


STEGT AND

1 and
1 spsk. salt
1 tsk. ingefær

fyld

svesker
æbler, skåret i mindre stykker
lidt sukker

Fyldet, der består af æbler og svesker, drysses med lidt sukker og fyldes i fuglen. Nogle vil nok mene, at æbler og svesker er søde nok i sig selv, men det fremhæver faktisk smagen, når fyldet får lidt sukker,

Den rensede and gnides med en blanding af salt og stødt ingefær ude som inde, fyldes med æbler og svesker, vendt i lidt sukker, sættes i en hed ovn (225 grader) og forbrunes. Efter 20 minutter hældes 1 liter kogende vand i bradepanden til anden. Dryp anden undervejs. Sænk varmen til 200 grader, når vandet er tilsat og steg 2 - 2 1/2 time til anden er mør. En halv time før anden er klar, hældes skyen fra gennem en sigte. Ænderne lægges på et fad imedens. Saucen stilles hen for at fedtet kan samle sig. Det skummes af og lidt af det lægges i bradepanden igen, i hvilken andene atter lægges og sættes i ovnen til efterbruning. For at få anden rigtig sprød, pensles med koldt vand og ovndøren sættes på klem. Evt med en tændstik i klemme.
Skyen jævnes med meljævning, tilsættes kulør og smages til med salt og et nip sukker.

Servér stegt and, udskåret i pæne stykker og anbragt på et fad med sauce, hvide og brune kartofler og rødkål. Æbler og svesker serveres ved siden af.

Noget om Mad

lørdag

Det dufter af hjemmebag i huset

Lav en god gærdej og fremstil en masse lækkert brød, anvendeligt til både kaffe og te. Det gælder om at overraske familien med noget godt og hvilket tidspunkt er bedre end i weekenden, hvor familien forhåbentlig har tid til hinanden uden alt for mange gøremål.

Bager- og konditorfaget, som pludselig oplever sin renæssance igen, når unge mennesker i dag skal vælge livsbane. Interessen for faget kan vel kun tilskrives Mette Blomsterbergs udfoldelser på TV. Faget har mest været forbeholdt mænd. Langt op i tiden bagte bagerne selv rugbrød og det var et hårdt slid og ikke kvindearbejde. Rugbrødsbagningen blev dog senere overtaget af rugbrødsfabrikkerne.

Optænding af ovnene hørte længe med til bagerens arbejdsområde, men senere fik man elektriske ovne, hvor der blot skulle trykkes på en knap. Ligesom der var maskiner til alt.

Kvindelig bager i 50erne

I 50erne, hvor der både var kvindelige og mandlige bagere, stod bageren stadig op klokken fire om natten, for at kunne levere frisk morgenbrød til danskerne. Til gengæld var arbejdstiden så slut klokken tolv, men megen romantik var der ikke omkring bagerens arbejdsplads.

Midt i 50erne var læretiden for en bager 3-4 år med en ugeløn, der i provinsen steg fra år til år begyndende ved 16, 18, 20, 24 og 28 kroner. I københavn lidt mere fra 18, 20, 24 og 28 kroner.
Hvis lærlingen var på kost og logi hos bagermesteren,fratrak man i provinsen ugentligt 12 kr. og i København måtte lærlingen af med 14 kr. om ugen.

Teknisk skole var en del af uddannelsen, ligesom der var svendeprøver i maj og oktober.

Opskriften er fra midt i 50erne

Ovntemperaturen  200 grader. Julekager 20-25 minutter, mindre brød 200 grader ca. 15 minutter


GÆRDEJ

900 g hvedemel
100 g blødgjort smør
5 spsk. melis
1 helt æg
60 g gær
revet skal af 1 citron eller 1 stor tsk. kardemomme

Melet sigtes og æltes med det blødgjorte smør. Melis, gæren, der smuldres fint og ægget tilsættes sammen med revet skal af en citron eller en stor tsk. kardemomme. Dejen æltes grundig til den er blank og glat og den kan nu deles til f.eks. en julekage og forskelligt småbrød.
3/4 del af dejen er nok til en julekage. Den sidste fjerdedel anvendes til små dekorative kager.
Find evt. selv på andre variationer.

Julekage med korender og kanelfyld

Dejen rulles ud i en ikke for tyk plade, der smøres med en blanding af smør, sukker og kanel. Herpå drysses et lag korender, der i forvejen er skoldet og tørret i et klæde. Dejen rulles sammen om fyldet og lægges enten direkte på en smurt bageplade (bagepapir) eller lægges i en smurt, aflang form. Kagen pensles med lidt mælk eller æggehvide og bages i en god varm ovn , hvor varmen dæmpes lidt.

Julekage med fyld af syltede stikkelsbær

Dejen rulles ud i en meget aflang plade, der i længde svarer til en randform. Midtpå lægges godt afdryppede, syltede stikkelsbær. Dejen foldes sammen og lægges i en smurt randform. Overfladen snittes let med passende mellemrum. Kagen bages, afkøles og smøres med et tyndt lag ribsgelé. Den kan yderligere pyntes med halve valnøddekerner eller lidt hakkede mandler.

Forskellige former for wienerbrød

Dejen rulles ud og herpå fordeles lidt ekstra smør eller mgr. (blødgjort), men ikke smeltet. Dejen lægges sammen og udrulles et par gange.

Kløveren

Hertil trilles tre små dejkugler, som lægges i en ikke for lille linseform, pensles med lidt æggehvide og bages.

Brioche

En linseform fyldes med en dejkugle, hvorpå der trykkes en mindre kugle og briochen pensles med æg og bages.

Såvel Kløveren som briochen smager bedst, hvis de flækkes let lunkne og smøres med smør

Syltetøjskager

En linseform fyldes med en dejkugle, som gives et dybest muligt tværsnit og pensles godt med sammenpisket æg. De færdige toppe pyntes i midten med en skefuld ribsgelé.

Abrikoshjul

Dejen rulles ud i en plade, som deles i firkanter, der snittes ind til siderne. Midtpå anbringes en skefuld abrikosmarmelade. Dejen foldes sammen, idet spidserne klemmes godt sammen på midten.

Glasurkrans

Dejen æltes med lidt hakkede mandler og trilles i to lange, tynde pølser, der snos sammen og formes til kranse, som bages og smøres med lidt glasur, tilsat en enkelt dråbe mandelessens.

Noget om Mad

fredag

Alt fra grisen på Bregnerød Kro

På Bregnerød Byvej omkring Farumkanten ligger Bregnerød Kro, en af Danmarks ældste kroer. Den oprindelige kro fra 1600 tallet nedbrændte og blev herefter genopbygget i 1705 og har siden været i drift.
I 1705 fik kroen bevilling som kongeligt priviligeret kro.

Kroen har renommé som et absolut værdigt spisested i dag, noget som faktisk har gjort sig gældende i kroens flere hundrede års hæderkronede historie. Således også for snart 60 år siden, midt i 50erne, hvor en ung tjener Nielsen og hans kone få år forinden rykkede ind på kroen som kroværter. Der skulle kun gå et par år år, før fru Nielsens hjemmelavede Bregnerød-medister og de hjemmelavede frikadeller nød berømmelsen videnom.


Fru Nielsen var en exellent krokone og der var næppe grænser for, hvad hun kun sætte på bordet for sine sultne gæster. Et aldeles velbesøgt og elsket traktement bestod af "Alt fra Grisen". Tre dage om året stod Bregnerød kro på ekstra høje, gloende pæle. 1. juledag, 2. juledag og 1. nytårsdag. De tre dage om året anrettede fru Nielsen en krofrokost, der slog alle forestillinger om, hvad en dansk julefrokost skulle indeholde og alt på bordet var hjemmelavet.


Midt i overdådigheden af syltede grisetæer, gammeldags sylte, hjemmelavet rullepølse og ribbensteg fandtes nogle små rariteter som flæsk i lage, finker og fedtæbler.


FLÆSK I LAGE

Stribet brystflæsk
vand til kogning
hel peber
laurbergblade

lage

1 liter vand
en skefuld salt eller mere efter smag

Stribet brystflæsk koges uden salt, men med hele peberkorn og laurbærblade. Skæres derefter i skiver
og lægges i en lage bestående af 1 liter vand, tilsat en skefuld salt.
Servér flæsk i lage med eddike og godt rugbrød til.

FINKER

1/2 kg lever
1 svinehjerte
1 nyre

et løg
suppe
stødte nelliker
allehånde
en anelse kardemomme
salt
peber
lidt timian
evt. fedtegrever

Indmaden koges i vand. Når disse gode sager er kolde, hakkes de sammen med et løg og spædes derefter op med suppen, som indmadene er kogt i. Smag til med nelliker, allehånde, en anelse kardemomme, salt, peber og timian. Lad retten småsnurre i 10 minutter og tilsæt evt. fedtegrever.

FEDTÆBLER

1 stykke flommefedt, skåret i tern
6 æbler

Flommetern afsmeltes ved langsom varme til fedtterningerne bliver brune og sprøde.
Seks æbler befries for stilk og blomst og koges skøre i fedtet.

Fedtæbler serveres gloende varme med rugbrød til.

VELBEKOMME

Noget om Mad