Bager- og konditorfaget, som pludselig oplever sin renæssance igen, når unge mennesker i dag skal vælge livsbane. Interessen for faget kan vel kun tilskrives Mette Blomsterbergs udfoldelser på TV. Faget har mest været forbeholdt mænd. Langt op i tiden bagte bagerne selv rugbrød og det var et hårdt slid og ikke kvindearbejde. Rugbrødsbagningen blev dog senere overtaget af rugbrødsfabrikkerne.
Optænding af ovnene hørte længe med til bagerens arbejdsområde, men senere fik man elektriske ovne, hvor der blot skulle trykkes på en knap. Ligesom der var maskiner til alt.
Kvindelig bager i 50erne
I 50erne, hvor der både var kvindelige og mandlige bagere, stod bageren stadig op klokken fire om natten, for at kunne levere frisk morgenbrød til danskerne. Til gengæld var arbejdstiden så slut klokken tolv, men megen romantik var der ikke omkring bagerens arbejdsplads.
Midt i 50erne var læretiden for en bager 3-4 år med en ugeløn, der i provinsen steg fra år til år begyndende ved 16, 18, 20, 24 og 28 kroner. I københavn lidt mere fra 18, 20, 24 og 28 kroner.
Hvis lærlingen var på kost og logi hos bagermesteren,fratrak man i provinsen ugentligt 12 kr. og i København måtte lærlingen af med 14 kr. om ugen.
Teknisk skole var en del af uddannelsen, ligesom der var svendeprøver i maj og oktober.
Opskriften er fra midt i 50erne
Ovntemperaturen 200 grader. Julekager 20-25 minutter, mindre brød 200 grader ca. 15 minutter
GÆRDEJ
900 g hvedemel
100 g blødgjort smør
5 spsk. melis
1 helt æg
60 g gær
revet skal af 1 citron eller 1 stor tsk. kardemomme
Melet sigtes og æltes med det blødgjorte smør. Melis, gæren, der smuldres fint og ægget tilsættes sammen med revet skal af en citron eller en stor tsk. kardemomme. Dejen æltes grundig til den er blank og glat og den kan nu deles til f.eks. en julekage og forskelligt småbrød.
3/4 del af dejen er nok til en julekage. Den sidste fjerdedel anvendes til små dekorative kager.
Find evt. selv på andre variationer.
Julekage med korender og kanelfyld
Dejen rulles ud i en ikke for tyk plade, der smøres med en blanding af smør, sukker og kanel. Herpå drysses et lag korender, der i forvejen er skoldet og tørret i et klæde. Dejen rulles sammen om fyldet og lægges enten direkte på en smurt bageplade (bagepapir) eller lægges i en smurt, aflang form. Kagen pensles med lidt mælk eller æggehvide og bages i en god varm ovn , hvor varmen dæmpes lidt.
Julekage med fyld af syltede stikkelsbær
Dejen rulles ud i en meget aflang plade, der i længde svarer til en randform. Midtpå lægges godt afdryppede, syltede stikkelsbær. Dejen foldes sammen og lægges i en smurt randform. Overfladen snittes let med passende mellemrum. Kagen bages, afkøles og smøres med et tyndt lag ribsgelé. Den kan yderligere pyntes med halve valnøddekerner eller lidt hakkede mandler.
Forskellige former for wienerbrød
Dejen rulles ud og herpå fordeles lidt ekstra smør eller mgr. (blødgjort), men ikke smeltet. Dejen lægges sammen og udrulles et par gange.
Kløveren
Hertil trilles tre små dejkugler, som lægges i en ikke for lille linseform, pensles med lidt æggehvide og bages.
Brioche
En linseform fyldes med en dejkugle, hvorpå der trykkes en mindre kugle og briochen pensles med æg og bages.
Såvel Kløveren som briochen smager bedst, hvis de flækkes let lunkne og smøres med smør
Syltetøjskager
En linseform fyldes med en dejkugle, som gives et dybest muligt tværsnit og pensles godt med sammenpisket æg. De færdige toppe pyntes i midten med en skefuld ribsgelé.
Abrikoshjul
Dejen rulles ud i en plade, som deles i firkanter, der snittes ind til siderne. Midtpå anbringes en skefuld abrikosmarmelade. Dejen foldes sammen, idet spidserne klemmes godt sammen på midten.
Glasurkrans
Dejen æltes med lidt hakkede mandler og trilles i to lange, tynde pølser, der snos sammen og formes til kranse, som bages og smøres med lidt glasur, tilsat en enkelt dråbe mandelessens.
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.