mandag

Bodilles Fisk med Creme-champignoner

Bodilles fisk med creme-champignoner, serveret i rand er en ualmindelig dejlig fiskeret fra 50erne. En hverdagsret, som med få midler er gjort til festmad.
Der er anvendt færdig fiskefars, piftet op med smeltet smør og stiftpisket æggehvide.

Cremesaucen indeholder hele eller halverede champignons, krydderier og fløde.
Bodilles fisk med creme-champignoner serveres med små ærter eller stuvet spinat.

Opskriften er til 4 personer og lanceret af Kirsten Hüttemeier i 1957.



BODILLES FISK MED CREME-CHAMPIGNONER

500 g fiskefars
2 spsk. smeltet smør
1 stiftpisket æggehvide


creme-champignoner

250 g små faste chmpignons
saften af 1/2 citron
50 g smør
2 1/2 dl fløde
salt
lys peber
lidt sherry eller hvidvin
meljævning
1-2 æggeblommer til legering

Købe fiskefarsen føres op med smeltet smør og den stiftpiskede æggehvide. Fiskefarsen fyldes i en smurt randform, dækkes med alufolie eller pergamentpapir med huller prikket i.
Steger i ovnen ved 200-225 grader i 35 minutter til den er stivnet. Vendes ud på et fad og overhældes med creme-champignoner.

Til Bodilles creme-champignoner renses svampene fint og bevares hele eller de halveres. Dampes i smør, citronsaft og tilsættes lidt efter lidt krydderier, lidt hvidvin og fløden. Svampene damper under låg i 6 minutter, jævnes og smages til. Legeres med 1-2 æggeblommer.

Servér Bodilles fisk med creme-champignoner med ærter eller stuvet spinat.

VELBEKOMME

Spise og Rejse



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.