fredag

Hjemmelavet is på 2 minutter

Hjemmelavet is på 2 minutter,lyder det ikke for godt til at være sandt, når fremstilling af is normalt kan tage timer ?
Karsten Olsen fra Fødevarekemisk Institut på LIFE, fortæller og viser her hvordan is, frosset med kuldeblanding af isterninger, vand og salt er klar lige i løbet af nogle få minutter.

Det er næsten ren magi. At tænke sig ,en plastikpose med selve iscremen i og så en lidt større plastikpose med isblandingen. - Og hokus pokus, isen er klar til at spise.

Opskriften er af ganske nyere dato og hører faktisk ikke hjemme på siden her, men fristelsen var for stor, - jeg måtte simpelthen indvie enhver i dette fænomen. Til gengæld fanldt jeg over en morsom gammel artikel fra 50erne om runde iskugler til vand, drinks, sodavand m.m.
 


IS FROSSET MED KULDEBLANDING

iscreme

2 æggeblommer
2,5 dl mælk
60 g sukker
1/2 vaniljestang
2.5 dl piskefløde

kuldeblanding

1 kg knuste isterninger
200 g salt
3 dl vand

Til iscremen varmes ingredienserne - på nær fløden - i et vandbad og opvarmes under omrøring til 80 grader celsius. Herefter afkøles den. Når den har nået stuetemperatur - eller gerne koldere - røres fløden i og det hele smides i en frysepose og lukkes stramt.

Til isblandingen blandes isen med vand og salt og hældes i en lidt større pose, så temperaturen herved sænkes. Kuldeblandingen er nu parat til at fryse iscremen til is ved at lægge posen med iscremen ned i den større pose og lukke den større pose til.

Begynd nu at massere posen med kuldeblandingen omkring iscremen i nogle minutter. Det bliver meget koldt for fingrene, så det er klogt at tage handsker på. Isen er klar, når den får fast konsistens.

Faldt over denne gamle artikel om runde iskugler til drinks m.m. fra 1957
 

Iskugler til drinks eller sodavand er ikke noget problem i vor tid. Patenterede poser, der blot skal fyldes med vand og lægges i fryseren, det er så selvfølgeligt for os, men i 1957, hvor man faktisk godt kunne lave isterninger i en bakke, var runde fikse kugler af is kun en realitet i Danmark, lavet i kugleæsker af plastik, som ikke var helt nemme at bruge.

I Sverige derimod, var man foran, thi her var lanceret et blødt, elastisk gummimateriale, som når man fyldte vand i hullerne, kunne sættes i fryseboksen. Selv saft, æblemost og tomatjuice kunne der laves kugler af og det var stort. Spændende og fikse frosne kugler af ikke bare vand, men også af andre safter.

Herhjemme havde man hørt om den svenske opfindelse og drømte om, at dette vidunderlige gummimateriale i form af en isbakke snarest kom til Danmark, så det blev muligt at servere drinks såvel som sodavand til børnene med runde og endog kulørte isterninger i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.