fredag

MORMORS RØDGRØD

Rødgrød som kun mormor kunne lave den af friske bær, herefter drysset med grofthakkede eller filerede mandler med rund hånd.

Forskellig slags frugt kan anvendes, her en skøn alliance af hindbær, solbær, ribs og kirsebær. Lutter bær, som alle er med til at give rødgrøden en dejlig kraftig smag.
Rødgrød kan indeholde bærrene eller som her sies bærrene fra.

Naturligvis kan noget af frugten erstattes med anden frugt, alle sommerbær er brugbare.

Det er ikke nødvendig at nippe og klippe frugten. Den kommes direkte i gryden, efter at være skyllet.

Opskrift af Kirsten Hüttemeier fra 1952. Til 4 personer i 2 dage.
 

MORMORS RØDGRØD

1/2 kg hindbær
1/4 kg solbær
1/4 kg kirsebær
1/2 kg ribs
ca. 1 liter vand
ca. 250 g sukker
50 - 60 g kartoffelmel pr. liter siet saft
25 g smuttede, groftsnittede mandler

Frugten gøres i stand og er hindbærrene fine, behøver de ikke at skylles, men kan kommes lige i gryden. Solbærrene behøver ikke at klippes og ribsene ikke ribbes. Kirsebærrene kan beolde stenene ved. Vandet hældes over frugten og under låg koges kraften ud af frugten i ca. 20 minutter. Derefter sies det hele gennem en hårsigte og saften måles. Den hældes atter tilbage i gryden, koges op og smages til med sukkeret. Når saften spilkoger, tages gryden fra varmen og hurtigt tilsættes kartoffelmelet, der er rørt ud i lidt koldt vand. Pisk godt og ved eftervarmen jævnes rødgrøden.

Hæld rødgrøden op i glasskåle, lidt sukker drysses over og for at grøden ikke skal trække skind og når den er næsten stiv, drysses de smuttede, grofthakkede eller filerede mandler på.

Servér mormors rødgrød med fløde eller kold cremesauce.

VI BAGER GAMMELDAGS

Spise og Rejse

torsdag

ENGELSKE FISKEFRIKADELLER

Engelske fiskefrikadeller, serveret med stegt persille og tomatsauce er en dejlig gammeldags variant af traditionelle fiskefrikadeller.

Farsen indeholder kogte kartofler, som skal være nykogte, hvorimod fisken sagtens kan være en rest kogt fisk fra dagen før. Den kan med fordel anvendes i disse dejlige frikadeller. Fisken kan f.eks. være kogt torsk, kogt laks eller anden kogt fisk. Farsen holdes sammen af æg og lidt tyk, hvid sauce.

Opskriften er af Henriette Schønberg Erken fra 1946
 

ENGELSKE FISKEFRIKADELLER

250 g kogt fisk
125 g kartofler
1 æg
1 spsk. tyk, hvid sauce
salt
peber
smør eller fedt til stegning

Den kogte fisk pilles fra skind og ben og fiskekødet stødes sammen med  de nykogte kartofler. Saucen og det piskede æg, samt salt og peber efter smag, røres i. Når dejen er godt rørt sammen, formes den til kugler, som hver skal veje ca. 50 g. Disse lægges på et melet brædt og trykkes noget flade. Vendes i æg, mel og rasp og steges i brunet smør eller fedt.

De engelske fiskefrikadeller anrettes på en serviet og serveres med stegt persille eller tomatsauce.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

UNGARSKE FRIKADELLER

Ungarske frikadeller, bestående af hakket okse- og flæskekød, tilsat ris, krydret med paprika og serveret med en tomatsauce er egentlig en gammel opskrift fra midt i 5oerne.

Husmødrene på den tid gjorde meget ud af at få noget ud af tingene. Der var ikke så meget at rutte med, så det gjalt om at være opfindsom og hitte på spændende ting, som nu disse paprikakrydrede frikadeller.

Retten kunne spises med et godt brød til at suge saucen op med eller med kogte bønner og lignende.
 

UNGARSKE FRIKADELLER

1/4 kg oksekød
1/4 kg flæskekød
50 g ris (rå)
1 æg
mel
mgr.
salt
peber
paprika
tomatketchup

Kød og flæsk males gennem maskinen og røres med 1 æg og krydderier. Risenne blandes i og heraf formes frikadeller, der sættes på panden og steges i afbruser margarine. Når frikadellerne er brune og gyldne, tilsættes kraftig tomatketchup og vand, ca. 1/2 liter ialt. Småsteger ca. 3/4  time under låg.

Et par spsk. mel røres med 1-2 spsk. blødgjort mgr. Smørbollen sættes på og der koges til saucen er jævn.

Servér ungarske frikadeller med tomatsucen og godt brød til at søbe saucen op med.

Noget om Mad

TIL GRISENS ÆRE

tirsdag

GRØNTSAGSRAND MED HØNS I MAYONNAISE

En lækker grøntsagsrand, fyldt med høns i flødemayonnaise, godt brød og et koldt glas hvidvin, det er en dejlig sommerret, der egner sig til at blive serveret udendørs.

Hvis ikke man har ret meget hønsekød, kan mayonnaisen blandes med smørkogte champignons eller med nogle af de kogte grøntsager. Randen kan også serveres helt uden hønsekød, blot med kogte grøntsager i mayonnaisen eller med mayonnaise alene.

Det er unødvendigt at koge en hel høne. Løse kyllingelår eller kyllingebryst kan fint koges og anvendes.
Mayonnaisen kan udmærket være færdigkøbt og smages til med flødeskum.

Opskriften er af Gunna Agersted og Bodil Westergaard fra 1953.
 

GRØNTSAGSRAND MED HØNS I MAYONNAISE

1/2 kg kogte asparges
1/4 kg kogte ærter
1/4 kg kogte gulerødder
kogt høne

mayonnaise af :

4 -5 dl olie
4 - 5 spsk. flødeskum
salatblade

5 dl af den varme, klare suppe fra asparges og ærter smages til med salt og  tilsættes 7 - 8 blade husblas.
I en skyllet randform hældes lidt af suppen, så bunden er dækket. Når det er blevet stift, lægges nogle ad de kogte grøntsager smukt deri som pynt og fæstnes med nogle spsk. af den kolde, men endnu ikke stivnede suppe. Når det er blevet stift, lægges resten af grøntsagerne i formen, ikke helt ud til randens væg. Formen fyldes forsigtigt op med suppe. Randen stilles koldt, evt. til næste dag.

Der tilberedes en salat, som består af mayonnaisen, der er smagt til med ganske lidt citronsaft, sennep og flødeskum. Heri vendes det reelle kød, der er skåret i mindre stykker.

Vend randen ud på et fad og fyld mayonnaisesalaten i midten af randen. Uden om pyntes med friske salatblade.

Servér grøntsagsrand med høns i mayonnaise med et godt brød til og et glas koldt hvidvin.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

mandag

LIMFJORDSSALAT

Limfjordssalat, en dejlig fiskesalat fra først i 60erne, hvor salat var på vej til at blive betragtet som et selvstændigt måltid i mange hjem. Mayonnaise danner bund for champignons, kogt eller røget fisk og ærter.

Salater med årstidens frugt og grønt, iblandet kogt, røget eller stegt kød, skinke, pølser, nye kartofler og andet, der kunne være med til at gøre salaten mættende var, da vi kom ind i 60erne, en eftertragtet middagsret i en del hjem. En salat krævede ikke den store indsats at lave og ernæringsmæssigt var den i orden. Desuden blev man ikke rigtig træt af salaten, da den fulgte årstidens frugt og grønt og mange kombinationer var muligt.

Mayonnaise var en god bund i en salat, idet mayonnaise var god til at binde ingredienserne sammen.

Opskriften er af Ellen Holme fra 1962
 

LIMFJORDSSALAT

250 g champignons
25 g mgr.
2 tsk. citronsaft
1/4 - 1/2 tsk. saft
1 spsk. sherry
200 g kogt, benfri fisk (lakseørred, hellefisk, rødspætte, torsk eller laks)
125 g dybfrosne ærter
150 g mayonnaise
1 bundt dild
1 tomat

Shampignonerne rengøres, skæres i skiver og ristes i margarinen et par minutter. Citronsaft og salt tilsættes. Svampene snurrer i 5 - 10 minutter, tilsættes sherry og afkøles. Fisken plukkes i mindre stykker, ærterne optøes.
Fisk og 3/4 af ærterne samt 3/4 af de kolde svampe kommes i mayonnaisen, der smages til med salt og lidt peber.

Ved anretningen dryppes resten af fisken, ærterne og svampene samt meget fint klippet dild over den og tomatryttere bruges som pynt. Spis flutes eller andet godt brød til salaten.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad




søndag

FRUGTPÅLÆG

Frugtpålæg som det har været kendt i mange år fra butikkerne, kan man faktidk godt selv lave. Eller i det mindste noget, der ligner.

Den slags børnepålæg kunne også købes i min barndom i 50erne. Jeg husker min mors aversion mod det søde frugtpålæg, som hun ikke mente var godt for tænderne, men børn elskede det dengang og gør det formentlig stadig.

Har man børn, er der jo heller ikke noget i vejen for, at frugtpålæg er tilladt på en bestemt eller bestemte dage.

Det bataler sig at lave sit eget frugtpålæg, både økonomisk og for velsmagens skyld.

Ingredienserne til frugtpålæg kan være figen, dadel og svesker, som danner frugtmassen, der så kan tilsættes kokosmel, havregryn eller hasselnøder. Hovedsagen er, at der bliver en fugtig og godt sammenhængende masse ud af det, som lader sig rulle til et brød, der kan skæres af.

Vi laver to varianter, et figenbrød og en dadelpølse.

Opskrifterne er af Gunna Agersted og Bodil Westergaard 1953.
 

frugtpålæg til børnene

FIGENBRØD

250 g figner
125 g afstenede svesker
125 g kokosmel
2 spsk. havregryn

Figner og svesker vaskes og tørres grundig. Males 1 gang gennem kødmaskinen og æltes med de hakkede nødder og citronsaften.
Massen formes til et brød, der pakkes i pergamentpapir. (Pak brødet i film og læg det i køleskabet)

DADELPØLSE

250 g dadler
125 g figner
50 g hasselnødder
1-2 spsk. citronsaft

De udstenede dadler og de vaskede tørre figner males 1 gang gennem kødmaskinen og æltes med de hakkede nødder og citronsaften.
Massen formes til et brød, der pakkes i pergamentpapir. (Pak brødet i film og læg det i køleskabet)

VI BAGER GAMMELDAGS

TIL GRISENS ÆRE

lørdag

KÆRNEMÆLKSOST

Sommeren er til lette, syrlige oste med radiser og purløg til. Det er et herligt stykke mad, når det er varmt og vi faktisk ikke rigtig har lyst til en hel masse.

Osten laver vi selv, som nu denne dejlige gammeldags kærnemælksost, der kan smages til med krydderier eller tilsættes hakkede krydderurter efter personlig smag.

Vær opmærksom på at få osten spist i løbet af et par dage, da den ikke kan holde sig længere. - Og så er det en fordel kun at krydre den portion der spises, fra dag til dag.

Osten kan gøres ekstra lækker ved at røre den op med lidt rørt (blødt) smør og en æggeblomme.

Opskriften er af Bodil Agersted og Gunna Westergaard og fra 1953.
 

KÆRNEMÆLKSOST

3 liter kærnemælk
salt
sukker
kommen eller andre krydderier, hvad man nu syntes om
evt. hakkede krydderurter

Kærnemælken hældes i en stor gryde og opvarmes ved meget svag varme, UDEN omrøring, indtil den er skilt ud i valle og ostemasse. Den må ikke blive varmere end ca. 50 grader. Står og trækker lidt, så øses eller hældes vallen meget forsigtigt fra. Ostemassen hældes op på en stor sigte med et stykke opvredet gaze eller lignende i. Sæt en skål under til at opfange den sidste valle. Det tager et par timer.

Ælt eller rør ostemassen med lidt salt og sukker efter smag og krydr med kommen eller finthakket purløg og persille. Osten er nu færdig til brug. Rør den evt op med lidt blødt smør og en æggeblomme.

Så er der kun tilbage, at smage på osten. Den er perfekt på ethvert stykke godt brød. Drys evt. med purløg og spis radiser til.

TIL GRISENS ÆRE

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

fredag

ESKIMO-SCHNITZEL

Eskimo-schnitzel er en variant af den velkendte wiener-schnitzel. Her serveres schnitzlen med flødepeberrod og tomatsnitter. Det er faktisk en meget lækker spise, lavet af kalvekød, hvilket gør retten til en glimrende søndagsmiddag. Skært kalvekød hører ikke just til de billige udskæringer.

Det lader sig såmænd også gøre at lave schnitzler af skært gris, men her opnås slet ikke den samme mørhed af kødet.

Opskriften er af Ellen Holme fra 1962 og beregnet til 4 personer.

60ernes madlavning adskiller sig fra 50erne, idet der nu er kommet penge mellem folk og alting, alle råvarer, efterhånden kan fås. Folk rejser ud og ser hvordan man lever udenfor Danmarks grænser. Altsammen præger det de danske husholdninger, som nu kaster sig ud i virkelig at gi' den gas og vise, hvad man formår.
 

ESKIMO-SCHNITZEL

4 - 8 skiver skært kalvekød (f.eks. inderlår)
50 g mgr.
1/4 liter piskefløde
4 tsk. sukker
4 tsk. eddike
2 - 3 spsk. reven peberrod
1 bundt dild
1 tomat

Kalvekødet bankes til flade, tynde skiver, der ristes på en tør pande et par minutter og dernæst steges i mgr. 2 - 3 minutter, alt efter tykkelse. Schnitzlerne lægges på et meget varmt fad, fløden piskes knapt stiv og iblandes sukker. peberrod og eddike.

Lige før anretningen fordeles flødepeberroden på schnitzlerne og anretningen pyntes med lette dildkviste og tomatryttere. Servér rygende varme ærter, belagt med små firkanter koldt smør, til.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

torsdag

ORANGEKOLDSKÅL

Det er altid rart at være på forkant med tingene. Alle venter vi på, at sommeren dukker op, beriger og glæder os med masser af solskin på skønne varme sommerdage.

På sådan nogle dage, har vi ikke rigtig lyst til at spise noget særligt, men mad skal vi jo ha'. Koldskål plejer at være et sommerhit og udsædvanligt er det ikke, at der hen på dagen ikke er mere koldskål på hylderne i butikkerne. Vi kan så vælge at lave det selv og det er bestemt ikke så ringe.

I stedet for traditionel koldskål lavet på kærnemælk og evt. ymer vil vi lave en skøn orangekoldskål og servere den med tvebakker eller kammerjunkere. - Og så er det vigtigt, at koldskålen spises straks, da den ellers skiller.

Opskriften er af Ellen Holme og fra 1962
 

ORANGEKOLDSKÅL

4 tsk. sukker
4 dl mælk
reven skal af 1 citron
4 skiver appelsin
4 dl orangejuice

Alt skal være koldt fra starten. Sukkeret opløses i mælken og citronskallen rives i. Appelsinskiverne klippes takkede i kanten, juicen hældes i mælken og det hele piskes godt sammen.

Orangekoldskål anrettes portionsvis med 1 skive appelsin i hver portion. Serveres med tvebakker eller kammerjunkere.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

onsdag

SMØRSTEGTE SKRUBBER

Gammeldags smørstegte skrubber med kogte kartofler og en god persillesauce eller smeltet smør er en dejlig forårsret, ligesom anden fladfisk. Der kan anvendes smør eller mgr. til at stege i. Her bruger vi smør. Tilsæt evt. lidt olie, da olie tåler højere stegetemperatur end smør.

Rødspætter og skrubber ligner hinanden en hel del, blot er skrubben lidt mindre end rødspætten, kødet en smule mere vandet og så er der flere ben i skrubben, men smagen er god og prisen er lavere end prisen på rødspætte.
Sæsonen for skrubber er april-maj og sept.-november.

Hvis man kender en lystfisker, må man selv igang med at gøre fisken klar og så håbe på, at han vil flå fisken. Dernæst skal den skylles godt i koldt vand, hoved, hale og finner klippes af.

Noget nemmere er det, at hente sine skrubber hos fiskemanden, som har fisken liggende klar til stegepanden.

Opskriften er fra Frøken Jensens Kogebog og beregnet til 4 personer.
 

SMØRSTEGTE SKRUBBER

1 kg skrubber 2 store eller 4 mindre
mel
æg
rasp
ca. 50 g smør

De istandgjorte skrubber kan steges hele eller udskårne i 2-3 stykker. De paneres i æg og rasp og steges på panden til de er gennemstegte, ca. 5 minutter på hver side.

Servér smørstegte skrubber med kogte kartofler, persillesauce eller blot brunet smør og remoulade.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

tirsdag

SOMMERKØDBUDDING

Sommerkødbudding med få eller mange grøntsager i efter sæson og hvad der er ellers falder i familiens smag, er en dejlig let sommerret, serveret med kartofler, smeltet smør eller sauce, lavet af grøntsagsvandet.

Der kan kommes mange eller få grøntsager, der er kogt knap møre, i farsen - lige op til halvt af hver. Hvid det er lidt bløde grøntsager som f.eks blomkål, kan de lægges lagvis i formen i stedet for at blandes i farsen.

Skal det hele gå lidt nemt, så køb en færdighakket fars af halv kalv, halv flæsk. Det med at stå og hakke kød, er der alligevel ikke mange, der har tid til i dag. Til gengæld kan man så få tid til at tænke på, hvordan det tidligere var at være husmoder og hvor megen tid hun måtte lægge i, at få den daglige husholdning til at fungere.

Retten passer sig selv i ovnen, når først formen er pakket. Der kan anvendes randform, aflang form, lerskål eller andet ildfast fad.

Opskriften er af  Gunna Agersted og Bodil Westergaard fra 1952
 

SOMMERKØDBUDDING

fin kødfars af :

300 g kalvekød
200 g flæskekød eller 500 g mørbrad
1 - 1 1/2 tsk. salt
50 - 60 g hvedemel
1 knsp. peber
1 lille løg
1 æg eller æggehvide
3 - 4 dl mælk

kogte gulerødder
kogte ærter
kogt blomkål 

Til farsen males kødet 4 - 6 gange gennem kødmaskinen med salt, peber, revet løg og mel. Æg og mælk røres lidt efter lidt i farsen, der skal være ret lind. Heri blandes de kogte , velafløbne grøntsager. Farsen hældes i en velsmurt form, der bages i vandbad i ovnen ca. 45 minutter ved 180 grader.

Servér sommerkødbudding med kogte kartofler og smørsauce til.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

mandag

BLOMKÅL MED KREBSESAUCE

Blomkål med krebsesauce er velegnet som forret eller allermest som en lækker frokostret, serveret med små, ristede brødsnitter til.

Udenlandske blomkål er lige begyndt at dukke op i butikkerne og om et par måneder er de dejlige danske blomkål parat.
Krebsen kan erstattes med rejer og det bliver den såmænd ikke ringere af.

En dejlig let frokostret en rigtig sommerdag, når måltiderne indtaget i det fri og så med et glas koldt hvid- eller rosévin til.

Opskriften er ef Henriette Schønberg Erken fra 1946
 

BLOMKÅL MED KREBSESAUCE

1 stort eller to små blomkålshoveder
75 g smør
50 g hvedemel
3 3/4 dl suppe eller mælk
30 krebs
hummerfarve
salt
peber
2 æggeblommer

Kog blomkålen i letsaltet vand og lad det blive helt koldt. Læg det godt afdryppede blomkålshoved på et fad og overhæld med lidt sauce, før krebsen kommer i. Krebsen varmes i saucen uden at koge. Pynt med krebs på og udenom blomkålen.

Til saucen smeltes smørret, melet røres i og der spædes med suppe eller mælk. Hummerfarve tilsættes efter smag.

Servér blomkål med krebsesauce med små, ristede brødsnitter til.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

SPINATTIMBALER

Små spinattimbaler, serveret med ostesauce eller skinkesauce er en sommerdelikatesse, der vil pryde enhver frokost i haven eller på terrassen. Byd gerne et godt stykke brød til.

Spinat har en smuk farve, smager dejligt og gør maden spændende og så er den er let fordøjelig. Den renses for jord og alle de groveste stilke fjernes. Hældes i en sigte og skylles godt i flere hold koldt vand.

Spinatsæsonen strækker sig i Danmark fra maj til november, ellers importeres frisk spinat udefra året rundt.
 

SPINATTIMBALER

400 g spinat
10 g hvedemel
3 dl bouillon
4 æg
salt
30 g smør

Damp spinaten i smør og hak den fint. Rør melet i og kom det i gryden, hvor det afdampes godt. Æggene og krydderi piskes sammen, røres lidt efter lidt i spinaten og sidst kommes det smeltede smør i.
Stuvningen kommes i små timbaleforme eller kokotter, smurt med koldt smør.

Koges i vandbad i 15 minutter.

Servér spinattimbaler med ostesauce eller skinkesauce og godt brød.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

lørdag

ABILDGÅRDS DESSERT

Pinse, fridage og forhåbentlig solskin, så vi alle kan få nogle gode udendørs dage, hvad enten vi bor i hus eller i lejlighed.

Til pinsen hører også  noget godt at spise og måske en god pinsefrokost med familie og gode venner. - Og så må vi ikke glemme en dejlig dessert efter en god pinsemiddag. Kalorierne afregner vi på et andet tidspunkt.

En rigtig dejlig dessert er denne gammeldags fynske æblekage med navnet Abildgårds dessert. Det er en bagt æblekage der skal forkæles med en del fedtstof. Spar endelig ikke på det.
Serveres kold med flødeskum til.

I 1956 præsenterede Oma margarine denne dessert i en reklame for Oma mgr. og som sædvanligt med mesterkokken Rich. Oest Larsen som frontfigur. Ganske morsomme, var disse reklamer med 'den kække mesterkok', der altid som her indledtes ganske morsomt :
 

Kom til fyn, kære frue !


Fynske husmødre laver endnu den gode, gamle fynske dessert, som efter min mening smager helt anderledes og dejligere end den sædvanlige ' æblekage ', som de fleste kender.

Abildgårds dessert

1 kg faste æbler
sukker
1 spsk. vand
15 tvebakker
50 g mgr.
2 spsk. sukker
klumper af mgr.
geléklatter

Skræl 1 kg faste æbler. Skær dem itu og kog  dem i en gryde med sukker og 1 spsk. vand til en stiv mos. Der må gerne være enkelte hele stykker i. Knus 15 tvebakker til grov rasp og kom 50 g mgr. i gryden. Når den gyldner, kommes raspen i. Drys med 2 spsk. sukker og rist ved lille blus nogle minutter.
Gnid en stor form med rigeligt mgr. og læg rasp og æbler lagvis. Klumper af mgr. anbringes ovenpå og formen bages i ovnen ca. 1 time ved moderat varme (200 grader).

Vend desserten, når den er kold og servér den med flødeskum og gelé hist og her.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

fredag

PARFAIT IS TUTTI-FRUTTI

En af sommerens store glæder er udsigten til al den dejlige is, vi skal smage på. Der er så uendelig meget lækker is at få og en hel lille skov af små isproducenter er igennem de senere år skudt op rundt omkring. Det betyder spændende is og is af høj kvalitet.

Stadig er det dog en glæde, at fremstille sin is selv og har man en ismaskine, går det hele jo meget nemt. Parfaitis er dog nem at lave uden ismaskine.

En rigtig god ting er det, at tage isen ud af fryseren 15 - 20 minutter før den skal serveres. Så får den en lækker cremet konsistens, når den skal serveres.

Opskriften på parfait tutti-frutti, der er en rigtig flødeis er af Henriette Schønberg Erken og fra 1946.
 

PARFAIT TUTTI-FRUTTI

1/2 liter fløde
60 g melis
3 æggeblommer
makroner
syltede frugter

Æggeblommerne og sukkeret piskes, irøres den stiftpiskede fløde. De knuste makroner, og nogle spsk. syltetøj efter smag og hvad man har, tilsættes.

Fyldes i form og kommes i fryseren eller i en ismaskine.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om mad

torsdag

FORSKELLIGT SMØREPÅLÆG TIL SANDWICH

Sandwich er som bekendt en velegnet spise til både kaffe, te, sodavand, øl og vin og så er den lige velegnet til at tage med ud som at spise derhjemme.

Sandwichbrød giver pæne skiver, men almindeligt franskbrød og mørkt rugbrød er også gode til sandwich. Pålæg, der hænger godt fast mellem brødskiverne er godt, men allerbedst er faktisk smørepålæg, d.v.s. smør tilsat forskellige ingredienser. - Og der er nok at vælge af, hvad man nu syntes bedst om.

En del husmødre i 50erne, de der var orienteret udadtil og holdt sig orienteret i f.eks. damebladene, kendte udmærket til sandwich, der på det tidspunkt var gået hen og blevet en international spise. Sandwichen havde sit navn efter den 4. jarl af Sandwich, der kunne lide den sammenlagte mad, da han så samtidig kunne spise og spille kort samtidig.

Kirsten Hüttemeier præsenterede i 1952 forskellige smørearter, velegnet til sandwich. Her nogle eksempler :
 

FORSKELLIGT SMØREPÅLÆG TIL SANDWICH

tomatsmør

100 g smør
1 spsk. tomatketchup
sennepspulver
sukker

Smørret røres blødt og tilsættes tomatketchup, sennepspulver og ganske lidt sukker.

løgsmør

100 g smør
citronsaft
1 spsk. finthakket rødløg
1 knsp. revet hvidløg

Smørret røres blødt, tilsættes citronsaft, hakket løg og også ganske lidt fintrevet hvidløg giver en god smag, men kom ikke for meget hvidløg i.

skinkesmør

100 g smør
75 g skinke, hakket
hakket persille
lidt sennep

Smørret røres blødt, den hakkede skinke kommes i og det hele blandes med med sennep og den hakkede persille. Smørret smages til.

tartarsmør

100 g smør
2 spsk. hakket asie
1 spsk kapers
1 tsk. udrørt sennep
1 tsk. fintrevet løg
hakket persille

Smørret røres blødt, den hakkede asie eller agurk tilsættes sammen med de hakkede kapers og smørret smages til med løg, persille og nogle få sukkerkorn.

laksesmør

100 g smør
50 g letsaltet eller fersk røget laks
peber

Smørret røres blødt, laksen hakkes meget fint og blandes i smørret. Smages til med hvid peber.

bornholmersmør

100 g smør
4 rensede, røgede sild
sennep
1 tsk. tomatpuré eller ketchup

Smørret røres blødt og heri blandes silden, der er befriet for ben og hakket. Smørret smages til med tomatpuré eller ketchup.

ostesmør

100 g smør
50 g revet ost
sennep

Smørret røres blødt, osten tilsættes og der smages til med sennep og evt. lidt hakket persille for farvens skyld.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

onsdag

FISKEKROKETTER

Kniber det med at få familiens yngste til at spise fisk, er her en opskrift på gammeldags fiskekroketter, der friturestegt får kroketterne til at minde meget lidt om fisk og meget mere om vor tids fastfood i form af de lækre, sprøde ruller.

Kroketterne laves af fiskerester, gerne fra kogt fisk som f.eks torsk. Koges i rygende varmt fedstof som olie, palmin eller ukrydret svinefedt.

Fiskebouillon kan erstatte fiskesuppe eller mælk.

De gyldne, sprøde fiskekroketter spises sammen med stuvede grøntsager, tomatsauce eller svampesauce.

Opskriften er af Kirsten Hüttemeier og fra 1952
 


FISKEKROKETTER

200 g kogt, pillet fisk uden ben og skind
50 g smør eller mgr.
50 g mel
ca. 3 - 3 1/2 dl fiskesuppe, mælk eller fløde
3 blade husblas
salt
peber
vin æggehvide eller et sammenpisket æg
rasp

til kogning

ca. 5 dl olie eller 250 g svinefedt eller palmin

Lav en afbagning af fedtstog, mel og væsken og lad det koge godt igennem. Smag til med salt, peber og vin. Husblassen lægges i blød i koldt vand i 10 minutter, knuges herefter op og smeltes i den varme opbagning. Bland fiskekødet i og hæld det hele ud på et fad, der er smurt godt med mgr. eller smør. Afkøl stuvningen og form massen til aflange kroketter, der først dyppes i rasp, så i pisket æg og igen i rasp, så dejen er helt dækket.

Varm fedtstoffet op i en gryde til det syder om en tændstik. Kom kroketterne i, ikke for mange af gangen, og lad dem koge i fedtet til de er smukt gyldne, ca. 5 minutter.
Tage kroketterne op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

Servér de sprøde fiskekroketter med stuvede eller kogte grøntsager og en god tomat- eller svampesauce.

VELBEKOMME

VI BAGER GAMMELDAGS

Til grisens ære

tirsdag

RABARBERMARENGS

Det gælder om at få noget godt ud af de danske råvarer, når sæsonen er over os. I øjeblikket myldrer det frem med dejlige rabarber, som er uimodståelige i mange sammenhænge.
Rabarberkompot og rabarbergrød er nærmest en selvfølge for os danskere, når sæsonen sætter ind.

En meget smuk og meget dejlig dessert med rabarber og marengs sniger sig her ind fra en svunden tid, hvor man også forstod værdsatte rabarberen og alle dens mange dejlige muligheder.
Desserten består af en butterdejsskål, fyldt med rabarbermasse med låg af marengs. En sand drøm er denne dessert og overordentlig dekorativ, når den kommer på bordet.

Opskriften blev lanceret af den norske kogebogforfatter Henriette Schønberg Erken i 1946.

Opskriften er til 4 - 6 personer
 


RABARBERMARENGS

1 portion butterdej ( brug de frosne plader )
1/2 kg rabarber (de små røde vinrabarber er bedst)
1/2 citron
100 g sukker
2 æggeblommer

marengsmasse

70 g æggehvide
70 g flormelis
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. vanilie

Æggehvider og salt piskes, i begyndelsen langsomt, så til hviden er meget stiv. Kom 2 tsk. sukker i og gentag dette 3 gange. Mellem hver gang skal sukkeret være pisket helt. Tilsæt nu resten af sukkeret.

Ydersiden af en rund, glat form beklædes med butterdej. Skålen sættes på en smurt plade, prikkes godt så dejen hæver jævnt. Bages ved   i ca. 15 minutter til skålen er gylden ved 200 grader. Tag formen med butterdejen ud og fjern forsigtigt formen.

Rens rabarberne, skær dem i småstykker og kog dem sammen med sukkeret til stilkene er møre. Afkøl kompotten og tilsæt så citronsaften og de to sammenpiskede æggeblommer. Rabarbermassen lægges i butterdejbunden og sættes i en varm ovn til æggene har stivnet kompotten noget.

Bred marengsmassen ud over kompotten og sæt atter kagen i ovnen til marengsen er lysegul.

Servér denne smukke butterdejsskål med rabarbermarengs som dessert efter en god middag.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

mandag

JORDBÆR-TAPIOCA

Jordbær-Tapioca, nok en skøn sommerdessert på et tidspunkt, hvor de første danske jordbær, omend med lidt hjælp, allerede er i handelen.
Sommerens dejlige bær indbyder til desserter, kager, syltetøj og andre søder sager, hvoraf nogle altså kan gemmes til vinteren.
 

Jordbær-Tapioca skyldes fru Henriette Schønberg Erken. Opskriften er fra 1946.

Tapioca perler, der er en slags sydamerikansk sagogryn, kan købes i orientalske forretninger.
 
 
JORDBÆR-TAPIOCA

4 blade gelatine (husblas)
1 dl vin
2 dl vand
jordbær
100 g sukker
1 citron
20 g tapioca
2 æggehvider
1/2 liter piskefløde, pisket til skum og tilsat sukker og vanilie efter smag

Gelatinen udblødes i koldt vand, tages op og opløses i vinen, tilsat 1 dl vand over en kogen vandkedel.
Store udsøgte jordbær deles i to dele. Den overskårne side dyppes i den opløste gelatine og med disse bær forer man kanten af en glasskål. Den anden dl vand, sukker, citronsaft og 1/2 liter jordbær koger til bærrene er møre. Tapiocaen drysses hurtigt i og koger til den er klar, ca. 5 minutter. Afkøles, tilsættes de stiftpiskede hvider og hældes i glasskålen. Skålen sættes iskoldt og lige før serveringen lægges den stiftpiskede fløde, der er tilsat sukker og vanilie efter smag, over sammen med udsøgte jordbær til pynt.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

søndag

ASPARGESSUFFLÉ

Den danske aspargessæson er i gang og det giver anledning til at kaste sig over de hvide guldklumper. Slikasparges med koldt smør eller hollandaisesauce kan virkelig få tænderne til at løbe i vand, men en fornem aspargessoufflé er bestemt heller ikke af vejen.

Denne skønne, gammeldags aspargessoufflé indeholder lutter gode sager som fløde, æg og revet ost og vil helt sikkert give anerkendelse til husmoderen.

Opskrift Girly Skodshøj 1956
 


ASPARGESSOUFFLÉ

1/2 kg friske hvide asparges
100 g revet ost

2 dl tyk fløde-aspargessauce bagt op af

2 spsk. mgr.
2 spsk. mel
2 dl fløde
3 æggeblommer
5 stiftpiskede æggehvider

Asparges vaskes, men de behøver hverken skrælles eller befries for træede dele. Asparges koges og passeres gennem en sigte. Mosen røres op med den tykke, hvide sauce, tilsættes revet ost og æggeblommer. Dejen røres godt og de stiftpiskede æggehvider samt salt og peber tilsættes.

Hæld dejen i en smurt ildfast skål og bag souffléen i ovnen en god halv time ved 200 grader.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Til grisens ære

lørdag

FARSERET KYLLING

Til pinse, når skoven står frisk og grøn og morgensolen danser, skal vi ha' en lidt utraditionel pinsekylling på pinsebordet.
Igennem et snart langt liv, har gammeldags grydestegt kylling med skilt sauce, nye kartofler, hjemmelavet agurkesalat og en skål mormorsalat, bestående af hovedsalat med fløde-citron dressing, været fast at finde på pinsebordet. - Og hvor er det pragtfuldt, men i år prøver vi en alternativ stegt kylling med oprindelse i det franske.

Farseret kylling, tilberedt med rigeligt smør og fyldt med en dejlig fars af kalvekød, løg og champignons, der for et smukt syns skyld skal ligge hele i farsen, da det ser godt ud, når farsen skæres igennem.

Opskriften, der er Marjas er fra 1958. Egentlig var det dejlige, duftende trøfler, som var en del af farsen, men dengang kunne friske trøfler ikke fås i frisk tilstand i Danmark, da det var uden for sæson, hvorfor champignon gik ind og erstattede dem.

Det er en meget lækker kylling, der i særdeleshed flirter med rigeligt smør. Det er nødvendigt for et godt resultat.
 

FARSERET KYLLING

1 stor frisslagtet kylling på 1 kg
100 g skært kalvekød
2 små løg
salt
peber
en skefuld fint sigtet rasp
12 - 15 små champignoner
smør
tynde skiver fersk spæk

Lever, hjerte og kråse renses og hakkes sammen med skært kalvekød og løg. Det hakkede kød blandes sammen i en skål og der smages til med salt og peber. Så tilsættes rasp og de hele champignons, der først er rystet let i smør i en kasserolle. Farsen fyldes i kyllingen, der lukkes med kødnåle og brunes på alle sider i smør i stegegryden. Når kyllingen er smuk brun, tages den op og ombindes med tynde skiver af fersk spæk, hvorefter den lægges tilbage i stegegryden, hvor mere smør er kommet i. Der må hverken tilsættes vand eller suppe til kyllingen.

Når kyllingen er mør, hvilket vil sige efter ca. halvanden times stegning, fjernes de små spækrester samt båndet, hvormed de har været fæstnet. Skyen sies og tilsættes evt. lidt koldt smør.

Farseret kylling på fransk, serveres med pommes frites og flutes, brøndkarse, en stor skål grøn salat og så naturligvis rødvin.

VELBEKOMME

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

fredag

FREDENSBORG-SVINEMØRBRAD

Fredensborg-svinemørbrad, bestående af brunede svinemørbrad og chalotteløg, overhældt med rødvin og smørsvitsede champignon. Flødesauce hældes over og retten gratineres et øjeblik i ovnen, lige før servering. Fredensborg svinemørbrad serveres med baconterninger drysset over, kartofler stegt i baconfedtet, gemyse eller grøn salat til.

Opskriften lyder på 3 - 4 kg mørbrad, det skyldes nok, at Karoline Jensen, der er mester for retten, først i 1900-tallet var husjomfru på diverse godser og slotte i ind- og udland. Hun var vant til store husholdninger, stort køkkenpersonale og store middgsselskaber, der selvsagt satte præg på opskrifterne.

Kilde : Karoline Jensen

Opskriften behøver faktisk ikke nøjagtig mål og vægt. Der kan nemt skønnes, hvor meget man vil anvende af hver enkelt ingrediens.
 

FREDENSBORG-SVINEMØRBRAD

svinemørbrad
chalotteløg
smør eller mgr. til bruning
rødvin
1/2 kg champignon
smør til stegning
fløde
meljævning af mel og saften fra champignonerne
salt
en gnist sukker

sprødstegte baconterninger

Mørbraden afpudses og brunes i smørret med chalotteløg. Når alt er brunet, hældes rødvin over. Løg og mørbrad snurrer i vinen til begge dele er mørt. Løgene skal gerne bevares hele.

Kødet tages op og skæres i pæne skiver, der lægges på bunden af et gratinfad med med løg og de svitsede champignons, hvor væden er hældt fra. Fordel løg og champignon over kødet. Nu hældes fløde i gryden og den jævnes med lidt mel, der er udrørt i vandet fra champignonerne. Saucen, der ikke må være for tynd, smages til med salt og et nip sukker.

Saucen hældes over kødet i gratinfadet, der sættes i ovnen ved god varme nogle minutter.

Servér Fredensborg-svinemørbrad, overhældt med ristede baconterninger, kartofler, stegt i baconfedt og gemyse eller grøn salat til.

VELBEKOMME

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

torsdag

TIVOLIMØRBRAD

Tivolimørbrad, serveret med franske kartofler, ærter og grønne bønner eller med persilledrysset spaghetti, - det er en rigtig fin gæstemiddag, når det hele ikke skal være alt for højtideligt.

I det hele taget er mørbrad anvendelig, både som hverdagsmad og gæstemad, tilberedt på mange spændende måder og så er mørbrad i modsætning til tidligere, ikke speciel dyr, taget i betragtning, at der jo faktiske ikke er meget spild.

Få udskæringer på grisen har så mange muligheder som mørbraden og så er mørbrad nem at sætte sammen med andre råvarer.

Opskriften er af Ellen Holme fra 1962
 

TIVOLIMØRBRAD

2 mørbrad ( ca. 600 g )
1 æggehvide eller 1 æg
ca. 7 spsk. rasp
1 tsk. salt
1 knsp. peber
ca. 60 g mgr.
3 dl vand
1 dl mælk
kulør
salt
peber
1 tsk. engelsk sauce
3 tsk. kartoffelmel
1 citron
1 tomat
1 stykke peberrod
4 spsk. kapers ( ca. 50 g )

Sener og hinder skæres af kødet, der bankes let med hånden. Vendes i æg eller æggehvide, der er pisket med lidt vand og dernæst i rasp med krydderier. De to mørbrad brunes i gyldent mgr. og steges ved svag varme i 15 - 20 minutter. De anbringes i hver sin ende af et varmt fad. Panden koges af med vand, mælk, kulør og engelsk sauce. Den smages til, kartoffelmelet røres ud med lidt vand. De to mørbrad pyntes med tomat- og citronskiver, høvlet peberrod og kapers. Saucen flyttes fra ilden, tilsættes 2 spsk. kapers og irøres kartoffelmelsjævningen, hvorefter saucen hældes i en varm sauceskål. Mellem de to mørbrad lægges franske kartofler og grønne bønner eller ærter.
Persilledrysset spaghetti er også en god ledsager til de 2 mørbrad.

VELBEKOMME

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

DET ER REJESÆSON

Det er snart rejesæson, sådan skrev Kirsten Hüttemeier i foråret 1958. Opmærksomheden var henledt på de små roskilderejer eller fjordrejer, som vi ynder at kalde dem. De større rejer, der efter Hüttemeiers smag, smagte helt vidunderlie, var nu heller ikke til at kimse af, mente fruen og hun havde jo ret.

På sådanne store rejer anbefalede hun at invitere gæster, sammen med diverse lækkerier, brød, flüte, smør  og så slutte af med ost og frugt.

Rejerne kunne, dengang som nu, købes kogte og serveres meget kolde. Helst i en skål, der står i groft knust is.

Desuden skulle følgende på bordet : Rugbrød, smør, tomat-mayonnaise og portvinsgelé af amerikansk oprindelse. Det var dengang nødvendigt, at lave geléen selv, da den ikke var i handelen i Danmark. Det er den nu nok heller ikke i dag.

De store rejer kan også serveres i stuvning, i mayonnaise, evt. sammen med grøntsager eller gerne med fine strimler af mild ost.
 

PORTVINSGELÉ

portvin
en smule fin sennep
husblas ( 4 blade pr. 2 1/2 dl portvin )

Varm portvinen op, efter den er tilsmagt og opløs den udblødte husblas heri. Husblassen står i koldt vand 10 minutter og knuges op af vandet.

Hæld geléen i små forme eller skåle og lad den stivne et koldt sted.

VI BAGER GAMMELDAGS

Til grisens ære

tirsdag

KØD- OG BØNNEFRIKADELLER

Frikadeller med mos af brune bønner og stegte løg på, er anderledes end hvad vi ellers forstår ved frikadeller. Tingene klæder hinanden så godt i disse dejlige deller og så er det rart med et alternativ til de sædvanlige frikadeller. Bønner er desuden med til, at give dellerne ekstra proteinindhold.

Ny statistik viser desværre, at frikadellerne er trængt væk fra førstepladsen, når det gælder danskernes mest populære aftensmad. Førstepladsen indtages nu af pizza.
Vi hverken kan eller skal holde fremskridtet tilbage, alligevel kan vi godt gøre vort til, at bevare de gode gamle, traditionelle danske retter for vore efterkommere.

En ret som denne viser, at husmoderen i gamle dage, havde mere end rigeligt at se til i køkkenet. Det tager tid, når kødet skal hakkes så mange gange.

Har man lyst til at lave frikadeller med bønner, er det da i orden, at købe hakket grisekød og tilsætte bønnerne, der har været en tur i blenderen.

Opskriften er af Henriette Schønberg Erken og fra 1946
 

KØD- OG BØNNEFRIKADELLER

400 g skært svinekød
100 g flæsk
200 g brune bønner
70 g kartoffelmel
ca. 2 dl mælk
salt
peber
løg
80 g fedt til stegningen (eller smør, mgr.)

Kødet males 6 gange gennem maskinen med salt, peber, kartoffelmel og det småtskårne flæsk. Bønnerne blødes ud natten over, koges møre og males, når de er kolde. To gange sammen med kødet. Mælken røres i og der krydres efter smag.
Formes til runde kager, som steges i godt hjemmekogt fedt eller smør.

Kød- og bønnefrikadeller serveres med brunede løg ovenpå, kartofler eller grøntsager.

VELBEKOMME

VI BAGER GAMMELDAGS

Til grisens ære



mandag

OKSEKARBONADE

Varierende retter af hverdagsmad kan vi aldrig få for mange af. Det kan til tider være svært at finde på og så er det rart at have oparbejdet et lager af velkendte retter, som hele familien syntes om.

Danskerne er til farsretter, det er en kendsgerning og sådan har det været i mange år. Det hænger jo nok sammen med de mange muligheder, fars giver og så er det billigt i forhold til så meget andet kød.

Her er brugt oksekød til oksekarbonader, der serveres med brunede løg til.

Opskriften er af Henriette Schønberg Erken og er fra 1946.
 

OKSEKARBONADE

1 kg skært kød
125 g spæk
ca. 1/2 liter koldt vand
10 g kartoffelmel
2 tsk. salt
1 tsk. peber
100 g smør eller fedt til bruning
evt. 300 g kogte kartofler
løg, snittet
smør til stegning

Kødet, spækket og evt. kogte kartofler skæres småt og males 2 gange gennem kødmaskinen. Kartoffelmelet, salt og peber røres i og vandet spædes i lidt efter lidt. På et fugtet brædt formes karbonaderne medto knive, der er dyppet i vand. Med kniven hakkes de på begge sider. Steges pænt brune i brusende smør eller fedt på panden.
De snittede løg steges på panden i smør, mgr. eller fedt.

Oksekarbonade serveres med kogte kartofler og smeltet smør til.

VELBEKOMME

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

søndag

GRUNDLOVSDESSERT

Når Grundlovsdag den 5 . juni dukker op er de nye rabarber på gaden. I første omgang hentet udefra. De danske rabarber er også så småt ved at være på trapperne, - dog lidt senere end ellers.

Vi kommer ikke udenom, at rabarber er en rigtig forårsbebuder og som en del af denne grundlovsdessert er den da helt vidunderlig.

Grundlovsdessert er en gammeldags trifli med rabarber, overhældt med en skøn flødecreme. En rigtig mormordessert.

Opskriften er af Girly Skodshøj og fra 1956.


GRUNDLOVSDESSERT

flødecreme

2 æggeblommer, 1 hvide
2 dl mælk
2 blade husblas
vanilie
2 tsk. sukker
1 dl piskefløde

1 portion kraftig rabarberkompot

Fløden bringes i kog med vanilie. Æggeblommer og sukker piskes til en tyk æggesnaps og den kogende fløde piskes i. Det hældes tilbage i gryden, tilsættes den udblødte husblas og cremen piskes over svag ild, men må ikke koge. Hældes i en skål og står til cremen er kold. Så tilsættes en stiftpisket æggehvide sammen med fløden, der er pisket til skum.

rabarberkompot

rabarber, allerhelst små røde vinrabarber
sukker

Rabarberne vasket og stilkene snittes i passende stykker. De kommes i et ildfast fad og drysses med sukker. Stilles i varm ovn, hvor kompotten mørner uden at koge ud. Hold øje med den. Kompotten står til den er helt kold.

Cremen hældes over en kraftig rabarberkompot i en dyb glasskål.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

lørdag

MUK'S ÆBLEPIE

Desserten er jo måltidets dronning, som der skal være plads til engang imellem. Muk's æblepie, serveret med kaneldrysset flødeskum er en lækker en af slagsen. Den gør sig færdig i ovnen i løbet af en halv times tid. Bedst serveret lun.

Opskriften er af Ellen Holme og fra 1962
 

MUK'S ÆBLEPIE

3/4 kg velsmagende, saftige æbler
knap 1 dl vand
sukker efter smag
ca. 35 g smør
reven skal af 1 citron
1 knsp. allehånde
4 æggeblommer
4 æggehvider
10 mandler

Æblerne skrælles og deles og kernehuset fjernes. De koges ud i vandet. Mosen piskes igennem og smages til med sukker. Smør, citronskal og allehånde kommes i. Æggeblommerne piskes et øjeblik med 1 tsk. Sukker og røres i den lunkne mos. Hviderne piskes stive og vendes i.
Massen hældes i et smurt gratinfad og drysses med hakkede mandler.
Fadet sættes i en varm ovn (150 grader) i 20 - 30 minutter til overfladen er svagt lysbrun.

Server MUK'S æblepie med flødeskum, drysset med kanel.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

GAMMELDAGS SOMMERSALAT

Gammeldags sommersalat på en skive rug- eller franskbrød, drysset med purløg, er en herlig spise til frokost eller hvornår man nu får lyst til et godt stykke mad..

Ikke at navnet nødvendigvis behøver at have noget med sommer at gøre, men for salattyper som sommersalat og rygeostesalat, er der nu alligevel noget sommerligt ved at servere disse gamle danske salater. Tidligere passede det også fint med, at man i sommerhalvåret havde både radiser og purløg i køkkenhaven.

Det var dengang man spise frugt og grønt og fulgte sæsonen. I vore dage kan alting jo fås på alle tider af året.

Hovedsubstansen i en god sommersalat er flødeost, tilsat radiser, agurk og purløg.

Opskriften er af Kirsten Hüttemeier og fra 1961
 


GAMMELDAGS SOMMERSALAT

1 flødeost
ca. 1/2 dl fløde
1 bundt radiser
1/3 salatagurk
1 bundt purløg

Osten piskes med fløden. Radiseskiver og terninger af salatagurk kommes i. Salaten smages  til med salt og peber.

Servér gammeldags sommersalat på en skive rug- eller franskbrød med klippet purløg over.
En kold øl forhøjer nydelsen.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

torsdag

HERRERET

Nem og god ovnret, helt perfekt står man med en rest kogte kartofler fra dagen i forvejen, lidt kogt skinke, - resten af ingredienserne ligger man som regel inde med i det daglige.

Det er sådan en ret, der er med til at gøre dagligdagen lidt nemmere for husmoderen og så er det voldsomt besparende, at få brugt hvad man har. Sådan noget var husmødrene optaget af dengang.

Retten arrangeres i et ildfast fad og bages færdig i ovnen på 35 minutter.

Opskriften er til 4 personer og fra 1961.
 


HERRERET

3 løg
2 spsk. mgr.
1 spsk. mel
2 dl mælk eller fløde
salt
hvid peber
1/2 kg kogte kartofler
250 g kogt skinke
2 hårdkogte æg
rasp
2 spsk. smør til klatter

Hak løgene og lad dem småsimre et par minutter i margarinen uden at tage farve. Drys melet i og lad det hele bage sammen medens der røres. Spæd lidt efter lidt med mælken og smag sovsen til med salt og peber. Lad den koge sagte i 10 minutter samtidig med, der røres.
Læg de udskivede kartofler, den hakkede skinke og æg, lagvis i et smurt ildfast fad og hæld sovsen over. Drys med rasp og fordel smørret i små klatter henover.
Bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. 35 grader. Tag fadet ud og lad retten trække lidt.

Servér herreret med en grøn salat til.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

onsdag

SKRIVERHUSETS ÆBLEPIE

Skriverhusets æblepie er en rigtig mormordessert, som også gør sig fint til en kop kaffe. Pien er allerbedst, serveret med en herlig cremesauce eller en klat fødeskum til.

Et Gråsten madæble egner sig glimrende til desserten, da gråstenæbler nemt koger ud til mos. Mosen smages til med revet citronskal, der giver en fin smag til pien.

Opskriften er fra 1952, lanceret af Kirsten Hüttemeier og beregnet til 4 personer.
 

SKRIVERHUSETS ÆBLEPIE

5 gråsten-æbler
1 dl vand
sukker efter smag
reven skal af 1 citron
3 æg
75 g sukker
1 tsk. med lille top kartoffelmel

Æblerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges til mos med vandet og den revne citronskal. Smag kort efter æblemosen til med sukker og hæld mosen i et ildfast fad.
Pisk æggeblommer og sukker til en tyk æggesnaps, tilsæt kartoffelmelet og tilsidst de stiftpiskede æggehvider. Det hele blandes let sammen og hældes over æblemosen.

Fadet stilles i en varm ovn (200 grader) og bager i 20 minuter.

cremesauce

3 æggeblommer
4 spsk. sukker
kornene af 1/2 stang vanilie eller vaniliesukker
1/2 liter fløde
3 tsk. hvedemel
1 dl piskefløde, pisket til skum

Æggeblommerne piskes med sukker, mel og vanilie samt den kolde fløde, direkte i gryden. Kog saucen op under vedvarende piskning og afsval den herefter. Når cremen er kold, tilsættes fløden, der er pisket til skum.

Servér Skriverhusets æblepie lunken med syltetøj og en lækker cremesauce eller flødeskum til.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad