onsdag

HJEMMELAVET MEDISTERPØLSE

Snart er det tid, hvis der skal laves medisterpølse til julen. Det er en lidt tidskrævende proces, men så bliver pølsen også, som man vil ha' den. Frys den ned i passende portioner.

Det er vigtigt, at lidt af kødet består af spæk, da pølsen ellers vil blive for tør.

Opskriften her er den gamle håndskrevne, vi i familien altid har brugt. En vidunderlig pølse.
 



HJEMMELAVET MEDISTERPØLSE

1 1/2 kg skinkekød (sørg for, at lidt af kødet er fersk spæk, så pølsen ikke bliver tør)
2 spsk.salt
1 tsk. peber
1 tsk. allehånde
5 løg i kvarter
ca. 1/2 L vand
5 m svinetarme (fås hos slagteren i supermarkedet)

kødmaskine, hånddrejet eller køkkenmaskine med kødhakker og pølsehorn

Kød og løg køres gennem kødmaskinenen én gang. Tilsættes krydderier og vand og æltes godt sammen. Konsistensen skal være som en lind grød.
Træk tarmene på pølsehornet og fyld fars i maskinen. Kør kødet gennem maskinen, ud i hornet og gennem tarmene.
Hvis det er en køkkenmaskine, anbefales det, at følge instruktionen for fremstilling af pølser.
Bordmodel monteres med de rigtige skiver, drejes rundt og fyldes konstant op med farsen.
Husk at binde tarmene i enderne og lav ikke stykkerne for lange. Det er svært at håndtere. Tilsidst prikkes pølsen med en kødnål.
Medisterpølsen er klar til brug og det, der ikke bruges, skal pakkes til fryseren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.