søndag

GAMMELDAGS SYLTEDE ASIER

Der er mange måder at sylte asier på. Opskrifter fra gammel tid, hvor husmoderen syltede alting selv.

Her en opskrift, der er rimelig enkel at følge og hele processen foregår over 8 dage.
Husk at smage en lille bid af hver asie før syltning. Hvis der er bare en enkelt, der smager bittert, vil det ødelægge hele portionen.

Opskrift : Fru Nimbs Syltebog 1896


GAMMELDAGS SYLTEDE ASIER

1 snes asier
kogende vande
eddike
20 chalotteløg
16 laurbærblade
lidt spansk peber
hel hvid peber
25 kvint (125 g) gul sennep
1 tynd stang ituskåren peberrod
1 pund hvidt melis

Asierne skrælles, flækkes og udhules. De overhældes med kogende vand, hvori de bliver stående, indtil de er kolde.
De aftørres og lægges i rå eddike, lagvis med de sammenblandede krydderier og sukkeret.
Heri står de i 8 dage, så hældes eddiken fra og sættes over komfuret for at koge. Krydderierne kommes i den kogende eddike.
Giv asierne, nogle få ad gangen, et opkog heri.

Når de alle har fået et opkog, lægges de lagvis med krydderierne i rene krukker og eddiken hældes over.
Der skal være så rigeligt med eddike, at den står over asierne.

Tildæk asierne og tilbind dem dagen efter.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter